Allahs (utilsigtet) sjofelt sprog om Jomfru Marias graviditet

Jomfru Maria er en højrespekteret skikkelse både i islam og kristendommen. Er der en ting som muslimer og kristne kan være enige om, så er det, at det er dybt uanstændigt og blasfemisk, at have sjofle tanker om at Allah/Gud skulle have haft kønslig omgang med Jomfru Maria.

Men som vi snart skal se, har Allah i Koranen et (utilsigtet) sjofelt sprog om Jomfru Marias graviditet, hvor to koranverser kan læses som om Allah havde kønslig omgang med Jomfru Maria. Allahs utilsigtet sjofelt sprog om Jomfru Marias graviditet er ofte et tema blandt eks-muslimske aktivister, at selv muslimske koranoversættere har været nødt til at fifle med Allahs ord i deres oversættelse af Koranen for at forskønne den.

Lad os se på det.

 

Hvordan Bibelen omtaler Jomfru Marias graviditet

Måske det er relevant, at vi lige kigger på, hvordan Bibelen omtaler Jomfru Marias graviditet, bare for at se hvordan man kan formulere sig “anstændigt” uden at give plads til associationer om sex mellem Gud og  Jomfru Maria.

I Bibelen omtaler kun to af de fire evangelier, Matthæusevangeliet og Lukasevangeliet, Jomfru Marias graviditet, og de omtaler den på en klinisk måde, så der slet ikke levnes plads til at få associationer til seksuelle samkvem mellem Gud og Jomfru Maria.

I Matthæusevangeliet kan vi læse om Jesus’ tilblivelse som menneskeskikkelse sådan her:

>>Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden.<< (Matthæusevangeliet 1:18)

Den kristne skribent, der har skrevet ovenstående tekst, er yderst forsigtig med sit sprog.

 

I Lukasevangeliet beskrives Jesus’ tilblivelse som menneskeskikkelsen, hvor en engel gav besked til Jomfru Maria:

>>Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud.  Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. << (Lukasevangeliet 1:30-31)

Og senere kan vi læse:

>>Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.«  Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn.<< (Lukasevangeliet 1:34-35)

Også den kristne skribent, der har skrevet de to ovenstående tekster, har skrevet sætningerne klinisk forsigtigt, så man ikke kan få tanker om sjofelheder og sex.

 

Hvad kan vi udlede om de kristne skribentener, der skrev Matthæusevangeliet og Lukasevangeliet, og omtalte Jomfru Marias graviditet? – Vi kan udlede, at de kristne skribenter har udført et effektivt semantisk arbejde, hvor læserne ikke kan få den tanke, at Gud havde sex Jomfru Maria.

 

Hvordan Koranen beskriver Jomfru Marias graviditet

Muslimerne ærer og respekterer Jomfru Maria, da hun også er en del af islam. Muslimerne vil absolut blive krænket, hvis man får sjofle tanker om at Allah skulle have samleje med Jomfru Maria for at gøre hende gravid.

Men blandt eks-muslimske aktivister har de ofte peget på to steder i Koranen, hvor Allah bruger et ret uheldigt sprog til at beskrive Jomfru Marias graviditet, hvor det lyder som om Allah var utilfreds med at Jomfru Maria var en jomfru, og derfor besluttede Allah at have samleje med hende og ‘blæse’ noget i hende.

Selv nogle muslimske koranoversættere er enige og derfor har de været nødt til at fifle med Allahs ord i deres oversættelse af Koranen for at forskønne deres guddoms hellige ord.

Det er ved to steder i Koranen, at Allah har et sjofelt og uheldigt sprog om Jomfru Marias graviditet.

Det første sjofelt sted i Koranen er dette:

>>Og hende, der værnede om sin mødom. Så blæste Vi noget af Vor ånd ind i hende og gjorde hende og hendes søn til et tegn for alverden.<< (Koran 21:91)

Det andet sjofelt sted er dette:

>>Og ligeledes Maria, Amrams datter, som værnede om sin mødom. Så blæste Vi noget af Vor ånd ind i den. Hun troede på sin Herres ord og skrifter; hun var en af de ydmyge.<< (Koran 66:12)

Læserne bør kunne se en kæmpe forskel mellem Bibelens kliniske sprog og Koranens klodsede sprog om Jomfru Marias graviditet.

