Den islamiske Allah har skabt kristendommen
Hvad problemet går ud på
Jesus’ rolle i islam er helt anderledes i forhold til i kristendommen.
I kristendommen var Jesus Guds søn (eller ”Allahs søn”), der blev født af en jomfru, og som prædikerede kristendommens lære og at han var Guds søn, inden han blev korsfæstet på et kors, døde og genopstod. Derfor tilbeder de kristne en lidende Jesus på et kors som symbol på Guds søn.
I islam derimod var Jesus IKKE Allahs søn (eller ”Guds søn”). I islam gjorde Allah at Jesus blev født af en jomfru, og hvor Jesus prædikerede islams lære og forudsagde Muhammeds ankomst som en profet, og til sidst løftede Allah så Jesus op til sig, så Jesus ikke blev korsfæstet, og lod en anden blive korsfæstet. Derfor opfatter muslimer Jesus som en slags mindre “ligegyldig” profet, hvis rolle blot var at formidle islams lære og som forudsagde Muhammeds ankomst.
I Koranen kan vi læse dette, hvor Allah fortæller om Jesus’ rolle i forbindelse med korsfæstelse:
>>og fordi de sagde: “Vi har dræbt Messias, Jesus, Marias søn, Guds udsending” – men de dræbte ham ikke, og de korsfæstede ham ikke. Det forekom dem blot således. De, der er uenige om ham, er i tvivl om den sag. De har ingen viden derom, men kun løse formodninger. De har med sikkerhed ikke dræbt ham. Nej, Gud løftede ham op til sig. Gud er mægtig og vis.<< (Koran 4:157-158)
Hvad handler ovenstående koranvers om?
Langt de allerfleste muslimer forstår dette koranvers sådan, at Allah havde sendt Jesus som en profet for at prædikere om islam, og Jesus blev slet ikke korsfæstet, for Allah snød folkemængden med korset. For Allah lod nemlig en anden person, der lignede Jesus, spille rollen som Jesus, og at det var denne anden person, der døde på korset, mens Allah løftede Jesus op til sig… og siden blev nogle folk forvirret og kom til at tilbede Jesus på et kors som Allahs søn, og derfor opstod kristendommen, som i dag udgøres af 2,2 milliarder mennesker og som er verdens største religion.
Tyg lige på den: I islam har Allah altså skabt kristendommen.😂
Alt dette efterlader kun to muligheder:
Mulighed 1: Enten må det betyde, at Allah, ved at udvælge Jesus som en profet, kom til at skabe kristendommen ved et uheld. – Dette udstiller Allah som en klodset guddom, der skabte kristendommen ved et uheld med det resultat at 2,2 milliarder af mennesker i dag tror, at Jesus er Allahs søn.
Eller
Mulighed 2: Eller også må det betyde, at Allah, ved at udvælge Jesus som en profet, var perfekt velvidende, at resultatet ville være skabelse af kristendommen. – Dette udstiller Allah som en ondsindig guddom, der snyder 2,2 milliarder af mennesker til at tro, at Jesus er Allahs søn, bare så Allah kan blive vred og fordømme dem.
Der er kun disse to ovenstående muligheder, og uanset om en muslim tror det er mulighed 1 eller mulighed 2, da vil det i begge tilfælde underminere islam fuldstændigt.
Flere eks-muslimske aktivister har før tænkt – dengang da de var muslimer – noget i retning af: ”Hvad var så specielt ved Jesus, at Allah udvalgte Jesus som profet… og derved skabte kristendommen med det resultat at 2,2 milliarder mennesker nu tror, at Allah har en søn?”
