Muhammeds profeti om den snarlige dommedag, der aldrig kom

Muhammeds tidsfrist for dommedagen

Da Muhammed havde sit virke som en profet i perioden 610-632, spillede han konstant på frygten om dommedagen. Dommedagen gik ud på, at kloden ville gå i stykker og kaos ville herske alle steder, men at de frelste – muslimerne – ville komme i sikkerhed i paradis, for de havde den rigtige religion. Adskillige religioner og mytologier har narrativer om dommedagen, og islam er derfor ikke nogen undtagelser her.

Men Muhammed har rodet sig med at påpege, at dommedagens hændelse var noget SNARLIG.

Men der er bare et pokkers problem: Der er gået 1400 år siden Muhammeds død uden at dommedagen har indtruffet. Muhammed har med andre ord haft en profeti om den snarlige dommedag, der bare aldrig nogensinde kom.

Mange muslimske apologeter forsvarer problematikken med at vi ikke ved hvornår dommedagen vil indtræffe, og derfor kan dommedagen i teorien været forestående. Men problemet er, at når Muhammed refererer til den snarlige dommedag, så giver hans ord ikke en tidshorisont på 5000 år, men snarere en tidsfrist på 1-100 år. Adskillige hadither understøtter det. Lad os granske dem.

 

Dommedagen om 5000 år eller snarere 1-100 år?

Hvis man kigger i Koranen, så står der ved to steder, at kun Allah kender den præcise tid for dommedagen:

>>De spørger dig om, hvornår Timen vil indtræffe. Sig: “Kun min Herre har viden derom. Kun Han vil afsløre det, når tiden er inde. Den hviler tungt over himlene og jorden. Pludselig vil den være over jer.” De spørger dig, som om du skulle være fortrolig dermed. Sig: “Viden derom har kun Gud.” Men de fleste mennesker har ingen viden.<< (Koran 7:187)

og

>>Gud alene har viden om Timen. Han sender regnskyl ned, og Han ved, hvad der gemmer sig i moders liv; men intet menneske ved, hvad han vil opnå den næste dag, eller i hvilket land han skal dø. Gud er vidende og indsigtsfuld.<< (Koran 31-34)

Koranen siger, at ingen kender den præcise tidspunkt for dommedagen.

Når Muhammed refererede til dommedagen, så projicerede han dommedagens gang som noget forestående og ikke som noget, der var fjernt ude i fremtiden. Her skal vi kigge på fire konkrete episoder og udsagn fra Muhammed, der sætter dommedagens tidsfrist som noget tæt.

 

1. Dommedagen er lige så tæt på som Muhammeds knyttede pege- og langfingeren

Vi har hadither, der fortæller, at Muhammed sagde om dommedagen, at den var lige så tæt på ved at hejse sin hånd og for bagefter at knytte pege- og langfingeren sammen sådan her:

Her har vi en hadith fra Sahih Muslim:

>>Anas rapporterede Allahs Sendebud (ﷺ) for at sige:

Jeg og den Sidste Time er blevet sendt på denne måde og (mens han gjorde det) knyttede pegefingeren med langfingeren.<< (Sahih Muslim 2951e: https://sunnah.com/muslim:2951e)

Og endnu en hadith fra Sahih Muslim:

>>Denne hadith er blevet rapporteret af Sahl b. Sad at han hørte Allahs Sendebud (ﷺ) sige:

Jeg og den Sidste Time er (tæt på hinanden) sådan (og han, for at forklare det) pegede (ved at samle sin) pegefinger ved siden af tommelfingeren og langfingeren (sammen).<< (Sahih Muslim 2950: https://sunnah.com/muslim:2950)

Ovenstående efterlader ikke et indtryk af, at dommedagen var noget fjernt, men snarere at dommedagen var tæt knyttet til Muhammeds levetid eller deromkring.

 

2. Om at Det Hellige Land skulle erobres før dommedagen

Det Hellige Land består af det, der i dag er Israel og Palæstina, og området er ret helligt for de abrahamitiske religioner, da mange profeter og begivenheder er knyttet til dette område.

Muhammed har sagt, at dommedagen vil indtræffe, når eller efter at muslimerne har erobret området.

Her har vi en hadith fra Sunan Abu Dawud, der er vurderet ”Sahih” (autentisk):

>>Fortalt af Abdullah ibn Hawalah al-Azdi:

Allahs Sendebud (ﷺ) sendte os til fods for at få krigsbytte, men vi vendte tilbage uden noget… Så lagde han sin hånd på mit hoved og sagde: ”Ibn Hawalah, når du ser kalifatet har slået sig ned i det hellige land, da vil jordskælv, sorger og alvorlige sager være nærmere, og på den dag vil den Sidste Time være menneskeheden nærmere end min hånd er ved dit hoved…<< (Sunan Abi Dawud 2535: https://sunnah.com/abudawud:2535)

Muslimerne erobrede Det Hellige Land i første halvdel af 600-tallet og sad på området indtil korsfarernes tilstedeværelse omkring 1100-1300. I den lange periode 600-1100 mens muslimerne regerede Det Hellige Land var der nul dommedag. Efter at korsfarerne blev smidt ud, sad muslimerne på nyt over hele området i anden omgang fra 1300-1900, og heller ikke her kom dommedagen. Dommedagen fremkom ikke i så høj grad og i så lang tid at briterne på et tidspunkt i begyndelse af 1900-tallet erobrede området, og efterfølgende kom zionisterne og arabiske nationalister i klammeri med hinanden, og derfor er området for mestendels unde israelsk kontrol i dag.