 

Hvordan muslimske koranoversættere prøver at forskønne Koranen

Nogle muslimske koranoversættere ved, at sådan et sprogbrug i Koranen giver uheldige associationer til knald og sex, og præcis derfor forsøger de at tage brodden af det ved at komme med deres egne tilføjelser, indskudte sætninger i parentes og lidt kreativ omskrivelse i koranteksterne, så Allahs ord og sætninger ikke lyder sjofelt i Koranen.

Lad os kigge på det.

 

Om Koran 21:91

Den første korantekst med uheldigt ordvalg var denne:

>>Og hende, der værnede om sin mødom. Så blæste Vi noget af Vor ånd ind i hende og gjorde hende og hendes søn til et tegn for alverden.<< (Koran 21:91)

Ovenstående kan lyde eller lyder sjofelt, og naturligvis vil nogle af koranoversættere prøve at fifle med Allahs ord, så denne islamiske guddom ikke lyder perverst.

Til læsernes orientering er det sådan, at i de muslimske kredser er der tradition for, at når koranoversættere bruger parentes sådan her ”[ ]”, så betyder det, at det er koranoversætterens egne indskudte ord, og ikke Allahs ord. Men ikke alle koranoversættere følger denne regel til punkt og prikke, da de gerne vil manipulere.

 

Sahih International, som har hovedbase i Saudi Arabien, har oversat det sådan her, og denne hjemmeside har markeret problematiske tilføjede/indskudte sætninger med rødt:

>>And [mention] the one who guarded her chastity, so We blew into her [garment] through Our angel [Gabriel], and We made her and her son a sign for the worlds.<< [1]

Ovenstående koranoversættelse har helt forandret Allahs ordlyd, for nu lyder det at Allah blæste noget i hendes ”[beklædning]”, og dermed ikke hendes krop, men i det mindste er ordet sat i parentes, så læserne har en chance for at vide, at det er oversætterens eget ord. Men straks bagefter har oversætteren tilføjet ”gennem Vores engel [Gabriel]” uden at placere hele sætningen i parentes, så læseren kommer til at tro at det er Allahs egne ord.

Den afgørende forskel er, at Koranen ved 21:91 faktisk siger, at Jomfru Maria værnede om sin mødom, så Allah ”blæste” hans ånd i hende. Men i denne har oversætteren forandret Koranens ordlyd, så Allah blæste noget i hendes ”beklædning” og ”gennem englen Gabriel”, så Allahs sjofle sprog bliver pænere at læse for muslimerne.

 

Hos en anden koranoversætter, Mohsin Khan, er den samme korantekst oversat allermest kreativt sådan her:

>>And (remember) she who guarded her chastity [Virgin Maryam (Mary)], We breathed into (the sleeves of) her (shirt or garment) [through Our Ruh ­ Jibrael (Gabriel)], and We made her and her son [‘Iesa (Jesus)] a sign for Al-‘Alamin (the mankind and jinns).<< [1]

Mohsin Khans koranoversættelse har også helt forandret Allahs ordlyd, for nu lyder det at Allah blæste ånden gennem ”(ærmet)”  af hendes ”(shirt eller beklædning)” og ikke hendes krop, og endda har Khan placeret hans egne indskudte ord udenfor parentes, så læserne snydes til at tro, at det er Allahs egne ord. Desuden har Khan fabrikeret mellem parentes ”[gennem Vores Ånd – Jibrael (Gabriel)”] selvom det ikke står i den oprindelige arabiske tekst af Koranen, men i det mindste har han denne gang sat det i parentes, så det bliver klart for læserne, at det er oversætterens egne indskudte ord.

Mohsin Khans kreative og indskudte sætninger har også helt forandret Koranen, for nu siger Koranen at ånden blev blæst gennem ærmet af hendes shirt eller beklædning, og dermed ikke gennem hendes krop, og at ”gennem” skete i forbindelse med englen Gabriel, så Allahs indblanding formindskes, siden den lød sjofelt.

