Filosofiske problem med Helvede (Jahannam)

Mange religioner har et straffe-system som et element i deres tro. I den oldnordiske religion, såkaldt ”asatro”, havde man det element, at hvis en vikingekriger døde tappert på slagmarken, da ville krigerens sjæl blive bragt op til Valhal til krigerens store tilfredshed, men hvis krigeren derimod var en kujon på slagmarken eller døde af de forkerte årsager – såsom drukning eller sygdom – da ville han komme ned til Hel, som var et sørgeligt sted.

Også religioner fra Fjernøsten som hinduisme og buddhisme har straffe-system som et element, men i en hel anden kontekst, hvor de tror, at et menneske bliver genfødt og at målet er at bryde op med det.

Har man læst Bibelen og Koranen, da vil man straks bemærke, at den afgørende forskel er, at Helvede (arabisk: ”Jahannam”) er på steroider i Koranen og beskrives malerisk med torturen.

I denne artikel skal vi dykke ned i, hvad ”Helvede” betyder i henholdsvis kristendommen og islam, og granske det filosofiske problem med at folk med ”forkert religion” bliver straffet af Gud/Allah.

Hvorfor er det et filosofisk problem, at en religion har et straffe-system, hvor folk med ”forkert religion” straffes?

Det er der to grunde til:

For det første har en overvældende majoritet af klodens befolkning ”forkert religion” af helt logiske årsager, da de blev født i en familie med ”forkert religion”, og Gud/Allah vil åbenbart straffe milliarder af mennesker efter døden, blot fordi disse ikke anerkendte Jesus som Guds søn eller ikke anerkendte Muhammed som en profet, der fik åbenbaringer fra Allah.

For det andet er det et sygt og fascistoidt syn at en almægtig guddom skulle torturere én eller milliarder af uskyldige mennesker efter døden, blot fordi de havde ”forkert religion”.

 

Hvad ”Helvede” i kristendommen betyder: Destruktion af sjælen

Lad os først starte med at granske hvad ”Helvede” i kristendommen betyder.

En gruppe af kristne har ment, at ”Helvede” i kristendommen betyder, at sjælen vil blive destrueret og forsvinde.

En anden gruppe af kristne har ment, at ”Helvede” i kristendommen betyder, at sjælen vil blive tortureret for evigt.

Som vi skal se i dette afsnit, så er det den første gruppe af kristne, der har ret i den lange ende, selvom den anden gruppe af kristne også har ret, men af det forkerte grunde.

I kristendommen er man frelst, hvis man er kristen, dvs. har anerkendt at Jesus er Guds søn, og som desuden har levet et godt ”kristent” liv.

Hvad sker der med kristne og ikke-kristne, når de dør, ifølge kristendommen?

I kristendommen skelner man skarpt mellem “Dødsriget” og “Helvede”. Det er to forskellige ting.

Når man dør, kommer både de gudelige/retfærdige og ugudelige/uretfærdige i Dødsriget, som er en slags ventesal for de afdødes sjæle. Man venter på, at Jesus skal komme ned på Jorden. De gudelige/retfærdige vil føle glæde, mens de ugudelige/uretfærdige vil føle afmagt. I Lukasevangeliet kan vi læse om lignelsen om den rige mand og fattigmanden Lazarus, der begge kom ned i Dødsriget, men hvor fattigmanden Lazarus havde det godt, var sagen noget andet for rigmanden som ”pines i disse luer” (Lukasevangeliet 16:24). Denne korte beskrivelse lyder som tortur. Men på den anden side er denne bibeltekst altså en ”lignelse” fra Jesus, dvs. en billedlig narrative.

På et tidspunkt vil Jesus vende tilbage her på Jorden, og i den anledning vil alle levende mennesker blive bedømt og i samme ombæring vil alle de døde mennesker i Dødsriget blive vækket til liv igen, så de også kan få deres dom. De gudelige/retfærdige vil få deres belønning, som er evigt liv her på Jorden sammen med Jesus, mens de ugudelige/uretfærdige vil få deres straf, som vil være… ”Helvede”.

Hvad er “Helvede”?

”Helvede” på hebraisk er ”Ge-Hinnom” og på aramæisk ”Ge-henna”. Det er udledt af Hinnoms dal udenfor Jerusalem, som var et virkeligt sted, hvor man brændte affald.

