Koranen siger, at ingen mand er født med to hjerter
Muhammed har fået påstået åbenbaring fra den alvidende Allah, der siger at ingen mand har to hjerter i brystet:
>>Gud har aldrig givet en mand to hjerter i brystet eller gjort jeres hustruer til jeres mødre, når I skiller jer fra dem med ordene: ’Du er for mig som min moders ryg’. Lige så lidt har Han gjort jeres adoptivsønner til jeres sønner. Det er de ord, som I tager i jeres mund; men Gud siger sandheden. Han viser vejen.<< (Koran 33:4)
Men en simpel søgning på nettet viser, at der er nogle eksempler, hvor mennesker er født med hjertefejl og derfor også har to hjerter. F.eks. så sent som i 2012 var der en sag om en stakkels italiensk mand med to hjerter, der overlevede dobbelt hjerteanfald.[1]
Sært at en alvidende guddom siger sådan noget, men slet ikke sært, hvis man tænker, at Muhammed har opdigtet sin åbenbaring.
Kilder:
Alexander, Brian. Man with two hearts survives double-sized attack. nbcnews.com. Jan. 19, 2012. (https://www.nbcnews.com/healthmain/man-two-hearts-survives-double-sized-attack-1c6436801)