 

Om Koran 66:12

Den anden problematiske korantekst, der også havde uheldigt ordvalg, var denne:

>>Og ligeledes Maria, Amrams datter, som værnede om sin mødom. Så blæste Vi noget af Vor ånd ind i den. Hun troede på sin Herres ord og skrifter; hun var en af de ydmyge.<< (Koran 66:12)

Også nogle koranoversættere har været kreative med at omformulere Allahs direkte ord og sætninger, for at ”forskønne” teksten.

 

Sahih International, med hovedbase i Saudi Arabien, har oversat det således:

>>And [the example of] Mary, the daughter of ‘Imran, who guarded her chastity, so We blew into [her garment] through Our angel, and she believed in the words of her Lord and His scriptures and was of the devoutly obedient.<< [2]

Her har oversætteren valgt at putte ”[hendes beklædning]”, så det ikke bliver klart, at det er hendes krop, Koranen refererede til, men i det mindste er det sat i parentes, så læseren ved, at det er oversætterens egen tilføjelse. Men senere har oversætteren fabrikeret ”gennem Vores engel” UDENFOR parentes, så læseren ikke opdager, at det er koranoversætterens egne ord og ikke Allahs ord.

Som sædvanligt manipulerer koranoversætteren her: Oversætteren har forandret Koranens ordlyd, fra at Allah blæste noget i Jomfru Maria til at Allah blæste noget i ”[hendes beklædning]” og dermed ikke hendes krop, og ”gennem Vores engel”, så Allahs sjofle sprog bliver spiseligt for muslimerne.

 

Mohsin Khan og hans kreative oversættelse har bragt dette resultat:

>>And Maryam (Mary), the daughter of ‘Imran who guarded her chastity; and We breathed into (the sleeve of her shirt or her garment) through Our Ruh [i.e. Jibrael (Gabriel)], and she testified to the truth of the Words of her Lord [i.e. believed in the Words of Allah: “Be!” and he was; that is ‘Iesa (Jesus) ­ son of Maryam (Mary); as a Messenger of Allah], and (also believed in) His Scriptures, and she was of the Qanitin (i.e. obedient to Allah).<< [2]

Mohsin Khans kreative semantisk omskrivning vil møde den samme kritikpunkter som sidst, og nøglepunkterne er, at Koranen slet ikke siger, at ånden blev blæst gennem hendes ærmet/shirt/beklædning, og intet sted siger Koranen ”gennem Vores Ånd”, som er fiktivt opfundet og endda udenfor parentes.

 

Sidste kommentar og afrunding

Som nævnt plejer mange eks-muslimske aktivister at pege på dette og grine ad det, at selv nogle koranoversættere har fundet det nødvendigt at give Koranen et kosmetisk lift i sproget, siden den almægtige og alvidende Allahs sprog er så sjusket og (utilsigtet) sjofelt.

Det er i det hele taget underligt, at de kristne menneskelige og fejlbarlige skribenter, som skrev Matthæusevangeliet og Lukasevangeliet, har gjort et umanerligt bedre arbejde, end den alvidende islamiske guddom, Allah, har gjort, når de skulle beskrive Jomfru Marias graviditet.

Som sædvanligt kan vi afrunde det med denne klassiske bemærkning: En alvidende guddom ville aldrig formulere sig utilsigtet sjofelt om Jomfru Marias graviditet, men et fejlbarligt menneske ude i ørkenen, der opdigtede sine åbenbaringer, ville lave sådan noget semantisk sjusk med sproget, sådan at selv fromme muslimske koranoversættere den dag i dag skammer sig over deres egen guddoms ord, og som har set det nødvendigt at fifle med Koranens ordlyd. Dét er meget sigende.

 

 

Kilder:

[1] Koranoversætteres arbejde kan ses her: https://corpus.quran.com/translation.jsp?chapter=21&verse=91 

[2] Koranoversætteres arbejde kan ses her: https://corpus.quran.com/translation.jsp?chapter=66&verse=12