I Matthæusevangeliet fortæller Jesus hvordan de ugudelige/uretfærdige skal i Helvede:

>> Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!<< (Matthæusevangeliet 13:41-43)

Og videre et andet sted:

>>Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone.  Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre.

Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle.  For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.  Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig?  Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig!  Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.«<< (Matthæusevangeliet 25:31-46)

Ovenstående lyder som tortur med ild ved første øjekast, men Jesus opsummerer til sidst forskellen mellem ”evig straf” og ”evigt liv”. Jesus siger ikke ”evig tortur”. Den evige straf er destruktionen af sjælen, ikke evige tortur af sjælen. Når de ugudelige/uretfærdige sendes til ”Helvedes ild”, så betyder det, at deres sjæl vil blive destrueret. De vil ikke få en ceremoniel begravelse og de vil ikke være en del af paradis sammen med Jesus. De vil blive destrueret og ”forsvinde”, men de vil ikke blive tortureret med ild.

Der er ikke et bestemt bibelvers i de fire evangelier om Jesus, vi kan bruge, hvor vi kan slå 100% fast, at der er fysisk tortur med ild for de ugudelige/uretfærdige.

Men hvorfor har vi en sidefilosofi til kristendommen, hvor vi hører og læser om evige sjæle, der bliver tortureret i ilden?

Ateisten og den renommerede historiker med speciale i bibelstudier, Bart D. Ehrman, kommer med en forklaring på det: Idéen om evige sjæle, der bliver tortureret i ilden, kommer ikke fra jødedommen eller kristendommen, men fra græsk hedensk filosofi, der blev sammenblandet med kristent tankegods.[1]

Ehrman afviser kategorisk, at Bibelen, Jesus og hans 12 disciple abonnerede på en tanke om evige sjæle, der blev tortureret i ilden for evigt. Idéen om at sjælen kan leve for evigt finder man nemlig hos de hedenske græske filosoffer. Hos jøder troede man ikke på evige sjæle, for i jødedommen ophører sjælen med at eksistere, når et menneske dør. Men jøderne oplevede naturkatastrofer, politiske kriser og militære nederlag til fjenderne, og jøderne kunne ikke forstå, hvorfor deres Gud ikke hjalp dem. Nogle jødiske tænkere kom med den idé, at Gud havde forladt jøderne for en stund, men at Gud ville vende tilbage (dommedag) og GENOPLIVE de døde, så alle kunne få deres belønning og straf. Da så Jesus og de første kristne havde deres gang omkring ved begyndelse af vor tidsregning, adopterede de sådan en idé ind i kristendommen. Når Jesus advarer om ”Helvedes ild”, så betyder det ifølge Ehrman, at man ville blive destrueret og ikke længere eksistere, men man bliver ikke tortureret for evigt.

Jesus, hans 12 disciple og de første kristne var af jødisk herkomst, og siden idéen om evige sjæle ikke eksisterede i jødedommen, havde de første kristne og Bibelen derfor ingen idé om evige tortur for de ugudelige/uretfærdige. Men senere fik kristendommen tilhængere/konvertitter af græsk-hedensk herkomst, hvor idéen om evige sjæle eksisterede hos dem. Pludseligt kombinerede man jødisk/kristen tanke om Helvede med græsk filosofi om sjælens evige tilstand, og nu fik man en uheldig sammenblanding: Nu blev man ikke destrueret ved ”Helvedes ild”, men man levede videre for evigt i Helvedes ild. I dag lever sådan en idé om sjælens evighed som pines i ilden som en slags sidefilosofi til kristendommen, og som er blevet en del af populærkulturen.

Ehrman kommenterer også Matthæusevangeliet, hvor Jesus referer til ”den evige ild”. Hvorfor er der ”den evige ild”? Fordi ilden slukkes aldrig: For flammen, ikke torturen, vil fortsatte for evigt. Hvorfor er straffen for evigt? Fordi straffen er uendelig, for de ugudelige/uretfærdige vil blive destrueret for evigt og forsvinde for evigt.

Læserne med interesse om emnet kan læse Bart D. Ehrmans skriv ved at klikke her.

