Fra himlen til jorden: 1000 år eller 50.000 år?
Allah er den almægtige guddom i islam, og Muhammed har fået en påstået åbenbaring, der fortæller, hvor langt afstanden er mellem Allahs plads oppe i himlen og til jorden:
>>Han styrer befalingen fra himlen til jorden og derpå stiger den op til Ham, på én dag, hvis omfang efter jeres beregning er tusind år.<< (Koran 32:5)
Ovenstående koranvers siger altså, at når den almægtige Allah styrer løjerne fra sin plads i himlen, kan han sende ordre fra himlen til jorden og så tilbage til himlen på én dag, men som efter menneskers beregning svarer det til 1000 år.
Men et andet sted i Koranen siger den pludseligt, at afstanden fra Allahs plads oppe i himlen og til jorden er 50.000 år:
>>Englene og ånden stiger op til Ham på en dag, hvis længde er halvtreds tusind år,<< (Koran 70:4)
Eks-muslimske aktivister har den sædvanlige forklaring på denne modsigelse: Muhammed opdigtede sine åbenbaringer over en lang periode fra 610-632, og derfor havde han ikke altid styr på alle sine løgne og tal, og derfor opstår der sådan en modsigelse i Koranen.