Om Koranens og Muhammeds syn på frafald fra islam

Mange områder, hvor Allahs tilbedere er majoriteten af befolkningen, har indført sharia-lovgivning om straf for frafald fra islam.

Men hvad er islams syn på frafald fra islam?

For at besvare dette spørgsmål bliver vi nødt til at se på Koranen og hadithlitteraturen.

I denne artikel vil vi derfor granske hvad Koranen og hadithlitteraturen fortæller om frafald fra islam.

 

Hvad Koranen siger om straf for frafald fra islam

Vi har før set på historien om Allahs tjener, Khidr, der myrdede en dreng med koldt blod, fordi drengen havde overmod og var vantro, og som hans troende forældre ville lide under, og derfor blev drengen dræbt af den føromtalte tjener af Allah. Historien kan genlæses ved at klikke her.

Men hvis ovenstående historie er at give tilladelse for at dræbe frafaldne muslimer, så er det meget indirekte sagt.

 

Men i Koranen er der koranverser, der tilsyneladende ser ud som om, man ikke skal dræbe frafaldne muslimer, hvis man vil (over)fortolke dem på denne måde.

Et klassisk korancitat som moderne muslimer har brugt som argumentation for, at Koranen ikke går ind for at dræbe frafaldne muslimer er denne:

>>Der er ingen tvang i religionen. Den rette vej er blevet tydelig over for vildfarelsen. Den, der fornægter afguderne og tror på Gud, holder fast i det stærkeste håndtag uden revner. Gud hører alt og ved alt.<< (Koran 2:256)

Faktisk har vi en hadith, der fortæller, at baggrunden var, at hedenske arabiske kvinder plejede at sværge, at hvis deres barn overlevede en epidemi, da ville barnet blive opdraget i en anden religion, f.eks. jødedommen, og de hedenske arabere plejede at respektere religionsvalget. Men Muhammed kunne ikke lide dette praksis og sagde, at hvis barnet ville være muslim, så var der ingen tvang i det, selvom barnet havde overlevet en epidemi.

Den her hadith er vurderet ”Sahih” (autentisk):

>>Fortalt Abdullah ibn Abbas:

Da en kvindes børn (i før-islamiske dage) ikke overlevede, aflagde hun et løfte på sig selv om, at hvis hendes barn overlever, da ville hun omvende det til en jøde. Da Banu an-Nadir blev fordrevet (fra Arabien), var der nogle børn af Ansar (hjælperne) blandt dem. De sagde: Vi skal ikke forlade vores børn. Så Allah den Ophøjede åbenbarede; “Der er ingen tvang i religionen. Den rette vej er blevet tydelig over for vildfarelsen.” …<< (Sunan Abi Dawud 2682: https://sunnah.com/abudawud:2682)

Med andre ord: Koranverset ”Der er ingen tvang i religionen” er måske slet ikke ment sådan, at man kan forlade islam, men at børnene kan bryde moders løfte og derfor ingen tvang er der, så de kan blive muslimer.

I øvrigt er det langt fra sikkert, at det føromtalte koranvers om at ”Der er ingen tvang i religionen” skulle betyde, at frafaldne muslimer ikke skal dræbes: I teorien kan man sagtens gå ind for, at man ikke kan “tvinge” en eks-muslim til at tro på Allah, men at man må dræbe eks-muslimen.

I teorien ville selv Osama bin Laden (død 2011) være enig om, at man ikke kan ”tvinge” nogen eks-muslim til at være muslim, men at man må dræbe dem.

 

Et andet korancitat, der kan fortolkes som om, man ikke skal dræbe frafaldne muslimer er denne:

>>Hvis din Herre ville, troede alle på jorden. Vil du tvinge menneskene til at tro?<< (Koran 10:99)

Men at Allah skulle have besluttet, at en muslim skulle miste sin tro betyder ikke nødvendigvis, at det er forbudt at dræbe en eks-muslim.

Endnu en gang: I teorien ville selv Osama bin Laden være enig om, at man ikke kan ”tvinge” nogen eks-muslim til at være muslim, men at man må dræbe dem.