 

Lad os opremse, så stoffet bliver overskueligt for alle:

I kristendommen har vi Dødsriget og Helvede, som er to forskellige ting. Alle mennesker, både de gudelige/retfærdige og ugudelige/uretfærdige, vil komme i Dødsriget, som er en slags ventesal. De gudelige/retfærdige vil føle glæde, mens de ugudelige/uretfærdige vil føle afmagt. På et tidspunkt vil Jesus komme ned. Alle levende mennesker vil blive bedømt, og de døde i Dødsriget vil blive vækket til liv igen, så de også kan få deres dom. De gudelige/retfærdige vil få deres belønning, som er evigt liv her på Jorden sammen med Jesus, mens de ugudelige/uretfærdige vil få deres straf, som vil være ”Helvedes ild”. ”Helvede” på hebraisk er ”Ge-Hinnom” og på aramæisk ”Ge-henna”, og det er udledt af Hinnoms dal udenfor Jerusalem, som var et virkeligt sted, hvor man brændte affald. De ugudelige/uretfærdige vil blive destrueret og ”forsvinde”, men de vil ikke blive tortureret for evigt med ild.

Bliver man tortureret med ild for evigt efter døden i kristendommen?

Svaret er både ”nej” og ”ja”, alt efter hvad man fisker efter.

Nej, man finder ikke en udfoldet lære om Helvede som et sted, hvor man bliver tortureret for evigt efter døden i Bibelen.

Men ja, en idé om at sjælen bliver tortureret for evigt efter døden finder man som en sidefilosofi til kristendommen, hvor tilhængere/konvertitter af græsk-hedensk herkomst fik kombineret en idé om evige sjæle med jødisk/kristen tanke om Helvede, og denne uheldige sammenblanding gav en idé om at sjælen kunne blive tortureret for evigt, og i dag eksisterer sådan en sidefilosofi til kristendommen.

 

Hvad ”Helvede” i islam betyder: Tortur for evigt

Alle os, som har læst både Bibelen og Koranen, vil straks bemærke, at Helvede (arabisk: ”Jahannam”) er på steroider i Koranen og beskrives malerisk med tortur.

”Helvede” på hebraisk er ”Ge-Hinnom” og på aramæisk ”Ge-henna”, og vi har lige fået forklaret, at det er udledt af Hinnoms dal udenfor Jerusalem, som var et virkeligt sted, hvor man brændte affald, og at når Jesus truer med Helvedes ild, så menes der at sjælen vil blive destrueret og ikke længere eksistere. Vi har lige gennemgået, at hos jøder troede man ikke på evige sjæle, for i jødedommen ophører sjælen med at eksisterer, når et menneske dør. Jesus og de første kristne var af jødiske herkomst og derfor finder vi heller ikke noget om evige sjæle, der bliver tortureret i ild. Men hos de hedenske græske filosoffer eksisterede idéen om at sjælen kunne leve for evigt efter døden. Da kristendommen så fik tilhængere/konvertitter af græsk-hedensk herkomst, kombinerede man jødisk/kristen tanke om Helvede med græsk filosofi hvor sjælen kunne leve for evigt. Og derfor eksisterer der en idé om sjælens evighed som pines i ilden som en slags sidefilosofi til kristendommen, og som er blevet en del af populærkulturen.

I 600-tallet gik Muhammed rundt og fik sine påståede åbenbaringer fra Allah. Muhammed havde hørt om Helvede på arabisk ”Jahannam”, og Muhammeds opfattelse af Helvede var, at de ugudelige/uretfærdige vil blive tortureret for evigt.

I islam er man frelst, hvis man er muslim, dvs. har anerkendt at Muhammed fik åbenbaringer fra Allah, og som desuden har levet et godt ”islamisk” liv.

Hvad vil der ske med de ugudelige/uretfærdige, som afviser islam og at Muhammed fik åbenbaringer fra Allah?

Det firkantet og åbenlyse svar er, at de kommer i Helvede. Det er faktisk ikke meget anderledes fra kristendommen, hvor dem, der afviser at Jesus er Guds søn, også vil komme i Helvede. Men hvor ”Helvede” i kristendommen betyder, at sjælen vil blive destrueret og ophøre med at eksistere, så betyder ”Helvede” i islam derimod, at man vil blive tortureret for evigt med ild.

