Allah elskede Muhammed, men lod ulykker efter ulykker at ramme hans nærmeste?

Den muslimske religion går som bekendt ud på, at Muhammed blev udvalgt af en almægtig og alvidende guddom, Allah, til at udbrede Allahs guddommeligt budskab, Koranen, og der er ingen tvivl om, at Allah elskede Muhammed af alle de mennesker, der nogensinde har levet her på Jorden.

Når man læser Koranen vil man lynhurtigt få det indtryk af, at Allah elsker Muhammed. For Muhammed er Allahs øjesten. Muhammed sidder dybt i Allahs hjerte. Muhammed er altid i Allahs tanker.

Allah elsker, knuselsker og smaskelsker Muhammed ligeså meget som en heroin-junkie elsker sin kanyle.

Koranen skriver flere gange rosende om Muhammed, og bl.a. står der i Koranen, at muslimerne har et smukt eksempel i Muhammed som er Allahs udsending:

>>I har et smukt eksempel i Guds udsending,…<< Koran (33:21)

Men der er bare noget, der ikke helt hænger sammen, når man ser på Muhammeds families livshistorie og på Muhammeds venners/efterfølgeres dødsårsager. For det efterlader bestemt ikke det indtryk af, at en almægtig Allah elskede Muhammed.

Allah lod ulykker ske for Muhammeds familie

Allah tog Muhammeds far, Abdullah ibn Abd al-Muttalib, da Muhammed fortsat var i sin mors mave.

Allah tog Muhammeds mor, Aminah bint Wahb, da Muhammed kun var en dreng på omkring 6 år.

Så blev Muhammed opdraget af bedstefaren, Abd al-Muttalib, og ham tog Allah, da Muhammed kun var omkring 8 år gammel.

Så stiftede Muhammed familier med en række kvinder (og slavepiger), og selv her forsatte ulykker med at hegle ned over Allahs udvalgte profet. For Allah tog nemlig Muhammeds første søn, Qasim ibn Muhammad, da denne kun var omkring tre år gammel.

Allah tog såmænd også Muhammeds anden søn, Abdullah ibn Muhammad, da denne kun var omkring to år gammel.

Allah tog tilmed også Muhammeds tredje og sidste søn, Ibrahim ibn Muhammad, født af en slavepige, da denne også kun var omkring to år gammel. Og Muhammed fik dermed aldrig en drengesøn, som muslimer ellers værdsætter højt i modsætning til døtrene.

Nuvel.

Allah lod ulykker ske også for Muhammeds venner og efterfølgere

Da Muhammed påstod, at han var en udvalgt profet af Allah og at han fik guddommelige åbenbaringer af Allah, formåede han at få nogle par stykker tilhængere, og nogle af dem kom ret tæt på Muhammed. Efter Muhammeds død overtog en kalif magten. En kalif var en leder af det muslimske samfund, men en kalif blev ikke betragtet som én, der fik guddommelige åbenbaring fra Allah, som muslimerne tror Muhammed har fået, men en kalif havde stædigvæk en aura af hellighed omkranset sin person.

De fire første kaliffer efter Muhammed er interessante, da disse – af sunni-muslimerne – bliver betegnet som ”retledede”, fordi de havde kendt Muhammad personligt og havde familierelation med deres hellige profet. For shia-muslimer derimod anerkender de ikke de tre første kaliffer, da deres opfattelse er, at kalif-titlen straks burde have været tilfaldet Ali som imam og retmæssig efterfølger til Muhammad, men det skal vi ikke dvæle meget ved her.

Tre ud af de fire såkaldte ”retledede” kaliffer døde ikke naturligt, men blev myrdet:

Den første kalif var kalif Abu Bakr, der regerede fra 632-634, og kun denne døde naturligt. (Allahu akbar!)

Den anden kalif var Umar ibn al-Khattab, der regerede fra 634-644, og denne blev myrdet.

Den tredje kalif var Uthman ibn Affan, der regerede fra 644-656, og denne blev også myrdet.

Den fjerde kalif var Ali ibn Abi Talib, der regerede fra 656-661, og også denne blev myrdet.

Vi kan hermed udlede, at ulykkerne ikke blot heglede ned over Muhammeds familie, men også over hans nærmeste venner og efterfølgere.

Nuvel.

Pointen

De allerfleste af os med eftertænksomhed ville tænke, at det slet ikke hænger sammen.

Hvis Allah elskede Muhammed overalt, og Muhammed var Allahs lille yndling, da virker det besynderligt, at Allah har valgt at tage faderen, moderen og bedstefaren, mens Muhammed var lille, og oven i købet tog alle tre af Muhammeds drengebørn, så Muhammed fik nul sønner, og endda lod ulykker efter ulykker at ramme tre ud af fire af Muhammeds efterfølgere (kalif), der blev myrdet. Dette lyder bestemt ikke som om en almægtig guddom elskede Muhammed.