Djævlen var en engel eller en djinn?

Djinnerne i islam er kort fortalt nogle slags trolde, som de gamle hedenske arabere troede på, og de er blevet en del af islam, siden Muhammed optog dem i sin religion. Dem skal vi nok i dybden med senere for ikke at afspore emnet her. Men ganske kort fortalt skal en djinn ikke forveksles med djævlen, som på arabisk bliver kaldt for ”Iblis”. Og en djinn i islam har intet at gøre med den blå lampeånd fra tegnefilmen ”Aladdin”, der giver tre ønsker.

I islam skelner man mellem djinnerne, som er nogle slags trolde, og Iblis, som er djævlen.

I Koranen er der en beskrivelse af Iblis (djævlen), der har givet et problem for mange muslimer. Årsagen skyldes, at Koranen fortæller ved mange steder, at Iblis var en engel til at begynde med. Men ved et andet sted modsiger Koranen sig selv pludseligt og siger, at Iblis var en djinn til at begynde med.

Koranen kan ikke beslutte om Iblis (djævlen) var en engel eller en djinn, og modsiger sig selv, som vi skal se her.

 

Koranen om Iblis var en engel (eller djinn?):

Koranen refererer til Iblis’ ulydighed mod Allah flere gange, og det skete i forbindelse med Adams skabelse. Koranen fortæller, at da Allah skabte Adam, da bad Allah en flok engle om at bukke sig for Adam, men det ville den genstridige Iblis ikke gøre, og derfor blev denne engel fordømt af Allah.

I Koranen kan vi bl.a. læse følgende:

>>Da Vi sagde til englene: “Kast jer ned for Adam!” da kastede de sig alle ned, bortset fra Iblīs. Han nægtede og var hovmodig. Han var en af de vantro.<< (Koran 2:34)

og

>>Og da Vi sagde til englene: “Kast jer ned for Adam!” Da kastede de sig ned, bortset fra Iblīs; han nægtede.<< (Koran 20:116)

og

>>Da din Herre sagde til englene: “Jeg vil skabe et menneske af ler. Når Jeg har formet det og indblæst noget af Min ånde i det, så skal I falde ned og tilbede det!” Da kastede englene sig ned, alle sammen, bortset fra Iblīs. Han var hovmodig og en af de vantro.<< (Koran 38:71-74)

 

Koranen gør det desuden ret klart, at Allah også formanede helt specifikt Iblis om at bukke sig:

>>Vi skabte jer og gav jer form. Så sagde Vi til englene: “Kast jer ned for Adam!” Da kastede de sig ned, bortset fra Iblīs. Han var ikke blandt dem, der kastede sig ned. Gud sagde: “Hvad hindrer dig i at kaste dig ned, når Jeg befaler dig det?” Han sagde: “Jeg er bedre end ham. Du skabte mig af ild, men ham skabte Du af ler.”<< (Koran 7:11-12)

 

Koranen understreger også helt utvetydigt, at Allah straffede/forbandede Iblis:

>>Og da din Herre sagde til englene: “Jeg vil skabe et menneske af ler, af fugtigt mudder. Når Jeg har formet det og blæst noget af Min ånde ind i det, skal I falde ned for det i tilbedelse!” Alle englene kastede sig ned, bortset fra Iblīs. Han nægtede at kaste sig ned sammen med de andre. “Iblīs!” sagde Han. “Hvorfor kaster du dig ikke ned sammen med de andre?” Denne sagde: “Jeg vil ikke kaste mig ned for et menneske, som Du har skabt af ler, af fugtigt mudder!” Han sagde: “Gå ud herfra! Du skal være bortstenet! Forbandelsen skal være over dig lige til dommens dag!”<< (Koran 15:28-35)

 

Indtil videre vil alle læsere være enige om, at Iblis’ essens var en genstridig ENGEL, der nægtede, at følge Allahs ordre om at bukke sig for Adam, og derfor blev Allah vred og forbandede Iblis.

Men pludseligt ved ét sted modsiger Koranen så sig selv og siger, at Iblis var en… djinn:

>>Og da Vi sagde til englene: “Kast jer ned for Adam!” Da kastede de sig alle ned, bortset fra Iblīs. Han hørte til djinnerne. Han var gudløs og modsatte sig sin Herres befaling. Vil I tage jer ham og hans afkom til venner i stedet for Mig, når de dog er jeres fjende? Hvilket ulykkeligt bytte for dem, der handler uret!<< (Koran 18:50)

 

Dette er endnu et bevis på, at Muhammed opdigtede sine åbenbaringer, siden en almægtig og alvidende guddom som Allah aldrig ville modsige sig selv om Iblis var en engel eller en djinn. Men et menneske, der opdigtede sine åbenbaringer over en lang periode fra 610 helt frem til sin død i 632, ville før eller siden på et tidspunkt glemme detaljer af sine påståede åbenbaringer, og klokke i det og modsige sig selv.