 

Et tredje korancitat, der kan læses som om, man ikke skal dræbe frafaldne muslimer er denne:

>>Sig: “Sandheden kommer fra jeres Herre. Lad så blot, hvem der vil, tro, og hvem der vil, være vantro!” Til dem, der handler uret, har Vi beredt en ild, hvis telt vil omslutte dem. Når de råber om hjælp, vil den hjælp, som de får, være vand i form af smeltet kobber, der brænder ansigtet op. Hvilken usalig drik! Ondt er det som hvilested!<< (Koran 18:29)

Igen-igen: I teorien kunne selv Osama bin Laden være enig om, at Allah bestemmer hvilken muslim, der vil forlade sin tro og blive eks-muslim, og stædigvæk have den holdning, at man er forpligtet til at dræbe dem.

 

Det fjerde korancitat, der også kan ses som om, eks-muslimer ikke skal dræbes er denne:

>>Sig: “I vantro! Jeg tilbeder ikke den, som I tilbeder, og I tilbeder ikke den, som jeg tilbeder. Jeg vil ikke tilbede den, som I tilbad, og I vil ikke tilbede den, som jeg tilbeder. I har jeres religion, og jeg har min.”<< (Koran 109:1-6)

Som sædvanlig: I teorien kunne selv Osama bin Laden være enig om, at en eks-muslim har sin overbevisning og at bin Laden har sin egen overbevisning…. og stædigvæk gå ind for at dræbe eks-muslimen.

 

En gennemgang af Ibn Abbas’ tafsir viser i øvrigt, at alle disse ovenstående koranverser, vi har gennemgået her, slet ikke refererer specifikt til frafaldne muslimer, og intet sted står der, at Allah mener, at eks-muslimer har ret til at forlade islam.

 

Hvad siger Koranen egentligt om straf for frafald fra islam?

Svaret er næsten ingenting.

Vi har historien om drengen, der myrdes med koldt blod af en vismand, som kunne indikere, at det er i orden at dræbe eks-muslimer, men det budskab vil være meget indirekte. Men så har vi en hel del koranverser, der kan læses og fortolkes, som om eks-muslimer har ret til at være frafaldne muslimer, men det kræver, at man overfortolker dem.

 

Hvad hadithlitteraturen siger om straf for frafald fra islam

Vi har set, at Koranen næsten ingenting siger om, hvordan muslimer skal handle overfor frafaldne muslimer. I den anledning er det relevant at kigge på hadithlitteraturen.

Hos muslimer bliver Koranen opfattet som Allahs direkte ord til Muhammed, men hadithlitteraturen er en samling af ord og anekdoter af Muhammed, hvor muslimer får en indsigt i Muhammeds gøren og laden ved forskellige lejligheder.

Hadithlitteraturen er en vigtig del af islam. For hvorfor beder muslimer, som de gør? Ikke fordi Koranen fortæller dem, hvordan de skal bede. For det er nemlig hadithlitteraturen, der fortæller dem hvordan.

Hvordan agerede Muhammed overfor frafaldne muslimer?

Ud fra hadithlitteraturen kan vi konkludere, at Muhammed gik ind for at dræbe frafaldne muslimer. Lad os kigge på nogle stykker af dem.

En hadith, der er vurderet ”Sahih” (autentisk) fortæller:

>>Ibn Abbas sagde:

Allahs Sendebud [fred være med ham] sagde: ”Den, der ændrer sin religion, dræb ham”.<< (Sunan an-Nasa’i 4059: https://sunnah.com/nasai:4059)

 

En anden hadith fra Sahih al-Bukhari viser, at Muhammeds tilhængere tog denne attitude til sig, hvor man skulle dræbe frafaldne muslimer. Helt konkret skulle man dræbe frafaldne muslimer på den rigtige måde, dvs. uden at brænde dem med ild, da det var Allahs straffemetode lød det:

>>Fortalt af Ikrima:

Nogle Zanadiqa (ateister) blev bragt til Ali, og han brændte dem. Nyheden om denne begivenhed nåede til Ibn Abbas, der sagde: “Hvis jeg havde været i hans sted, havde jeg ikke brændt dem, da Allahs Sendebud (ﷺ) forbød det og sagde: ‘Straf ikke nogen med Allahs straf (ild )’, jeg ville have dræbt dem i overensstemmelse med erklæringen fra Allahs Sendebud (ﷺ), der sagde: ‘Den, der udskifter sin islamiske religion, dræb ham.’ “<< (Sahih al-Bukhari 6922: https://sunnah.com/bukhari:6922)