Så overordnet kan vi konkludere, at muslimerne havde i to omgange i to lange perioder fra 600-1100 og 1300-1900 kontrollen over Det Hellige Land uden at dommedagen slog til stik imod Muhammeds profeti.

 

3. Om Konstantinopels erobring og så dommedagen

Det kristne Konstantinopel, der i dag hedder Istanbul, var hovedstaden for Byzans, der i Muhammeds levetid kontrollerede det allermeste af Middelhavsområderne. Byzans oplevede en nedgangsperiode fra 1200-tallet og senere i 1453 erobrede de muslimske osmanner/tyrkere Konstantinopel.

Men Muhammed har sagt, at dommedagen vil finde sted efter at muslimerne har erobret Konstantinopel.

Her har vi en hadith fra Sahih Muslim:

>>Abu Huraira rapporterede Allahs Sendebud (ﷺ) for at sige:

Den Sidste Time vil ikke komme indtil […] En tredjedel (af hæren), som vil være sammensat af fremragende martyrer i Allahs øje, vil blive dræbt, og den tredje, som aldrig ville blive stillet for prøven, ville vinde, og de ville være erobrere af Konstantinopel. […]<< (Sahih Muslim 2897: https://sunnah.com/muslim:2897)

Konstantinopel/Istanbul har været under muslimsk kontrol i snart hele 600 år med en lille undtagelse i forbindelse med Første Verdenskrig, og ingen dommedag er kommet stik imod Muhammeds profeti.

 

4. Ingen vil overleve 100 år efter Muhammeds levetid?

Vi har en hadith fra Sahih al-Bukhari, der igen viser, at Muhammed mente dommedagen var ret nært:

>>Fortalt af Abdullah bin Umar:

Da profeten (ﷺ) ledte os i `Isha’-bønnen i de sidste dage af sit liv, og efter at have afsluttet den (bønnen) (med Taslim) sagde han: “Er I klar over (vigtigheden af) denne nat? Ingen, der er til stede på jordens overflade i aften, vil leve efter at der er gået hundrede år fra denne nat.”<< (Sahih al-Bukhari 116: https://sunnah.com/bukhari:116)

Muslimske apologeter har forsøgt, at bortforklare ovenstående med at Muhammed ikke mente, at om 100 år efter den nat ville dommedagen finde sted, men at han mente, at om 100 år efter den nat ville alle, der levede på det daværende tidspunkt, være døde. Men sådan en forklaring giver slet ikke mening: Det var ret usædvanligt at være over 100 år i en præindustriel verden, og hvad i alverden er pointen i at påpege ’vigtigheden’ af at de folk, der levede i Muhammeds tid, ville være borte om 100 år?

 

Vi har desuden også en anden hadith fra Sahih Muslim, hvor Muhammed giver udtryk for at ingen kender den præcise dato for dommedagen, da kun Allah ved det, men at det vil ske inden slutningen af hundrede år:

>>Jabir f. ‘Abdullah rapporterede:

Jeg hørte Allahs Sendebud (ﷺ) sige dette en måned før hans død: Du spurgte mig om den Sidste Time, mens dens viden er hos Allah. Jeg aflægger en ed og siger, at ingen på jorden, de skabte væsener (blandt mine Ledsagere), ville overleve ved slutningen af hundrede år.<< (Sahih Muslim 2538a: https://sunnah.com/muslim:2538a)

 

Konklusion om dommedagen ifølge Muhammed

Muhammed har knytte pege- og langfingeren sammen, der skulle symbolisere henholdsvis ham selv og dommedagen, og sagt at dommedagen var så tæt på.

Muhammed har også sagt, at når muslimerne har erobret Det hellige Land, da vil dommedagen finde sted bagefter, men i to omgange i to lange perioder fra 600-1100 og 1300-1900 havde muslimerne kontrol over området uden dommedags entré.

Muhammed har tilmed sagt, at når Allahs soldater har indtaget Konstantinopel/Istanbul vil dommedagen finde sted bagefter, men muslimerne har erobret byen i snart 600 år uden det store ståhej med dommedagen.

Muhammed har sagt i hans levetid at inden 100 år ville dommedagen finde sted uden at det er sket.

Nuvel. Nuvel. Nuvel. Nuvel.

Det er ret åbenlyst, at når Muhammed prædikede om dommedagen, så sigtede han på en tidshorisont på 1-100 år, og ikke en tidshorisont på et par tusinder af år, som muslimerne er tvunget til at fastholde, hvis deres religion skal give mening.

Muhammeds profeti om den snarlige dommedag var et bluffnummer for at skræmme hans tilhængere, og for hvert århundrede, der er gået, er det blevet mere underminerende for Muhammeds troværdighed.