Hvorfor vil ikke-muslimer blive tortureret i evigheden? Fordi de har fejlet testen og har ikke anerkendt Muhammed som en sand profet, der fik åbenbaringer fra Allah, og islam som den sande religion.

Helvede i Koranen bliver beskrevet ved mange forskellige lejligheder, og den markante forskel mellem Koranen og Bibelen er, og som allerede er nævnt, at Koranen beskriver Helvede med tortur på en malerisk måde.

 

Koranen beskriver, at hvis man dør som vantro, så vil man komme i Helvede og der forbliver man for ”Evigt”:

>>De, der lever som vantro og dør som vantro, over dem hviler Guds, englenes og alle menneskers forbandelse. Evigt skal de forblive under den, uden at deres straf bliver lempet, og de vil ikke få henstand.<< (Koran 2:161-162)

 

Videre siger Koranen, at de vantro – når de bliver tortureret i Helvede – vil de få deres hud ”brændt igennem”, men at Allah vil give dem en ny hud for at brænde dem endnu en gang til og sådan bliver det for evigt:

>>De, der ikke tror på Vore tegn, dem vil Vi lade brænde i ild. Hver gang deres hud er brændt igennem, giver Vi dem en anden hud i stedet for, så de kan smage straffen. Gud er mægtig og vis.<< (Koran 4:56)

 

Koranen siger også, at de vantro ikke vil kunne “løskøbe” sig fra at komme “ud af Ilden” i Helvede:

>>Om så de, der er vantro, ejede alt, hvad der findes på jorden, og lige så meget ved siden af til at løskøbe sig med for straffen på opstandelsens dag, så ville det ikke blive modtaget fra dem. De har en pinefuld straf i vente. De vil ud af Ilden, men de kommer ikke ud af den. De har en bestandig straf i vente.<< (Koran 5:36-37)

 

Koranen beskriver, at i Helvede vil de vantro få glødende ”smeltet kobber, der brænder ansigtet op”:

>>Sig: “Sandheden kommer fra jeres Herre. Lad så blot, hvem der vil, tro, og hvem der vil, være vantro!” Til dem, der handler uret, har Vi beredt en ild, hvis telt vil omslutte dem. Når de råber om hjælp, vil den hjælp, som de får, være vand i form af smeltet kobber, der brænder ansigtet op. Hvilken usalig drik! Ondt er det som hvilested!<< (Koran 18:29)

 

Og endvidere beskriver Koranen Helvede som et sted, hvor man får ”skoldende hedt vand” på hovedet:

>>De er to modparter, der strides om deres Herre. Til dem, der er vantro, vil der blive skåret klæder af ild. Skoldende hedt vand skal gydes over deres hoveder, så deres indvolde og hud smelter. Krumstave af jern venter dem. Hver gang de i elendighed ønsker at komme ud af den, bliver de bragt tilbage dertil: “Smag flammernes straf!”<< (Koran 22:19-22)

 

Og at de vantro vil udstøde mange ”høje klageråb” over torturen:

>>Nej, de kalder Timen for løgn! Til dem, der kalder Timen for løgn, har Vi beredt en flammende ild. Når den på lang afstand får øje på dem, hører de rasen og suk derfra. Når de sammenlænkede kastes ned på et trangt sted deri, udstøder de høje klageråb dér. “I dag skal I ikke udstøde ét højt klageråb, men mange!”<< (Koran 25:11-14)

 

Og at de vantro skal blive i Helvede i evig tid og at deres ansigt vil blive brændt:

>>Gud har forbandet de vantro og beredt dem en flammende ild; dér skal de forblive til evig tid. De vil hverken finde ven eller hjælper. På den dag, hvor deres ansigt vendes rundt i Ilden. De siger: “Gid vi havde adlydt Gud og adlydt Udsendingen!” “Herre! Vi adlød vore herrer og stormænd, og så ledte de os på afveje. Herre! giv dem den dobbelte straf, og læg en stor forbandelse over dem!”<< (Koran 33:64-68)

 

Og Koranen gentager, at de vantro bliver tortureret i al evighed, fordi man har kaldt islam for løgn:

