Islam beholder jomfru-mirakel, men glemmer helt Jesus’ ”far”

Læserne bør vide nu, at Koranen fordømmer tanken om, at Jesus var Guds søn, men siger at han ”blot” var et menneske og profet, og at det er Muhammed, der var den allerbedste og sidste profet.

Med andre ord: Islam accepterer jomfru-mirakel med at Jomfru Maria fik Jesus, men islam afviser kraftigt, at Jesus var Guds søn.

Mange eks-muslimer har peget på, at alt dette giver en sær fornemmelse for mangel, hvis man skænker det en dybere tanke: I islam er der ingen udpræget grund til, at Jesus ikke havde nogen far, men var født af Jomfru Maria. Allah besluttede åbenbart, at Jesus skulle blive født uden en far af en jomfru kvinde uden nogen umiddelbar grund.

De kristne har et overbevisende svar på plads: Jesus var Guds søn og følgelig havde han ingen biologisk far.

Muslimerne derimod har ikke et svar overhovedet: Muslimerne anerkender Jesus som en profet født af en jomfru, men de har ikke et svar på hvorfor.

Muhammed kunne have løst dette problem ved at få påstået åbenbaringer om, at Jesus ikke var født af en jomfru, men havde en biologisk far, og da ville islam have haft et overbevisende svar. Men Muhammed har valgt at beholde jomfru-miraklet i sin påståede åbenbaringer, og derfor er jomfru-miraklet en del af islam i dag.

Mange eks-muslimer peger på, at alt ovenstående giver det indtryk af, at Muhammed copy-pastede alt muligt fra de kristnes religion, og i processen med at optage Jomfru Maria og Jesus i islam, og samtid afvise at Jesus var Guds søn, glemte Muhammed helt at give en alternativ forklaring på, hvorfor Jesus ikke havde en far.