Og her en genfortælling:

>>Fortalt af Ikrima:

Ali brændte nogle mennesker, og denne nyhed nåede til Ibn Abbas, der sagde: “Havde jeg været i hans sted, ville jeg ikke have brændt dem, eftersom Profeten (ﷺ) sagde: ‘Straf ikke (nogen) med Allahs straf’. Uden tvivl ville jeg have dræbt dem, for Profeten (ﷺ) sagde: ‘Hvis nogen (en muslim) kasserer hans religion, så dræb ham’.”<< (Sahih al-Bukhari 3017: https://sunnah.com/bukhari:3017)

 

En anden hadith som også er fra Sahih al-Bukhari har denne information, hvor Muhammed har sagt, at enhver, der har anerkendt Muhammed som profet, og bagefter forsaget ham, skal blive dræbt:

>>Fortalt af Abdullah:

Allahs Sendebud (ﷺ) sagde: “Blodet af en muslim, der tilstår, at ingen har ret til at blive tilbedt undtaget Allah, og at jeg er Hans Apostel, kan ikke udgydes undtagen i tre tilfælde: I Qisas for mord, en gift person, der begår utroskab og den, der går til islam (frafalden) og forlader muslimerne.”<< (Sahih al-Bukhari 6878: https://sunnah.com/bukhari:6878)

 

Hadithlitteraturen er helt klart i mælet: En eks-muslim, der har valgt at forlade islam, skal dræbes.

Nu bør det være klart for alle, hvor idéen om at dræbe eks-muslimer i islam stammer fra.

 

Går islam ind for at dræbe frafaldne muslimer?

Koranen siger ikke noget konkret om emnet, men mange moderne muslimer, der går ind for at frafaldne muslimer ikke skal dræbes, fortolker (eller rettere sagt ”overfortolker”) nogle koranverser til at betyde, at frafaldne muslimer ikke skal dræbes.

Hadithlitteraturen derimod er helt tydeligt på det her område: Muhammed gik ind for at dræbe frafaldne muslimer og det gjorde også den første generation af muslimer, der kendte Muhammed.

I dag er kampen om fortolkningen tit delt mellem traditionalister og modernister. Traditionalister læser Koranen som man traditionelt har gjort, mens modernister prøver at (over)fortolke Koranen.

Muslimerne har derfor to fortolkningsmuligheder:

Mulighed 1: En måde at forstå islam på er traditionalisters læsning, underforstået at Koranen ikke giver tilladelse til at forlade islam, da de omtalte koranverser ikke refererer specifikt til frafaldne muslimer, og hadithlitteraturen understøtter denne holdning, og derfor skal frafaldne muslimer dræbes.

Mulighed 2: En anden måde at forstå islam på er modernisters læsning, underforstået at Koranen giver tilladelse til at forlade islam, og at disse hadither, hvor Muhammed gik ind for at dræbe frafaldne muslimer, enten må være falske eller vi ikke helt forstår konteksten af, eller de må være ment i en krigssituation, hvor frafaldne muslimer kunne overgå til fjenden og forsyne informationer til fare for det muslimske samfunds overlevelse, og at det ikke er ment at frafaldne muslimer skal dræbes som helhed.

Vurdér selv hvilken af ovenstående to muligheder, der er ”den rigtige islam”.

Hvad mener de eks-muslimske aktivister om spørgsmålet? De er af den opfattelse af, at islam går ind for at dræbe eks-muslimer. De er derfor enige med traditionalisters læsning, men de synes også at traditionalister er afstumpede. De har derfor sympati med modernisters (over)fortolkning, men i samme ombæring ved de, at modernisterne er uærlige, der fornægter realiteterne.

Under alle omstændigheder er sådan noget harmløst som at forlade en religion og blive dræbt for det, noget man tit forbinder med den muslimske religion. Og i alt er der fire retsskoler inden for sunni-islam (hanafi, maliki, hanbali og shafii) og en retsskole inden for shia-islam (jaafari), der ALLE går ind for dødsstraf for frafald fra islam. Alle de fem retsskoler i islam går ind for at dræbe frafaldne muslimer. Så hvis Allah vitterlig mente, at muslimerne har ret til at forlade islam uden at blive straffet, så har denne guddom i hvert fald gjort et rædderligt job med at formidle dette budskab.