Fra hadith: Muhammeds syn på folk, der fornærmer ham

Der er en fantastisk rørende historie om Muhammed, som muslimer elsker at fortælle for at understrege, hvor fantastisk menneske Muhammed var.

Historien handlede om en jødisk kvinde, som plejede at gøre rent ved sit hjem, samle alt skraldet, og satte det ved Muhammeds dørtrin hver eneste dag for at fornærme ham. Men pludselig en dag blev den jødiske kvinde syg, og Muhammed kunne ikke finde noget skrald ved hans dørtrin den dag. Muhammed undrede sig over, hvad der mon var hændt og blev fortalt, at hun var blevet syg. Som den kærlige, empatiske, tilgivende og fantastiske menneske Muhammed var, gik han hen til den jødiske kvinde for at ønske hende en god bedring. Og den jødiske kvinde blev så berørt af Muhammeds rørende gestus og indså, at Muhammed var en profet af Allah og omfavnede islam.

Alhamdulillah! Denne smukke historie elsker muslimer at fortælle sig selv og hinanden og også til ikke-muslimerne for at vise, hvor enestående og harmonisk deres elskede profet var.

Der er bare et lille problem ved historien: Hele historien er det pure fantasi.😂

Historien kan ikke findes hverken i Koranen, hadithlitteraturen eller i biografier om Muhammed. Historien er opdigtet af muslimske apologeter ene og alene for at kaste glimt over deres profet Muhammed og for at vildlede både muslimer og vesterlændinge.

Lad os i stedet for forholde os til hadithlitteraturen for at lære noget mere om Muhammeds væsen og natur.

Vi har en hadith, der er vurderet ”Sahih” (autentisk), som kan fortælle os noget om Muhammeds syn på folk, der fornærmede ham. Hadithen fortæller, at det hændte en gang, at der var en gravid slave, der plejede at fornærme og nedgøre Muhammed. Ejeren af den gravide slave bad hende om at lade være og irettesatte hende, men det lykkedes ikke at få hende til at opgive sine fornærmelser mod Muhammed. En dag, da hun begyndte at fornærme Muhammed, tog ejeren sin dolk og dolkede hende til døden, mens hendes døde barn sprættede ud af maven i blods. Næste dag blev Muhammed informeret om optrinnet og kaldte til forsamlingen. Muhammed bad den skyldige for drabet om at rejse sig midt i forsamlingen. Den skyldige rejste sig skælvende og forklarede, at han forsøgte at få hende til at stoppe med sin vane med at fornærme Muhammed, men at hun ikke opgav sin vane, og derfor dolkede han hende ihjel. Muhammed udbrød så, at det var godt gjort og at der ikke skal betales bod for hendes blod.

Den hadith, vi refererer til, er vurderet ”Sahih” (autentisk) og kan læses her:

>>Fortalt af Abdullah Ibn Abbas:

 

En blind mand havde en slavemor, som plejede at fornærme Profeten (ﷺ) og nedgøre ham. Han forbød hende, men hun stoppede ikke. Han irettesatte hende, men hun opgav ikke sin vane. En nat begyndte hun at bagtale Profeten (ﷺ) og fornærme ham. Så tog han en dolk, lagde den mod hendes mave og trykkede på den, og dræbte hende. Et barn, der kom ud mellem hendes ben, blev smurt ind med det blod, der var der.

 

Da morgenen kom, blev Profeten (ﷺ) informeret om det. Han samlede folket og sagde: ”Jeg sværger ved Allah, at den mand, der har udført denne handling, og jeg sværger ham ved min ret til ham, at han skal rejse sig.” Han stod skælvende op over mængden af folket. Han sad foran Profeten (ﷺ) og sagde: ”Allahs Sendebud! Jeg er hendes herre; hun plejede at fornærme dig og nedgøre dig. Jeg forbød hende, men hun stoppede ikke, og jeg irettesatte hende, men hun stoppede ikke sin vane. Jeg har to sønner som perler fra hende, og hun var min ledsager. I går aftes begyndte hun at fornærme og nedgøre dig. Så jeg tog en dolk, lagde den på hendes mave og trykkede på den, indtil jeg dræbte hende”. Derpå sagde Profeten (ﷺ): ”Oh, vær vidne, ingen gengældelse skal betales for hendes blod.”<< (Sunan Abi Dawud 4361: https://sunnah.com/abudawud:4361)

Ovenstående historie og hadith plejer de muslimske apologeter eller imamer ellers ikke at fortælle muslimerne.