>>De, der kalder Skriften og det, som Vi har sendt Vore udsendinge ud med, for løgn, de skal få at se! Når de i lænker og med kæder om halsen bliver slæbt af sted i kogende vand og derpå brugt som brændsel i Ilden! Da vil man sige til dem: “Hvor er nu det, som I satte ved Guds side, dem foruden Gud?” De siger: “De er blevet borte for os. Nej! Vi har ingenting påkaldt tidligere.” Således leder Gud de vantro vild. “Sådan er det, fordi I med urette har opført jer selvsikkert og løssluppent på jorden. Træd ind gennem Helvedes porte! Dér skal I forblive til evig tid.” Ulykkelig er de hovmodiges bolig!<< Koran 40:70-77

 

Koranen beskriver, at de vantros bøn om at blive dræbt for at blive skånet fra den uudholdelige tortur vil blive afvist af englen Malik, der i den islamiske religion har opsyn med Helvede:

>>Men de, der forbrød sig, skal forblive i Helvedes straf til evig tid. Den vil ikke blive mildnet for dem, når de dér er knuget af sorg. Vi gør dem ikke uret; men de handlede uret. “Malik!” råber de. “Lad din Herre gøre det af med os!” Han siger: “I bliver her!”<< (Koran 43:74-77)

 

Koranen gør det ret klart, at man har gjort Koranen let på Muhammeds eget modersmål, arabisk, og ydermed beskriver den konsekvensen for de vantro på den ene side og de frelste muslimer på den anden side, og bl.a. beskriver Koranen, at i Helvede er der det såkaldte Zaqqūm-træet, hvis frugter de vantro skal spise af:

>>Zaqqūmtræet er synderens næring. Som smeltet kobber bobler det i maven, som når kogende vand bobler. “Grib ham, og slæb ham ind midt i helvede! Hæld dernæst over hans hoved noget af det kogende vand til straf!” “Smag nu! Du er den mægtige og fornemme! Dette er, hvad I tvivlede på!” De gudfrygtige vil være på et sikkert sted, i haver og ved kilder, klædt i silke og brokade og siddende over for hinanden. Sådan er det; og Vi giver dem jomfruer med store, sorte øjne til ægte. Dér kan de bede om enhver slags frugt og føle sig trygge. Dér skal de ikke lide nogen død, ud over den første, og Han har skånet dem for helvedesildens straf, som en gunst fra din Herre. Det er den vældige sejr. Vi har gjort Koranen let, på dit eget sprog; måske lader de sig påminde!<< (Koran 44:43-58)

Senere beskriver Koranen Zaqqūm-træet således:

>>Sig: “De tidligere slægter og de senere skal forsamles til en fastsat tid på en bestemt dag. Da skal I, I vildfarne fornægtere, spise af Zaqqūm-træet og fylde maven dermed, og ovenpå drikke skoldhedt vand, som tørstige kameler drikker.”<< (Koran 56:49-55)

 

Koranen advarer de vantro, der fornægter islam og beskylder Muhammed for at lyve, når han siger, at han har fået åbenbaringer fra Allah:

>>De, der ikke tror på deres Herre, har Helvedes straf i vente. Hvilket ulykkeligt endeligt! Når de kastes deri, så hører de stønnen derfra, mens det bobler, nær ved at sprækkes af vrede. Hver gang en flok bliver kastet deri, spørger dets vogtere dem: “Kom der aldrig en advarer til jer?” “Jo!” siger de. “Der kom en advarer til os; men vi beskyldte ham for at lyve og sagde: ’Gud har intet sendt ned. I befinder jer i en stor vildfarelse.’” Og de siger: “Havde vi blot hørt efter eller været forstandige, så ville vi ikke have hørt til i Helvede.” Nu bekender de deres synd. Bort med dem, der hører til i Helvede!<< (Koran 67:6-11)

 

Afslutningsvis gør Koranen det igen-igen ret klart, at de vantro skal ned i Helvede til ”evig tid”:

>>De, der er vantro, blandt Skriftens folk og dem, der sætter andre ved Guds side, er i Helvedes ild; dér skal de forblive til evig tid. De er det værste af skabningen. De, der tror og gør gode gerninger, er det bedste af skabningen.<< (Koran 98:6-7)

Når vi ikke-muslimer læser ovenstående koranverser klukker vi af grin.

