Blind mand fik Muhammed til at rette i sin åbenbaring

Om at rette Koranen i tide og utide

Et stærkt argument, der har overbevist eks-muslimer om, at Muhammed opdigtede Koranen af sin fantasi, skyldtes, at han havde frihed til at rette i sine åbenbaringer.

Det bør få alarmklokkerne til at ringe!

En alvidende Allah er netop ALVIDENDE og derfor vil der ikke være grund til at sende sjusket budskaber til Muhammed og så fortryde og for bagefter at rette dem. Men en profet, der opdigtede sine åbenbaringer fra en alvidende guddom, ville hele tiden finde fejl og rette i sine opdigtede åbenbaringer.

Muhammed havde frihed til at rette i sine påståede åbenbaringer og derfor kan vi læse i Koranen:

>>Når Vi ophæver et vers eller lader det gå i glemme, bringer Vi noget, der er bedre end det, eller noget magen til. Ved du ikke, at Gud er i stand til alt?<< (Koran 2:106)

Til læsernes orientering betyder ”Vi” i ovenstående koranvers bare Allah, da dette er en respektabel måde at tiltale den muslimske guddom på, og ”Vi” betyder ikke ”Allah og jeg” hvis tanken skulle strejfe læserne.

Et andet sted i Koranen understreges det, at når Muhammed får bedre idéer og udskifter et tegn med et andet, så er det skam ikke fordi Muhammed er en bedrager, bedyrer Koranen:

>>Når Vi udskifter ét tegn med et andet; Gud ved dog bedst, hvad Han sender ned – så siger de: “Du finder på det!” Nej! De fleste af dem har ingen viden.<< (Koran 16:101)

For os ikke-muslimer og eks-muslimer var Muhammed en bedrager, der opdigtede sine åbenbaringer, og derfor har Muhammed brug for at fortryde/redigere sine åbenbaringer, siden en ALVIDENDE guddom aldrig ville lave sådan en fejl.

 

Muhammeds åbenbaring, der blev rettet for at gøre den handicapvenligt  

Engang fik Muhammed en påstået åbenbaring, der IKKE er en del af Koranen i dag, som lød sådan her i første omgang:

>>De af de troende, der bliver siddende, står ikke på lige fod med dem, der kæmper for Guds sag, både med deres ejendom og deres liv…<<

Men den alvidende Allah har overset, at der faktisk findes folk, der ikke kan udøve jihad: F.eks. de blinde eller dem med en anden skavank.

Det er sært, at en ALVIDENDE guddom som Allah kunne glemme sådan en detalje!

På det tidspunkt, da Muhammed fik det føromtalte påståede åbenbaring fra Allah, var der en blind mand og muslim ved navn Amr bin Um Maktum, og denne blinde mand blev forundret og spurgte sin elskede profet Muhammed om hvad Allahs ordre til den blinde mand ville være, eftersom han var blind og ikke kunne udøve jihad?

Nu gik det op for Muhammed at det føromtalte koranvers ikke var godt gennemtænkt, da han havde overset dem med skavanker, der ikke kunne udføre deres pligt som hellige krigere for Allah/Muhammed. Vupti! Så fik Muhammed denne nye påstået åbenbaring, som denne gang var handicapvenligt:

>>De af de troende, der bliver siddende, uden at de har nogen skavanker, står ikke på lige fod med dem, der kæmper for Guds sag, både med deres ejendom og deres liv. De, der kæmper med deres ejendom og deres liv, dem sætter Gud et trin højere end dem, der bliver siddende. Gud har lovet hver af dem Det Skønneste, men Gud udmærker dem, der kæmper, frem for dem, der bliver siddende, med en vældig løn,<< (Koran 4:95)

 

Optrinnet med den blinde mand, der fik Muhammed til at rette i sin åbenbaring, er ikke noget eks-muslimske aktivister opdigter af den blå luft, men det kommer fra selveste Sahih al-Bukhari:

>>Fortalt af Al-Bara:

Der blev åbenbareret: ”De af de troende, der bliver siddende, står ikke på lige fod med dem, der kæmper for Guds sag, både med deres ejendom og deres liv.” (4.95). Profeten (ﷺ) sagde: “Kald Zaid til mig og lad ham bringe brættet, blækbeholderen og scapula -knoglen (eller skulderbenet og blækbeholderen)”. Så sagde han: “Skriv: ’De af de troende, der bliver siddende…’”, og på det tidspunkt sad Amr bin Um Maktum, den blinde mand, bag Profeten (ﷺ). Han sagde: “O Allahs Apostel! Hvad er din ordre til mig (angående Verset), da jeg er en blind mand?”. Så i stedet for ovenstående Vers, blev det følgende Vers åbenbareret: ”De af de troende, der bliver siddende, uden at de har nogen skavanker, står ikke på lige fod med dem, der kæmper for Guds sag,”(4.95) << (Sahih al-Bukhari 4990: https://sunnah.com/bukhari:4990)

og

>>Fortalt Zaid bin Thabit:

At Profeten (ﷺ) dikterede ham: “De af de troende, der bliver siddende, står ikke på lige fod med dem, der kæmper for Guds sag, både med deres ejendom og deres liv.” Zaid tilføjede: Ibn Um Maktum kom, mens Profeten (ﷺ) dikterede til mig og sagde: “O Allahs Apostel! Ved Allah, hvis jeg havde magten til at kæmpe (i Allahs sag), ville jeg det,” og han var en blind mand. Så Allah åbenbarede for sin Apostel, mens hans lår var ved mit lår, og hans lår blev så tungt, at jeg var bange for, at det kunne brække mit lår. Så passerede Profetens (ﷺ) tilstand, og Allah åbenbarede:– “uden at de har nogen skavanker” (på grund af skade eller er blinde eller halte osv.).<< (Sahih al-Bukhari 4592: https://sunnah.com/bukhari:4592)

 

Sådan en scene, hvor Muhammed først fik en påstået åbenbaring og senere bliver gjort opmærksom på, at den ikke var handicapvenligt, og for bagefter at få en ny påstået åbenbaring, der blev handicapvenligt, er naturligvis ekstra benzin på bålet over beskyldningen om at Muhammed opdigtede Koranen af sin fantasi.

Mange eks-muslimske aktivister har tit spurgt muslimerne om de virkelig ikke se, at Muhammed opdigtede Koranen af sin fantasi, når en blind mand kunne få Muhammed til at rette i Koranen?