For os, som ikke er muslimer og ikke føler trang til at forsvare islam, er svaret indlysende: Muhammed brød sig ikke om, at Jesus var den allervigtigste skikkelse i kristendommen, siden Muhammed gerne ville være den allervigtigste profet i sin islamiske kult på Den Arabiske Halvø. Og for at nedgradere og omdefinere Jesus’ rolle, opdigtede Muhammed en række åbenbaringer om, at Jesus ikke var Allahs søn, men blot en mindre “ligegyldig” profet, og at det var Muhammed, der var den vigtigste profet… Men Muhammed havde slet ikke gennemtænkt, at hans islamiske narrativ så ville betyde, at Allah så måtte have skabt kristendommen.😂
Sådan en teologisk fejl viser, at islam ikke er den perfekte religion skabt af en perfekt Allah, men at islam er skabt af Muhammeds fantasi med hans opdigtede åbenbaringer. For Allah havde slet ikke behøvet at sende Jesus som en profet og skabe kristendommen, hvor 2,2 milliarder mennesker nu tror, at Allah har en søn. Men en bedrager i 600-tallet som Muhammed, der opdigtede/udformede sin religion, ville utilsigtet komme til at lave sådan en teologisk fejl.
Hvordan de muslimske apologeter reagerer på det
De muslimske apologeter kan tydeligvis se, at hele den islamiske narrativ om, at Allah har udvalgt Jesus som profet og derved kom til at skabe kristendommen, hvor 2,2 milliarder mennesker tror, at Allah har en søn, lyder så hysterisk idiotisk.
De to mest apologetiske tricks er disse:
Første apologetisk trick: ”Paulus, ikke Allah, skabte kristendommen”
Det første apologetisk trick tager udgangspunkt i, at det var en fejl at skabe kristendommen, men i samme ombæring frikende Allah i skyldspørgsmålet ved at placere skylden på den kristne apostel Paulus.
Paulus var den figur, der gjorde, at kristendommen fik bedre kirkeorganisation i det første århundrede, og på sigt banede dette vejen for at kristendommen blev Romerrigets statsreligion i slutning af 300-tallet, og med det resultat at der er 2,2 milliarder kristne i verden i dag.
Med andre ord vil apologeter argumentere, at det var en fejl at skabe kristendommen, men det var ikke Allahs skyld at fejlen er sket. For det var Paulus, der har forvrænget Jesus’ sande islamiske lære ved at tilføje, at Jesus var Allahs søn og skabt kristendommen med 2,2 milliarder kristne i dag.
Men denne apologetisk forklaring har to problemer:
Det første problem er, at selv hvis apologeter insisterer på, at det var Paulus, der har forvrænget Jesus’ sande islamiske lære og skabt kristendommen, så er Allah altså ALVIDENDE, og dermed ville Allah have vidst, at Paulus ville forvrænge Jesus’ islamiske lære, og ergo havde Allah slet ikke behøvet at sende Jesus som profet for at skabe kristendommen ved et uheld.
Det andet problem er, at selv hvis apologeter fortsat insisterer på, at Paulus har forvrænget Jesus’ sande islamiske lære, så ville de alligevel stå med det problem, at det må betyde, at mennesket og Jesus-tilbederen, Paulus, har overmandet Allah, og ergo er Allah ikke almægtig: For Allah ville have, at Jesus’ sande islamiske lære skulle spredes, men det har mennesket og Jesus-tilbederen, Paulus, forpurret. Hvor flovt! Selv dette efterlader Allah og islam i en pinlig situation, hvor Paulus er mere magtfuld end Allah.
Andet apologetisk trick: ”Allah skabte kristendommen for at teste”
Det andet apologetisk trick tager udgangspunkt i at Allah har skabt kristendommen helt bevidst.
Men så står man med det problem at forklare, hvorfor Allah skabte kristendommen.
Og deres apologetisk forklaring er, at formålet med at Allah skabte kristendommen skyldtes, at Allah ville teste mennesker for at se om mennesker gør det rigtige ved at fravælge kristendommen og vælge islam.
Problemet med denne apologetisk forklaring er, at Allah er ALVIDENDE, og en alvidende guddom ved alt og behøver slet ikke at ”teste”.