Muhammeds prædiken gik ud på, at han var den bedste profet og fik åbenbaringer fra Allah, og når hans modstander afviste eller grinte ad Muhammed, truede Muhammed så vedkommende med torturen i Helvede. Truslen om Helvede tjente også det formål med at slukke for det kritiske ræsonnement hos Muhammeds egne muslimske tilhængere og skræmme dem til at adlyde Muhammed. For os ikke-muslimer er Koranens trusler om Helvede lige så ægte som troen på Julemanden og hans flyvende rensdyr.

Men for muslimer er Helvede en virkelighed, de skal forholde sig til, og når de støder på sådanne koranverser, der beskriver Helvede og torturen yderst malerisk, fremstammer de ”bismallah” (i Allahs navn) af frygt. Mange eks-muslimer fortæller nemlig, at de – dengang de var muslimer – ofte ikke analyserede og tænkte over, hvad de læste i Koranen, fordi de frygtede Allahs grumme straf i Helvede med tortur, hvis de nu begyndte at få irriterende tanker og begyndte at overveje ”opdigtede Muhammed mon sine åbenbaringer?”.

Lad os opremse, så stoffet bliver overskueligt for alle:

I islam kommer de ugudelige/uretfærdige i Helvede og bliver tortureret for evigt. Så enkelt kan det siges.

 

Hvorfor det er et filosofisk problem, at Gud/Allah straffer folk med ”forkert religion”

En religion kan med dets organisation, opdagelsesrejser, missionsvirksomhed, krige, ekspansion eller favorisering/diskrimination udbrede sig.

Historien har udartet sig således, at forskellige religioner er spredt på forskellige veldefineret områder, og i dag i det 21. århundrede ser religionernes udbredelse på klodens overflade således ud:

I kristendommen og islam er der helt bestemt konsekvenser for mennesker, som tilhører en ”forkert religion”.

I kristendommen vil de mennesker, der fornægter Jesus Kristus som Guds søn, være fortabte.

I islam vil de mennesker, der fornægter, at Muhammed var en profet, der fik åbenbaringer fra Allah, være fortabte.

Det generelle svar er, at i både kristendommen og i islam vil der være konsekvenser for de folk, der har en ”forkert religion”.

Alt dette giver et filosofisk problem: Mange mennesker er tilfældigvis født i en familie, der har en ”forkert religion”, og de vil blive straffet af Gud/Allah på et tidspunkt efter døden, uden at de reelt kan gøre for at de er havnet i den situation.

Hvis man kigger på verdenskortet for religionernes udbredelser, vil man straks kunne opfatte at kristne folk bliver som regel født i Europa, det amerikanske kontinent, syd-vestlige dele af Afrika, Australien, New Zealand og Filippinenerne. – Bliver man født dér, er der gode chancer for at ende med at blive født i en kristen familie og dermed ende med at være kristen.

Hvis man kigger på islams udbredelse, vil man kunne se, at islam er koncentreret i den nordlige klump af Afrika plus Afrikas østlige kyst, og så hele vejen til Pakistan, og derudover er der naturligvis Malaysia og Indonesien. – Bliver man født dér, er der gode chancer for at ende med at blive født i en muslimsk familie og derfor ende med at være muslim.

Ser man på Indien og Fjernøsten, så vil man straks spotte, at hinduisme og buddhisme er udbredte der sammen med kinesiske folkereligioner, og bliver man født i Indien eller Fjernøsten, så er der gode chancer for at ende med at blive født i en hinduisk elle buddhistisk familie, og derfor ende med at være hindu eller buddhist.

Langt de allerfleste mennesker tilhører den religion, som deres forældre tilhører.

En dreng opdraget/hjernevasket af hinduistiske forældre vil blive hindu.

En dreng opdraget/hjernevasket af buddhistiske forældre vil blive buddhist.

En dreng opdraget/hjernevasket af kristne forældre vil blive kristen.

En dreng opdraget/hjernevasket af muslimske forældre vil blive muslim.

Det er så sandt nok, at der er noget, der kaldes for ”konversion”, men konvertitter udgår altså en ganske lille del af flokken. For langt de allerfleste af hinduer/buddhister/kristne/muslimer er hvad de er, fordi de blev født i en bestemt familie, og ikke fordi de er konverteret.

Lad os have hånden på hjertet og være helt ærlige overfor os selv: Langt de allerfleste af de mennesker, som tilhører en bestemt religion i dag, tilhører netop dén religion de gør, fordi de tilfældigvis blev født i en bestemt familie med en bestemt tro.

Alt dette giver et filosofisk problem for de religioner, der har et straffe-system som et element i deres tro, hvis man reflekterer over sådan et filosofisk tankeeksperiment:

Til den kristne læser: Ca. 70% af alverdens mennesker har ikke haft muligheden for at blive født i en kristen familie og ende med at blive opdraget/hjernevasket til at være kristen ligesom dig. – Hvorfor fortjener de at blive straffet for det efter døden?

Til den muslimske læser: Ca. 75% af alverdens mennesker har ikke haft muligheden for at blive født i en muslimsk familie og ende med at blive opdraget/hjernevasket til at være muslim ligesom dig. – Hvorfor fortjener de at blive straffet for det efter døden?

 

Et klassisk apologetisk forsvar: ”Alle er frelst”

Der er bestemt konsekvenser for folk, der har en ”forkert religion”, ifølge både kristendommen og islam.

I kristendommen er straffen, at sjælen vil blive destrueret og ophøre med at eksistere.

I islam er straffen, at sjælen vil blive tortureret for evigt i Helvede.

Mange kristne og muslimer vil være følelsesmæssige afstumpet og acceptere at folk med ”forkert religion” får en straf.

Men mange andre kristne og muslimer vil derimod ikke kunne affinde sig med at folk med ”forkert religion” skal få en straf efter døden, blot fordi disse stakler ikke havde det privilegium at være født i en familie, der havde den ”rigtige” religion.

Derfor findes der kristne og muslimer, som skammer sig over at deres guddom straffer folk med ”forkert religion” efter døden, og i affekt ud af den blå luft påstår de, at ALLE er frelst uanset hvad, fordi Gud/Allah er ”kærlig” og ”tilgivende”. Med andre ord mener de, at så længe et menneske er godt, så er det underordnet om personen har ”forkert tro”, for Gud/Allah elsker og accepterer alle.

Men denne tanke er latterlig idiotisk og bliver modsagt af deres egne religiøse skrifter.

 

Jesus siger helt klart, at ingen kan komme til Gud uden troen på Jesus selv:

>>Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. << (Johannesevangeliet 14:6)

 

Koranen siger adskillige gange, at de vantro skal i grilles i Helvede, og her viser vi bare ét eksempel:

>>De, der er vantro, blandt Skriftens folk og dem, der sætter andre ved Guds side, er i Helvedes ild; dér skal de forblive til evig tid. De er det værste af skabningen. De, der tror og gør gode gerninger, er det bedste af skabningen.<< (Koran 98:6-7)

 

De kristne og/eller muslimske ”modernistiske” fortolkning af deres religion, hvor ALLE er frelste bare så længe de er ”gode mennesker” selvom de har ”forkert religion” er måske sympatisk og beundringsværdig. Men den er latterlig idiotisk og er slet ikke teologisk begrundet, og bærer præg af en kreativ overfortolkning, fordi de skammer sig over deres religion/guddom.

 

Afsluttende pointe

Mange eks-muslimer fortæller, at de – dengang de var muslimer – ikke har kunnet få sig selv til at løse dette filosofiske problem med at Allah straffede ikke-muslimer efter døden. At hinduerne, buddhister og kristne og andre, der tilhører en ”forkert religion”, skulle straffes efter døden, blot fordi deres lod i skæbnen var, at de blev født tilfældig i en familie med en ”forkert religion”, og derfor endte med ikke at være muslimer, virkede og virker helt morbidt og forskruet, og giver intellektuelt ikke mening.

Dette filosofiske problem gælder også for kristendommen og alle andre religioner, der har et straffe-system som et element i deres tro.

 

Kilder:

[1] EHRMAN, BART D. What Jesus Really Said About Heaven and Hell. time.com. MAY 8, 2020. (https://time.com/5822598/jesus-really-said-heaven-hell/)