Koranen om Jordens fladhed og om hvalen, der bærer Jorden

Bibelen om Jordens fladhed

Hvis man ser mod horisonten, så vil man få det indtryk af, at Jorden er flad og at himlen så kurver ned mod horisonten. Hvis man ingenting ved om Jordens form, og udelukkende bruger sin synssans, så vil man tro, at Jorden er flad og at himlen virker som en slags halvkugle, der kurver ned:

Faktisk har der været civilisationer, der har haft en opfattelse af, at Jorden var flad, og nogle civilisationer har endda også haft mytologier om, at den flade Jorden bæres på ryggen af et kæmpe dyr. Sådanne mytologier er opstået, fordi civilisationer ikke har haft kendskab til Jordens udformning som en kugle.

Hvad siger Bibelen om Jordens fladhed?

I Bibelen kan vi læse et bibelvers som dette i Esajas’ Bog, hvor han beskriver en flad Jorden:

>>Det er ham, der troner over jordens flade, men alle dens beboere er som græshopper; han spænder himlen ud som et slør, breder den ud som et telt til at bo i.<< (Esajas’ Bog 40:22)

Esajas var en profet, der var – ligesom mange andre forfattere i Bibelen – blevet inspireret af Gud, og dermed er denne sætning derfor ikke ”Guds direkte ord”. For uddybning se under afsnittet ”En afgørende forskel af skriftsynet på Koranen og Bibelen” ved at klikke her.

Men den viser, at Esajas troede, at Jorden var flad. For det første siger han, at Gud troner over Jordens ”flade” med mennesker som beboerne, og Esajas beskriver Gud som den, der spænder himlen ud som ”et slør”, der bliver bredt ud som ”et telt til at bo i”. Med andre ord: Esajas troede, at himlen var ligesom et telt, der spændte ud over en overflade:

Også i Daniels Bog i Det Gamle Testamente kan vi læse dette:

>>Gedebukken tiltog sig meget stor magt; men da dens magt var på sit højeste, blev det store horn brækket af, og i stedet for det voksede fire anselige horn frem efter de fire verdenshjørner.<< (Daniels Bog 8:8)

Profeten Daniel siger, at Jorden har fire verdenshjørner, og det kan betyde, at han tror, at Jorden er flad. En klode som vores Jorden kan ikke have ”fire verdenshjørner”. En klode har slet ikke hjørner. Men hvis man tror, at Jorden er flad, så giver det mening, at bruge frase som ”fire verdenshjørner”. Sjov nok er ordet ”verdenshjørner” blevet en del af vores ordsprog i dag, selvom det rent geologisk slet ikke giver mening.

Siger Bibelen, at Jorden er flad?

Svaret er både og.

Ja, der er steder i Bibelen, der giver udtryk for en flad Jorden, men det er ikke underminerende for kristne/jøder, fordi det er ord fra skribenter, som ”blot” var inspireret af Gud, som giver udtryk for det.

Men nej, Gud/Jesus nævner ingenting om Jordens fladhed.

Mange århundreder efter Esajas og Daniels tid senere i 600-tallet var Middelhavsområderne og det halve af Europa kristne områder. På det tidspunkt i 600-tallets middelhavsområderne og Europa troede de kristne på, at Jordens form var… rund.

Det er nemlig en myte, at folk i europæisk Middelalder skulle have troet, at Jorden var flad, og det er også en myte, at Columbus’ tur til Amerika i slutning af 1400-tallet beviste, at Jorden var rund. Gennem Antikken, Middelalderen og Renæssancen og helt indtil i dag har den europæiske civilisation altid vidst, at Jorden var rund. De gamle jødiske profeter, der blev inspireret af Gud, bl.a. Esajas og Daniel, som vi lige har set, levede i en tid/omgivelse, hvor den gængse opfattelse var, at Jorden var flad, og det er derfor Det Gamle Testamente indeholder referencer, der direkte eller indirekte beskriver Jorden som flad. Grækerne troede at Jorden måtte være kugleformet, og romerne antog så denne opfattelse, og gennem Middelalderen troede stort set alle kristne på, at Jorden var rund.[1]

Længere væk fra det kristne Middelhavsområderne ude i ørkenen i Den Arabiske Halvø var der i begyndelse af 600-tallet en araber ved navn Muhammed, som påstod, at han fik guddommelige åbenbaringer fra en alvidende guddom. En alvidende guddom som Allah ville aldrig beskrive Jorden som flad, men en araber med begrænset geologisk viden, der opdigtede sine åbenbaringer, ville til gengæld komme til at beskrive Jorden som flad.

Hvad siger Koranen om Jordens fladhed?

Mange eks-muslimer argumenterer for, at Koranen beskriver Jorden som flad, og de oplister to specifikke årsager for deres påstand: (1) Den ene årsag skyldes, at Koranen flere gange bruger et sprog om en flad Jorden, og (2) den anden årsag skyldes, at Koranen implicit fortæller om en hval, der bærer Jorden på dens ryg.

Lad os se og gennemgå begge disse to årsager hver for sig.

 

Årsag 1: Koranens og hadiths beskrivelse af Jorden

Koranens beskrivelse af Jordens form

Mange eks-muslimer påstår, at Koranen beskriver Jorden som flad, (og som bæres på ryggen af en hval). Det fælder naturligvis Muhammed endnu en gang som én, der opdigtede sine åbenbaringer.

Allah i Koranen beskriver Jorden med disse termer:

>>I mennesker! Tjen jeres Herre, der skabte jer og dem før jer; måske bliver I gudfrygtige! – der lagde jorden som et tæppe for jer,…<< (Koran 2:21-22)

og

>>Han er den, der bredte jorden ud og satte urokkelige bjerge og floder derpå…<< (Koran 13:3)

og

>>Jorden bredte Vi ud og satte urokkelige bjerge på den. Så lod Vi noget af alt vokse frem derpå, vel afvejet.<< (Koran 15:19)

og

>>Jorden bredte Vi ud og satte urokkelige bjerge på den, og Vi lod alle mulige herlige arter vokse frem derpå,<< (Koran  50:7)

og

>>Jorden bredte Vi ud som et tæppe. Hvor herligt Vi glatter ud!<< (Koran 51:48)

og

>>Gud skabte jorden til jer som et tæppe,<< (Koran 71:19)

og

>>og siden bredte Han jorden ud.<< (Koran 79:30)

og

>>Ser de ikke kamelen, hvordan den er skabt; himlen, hvordan den er hævet; bjergene, hvordan de er rejst; jorden, hvordan den er bredt ud?<< (Koran 88:17-20)

og

>>Ved himlen og det, der har bygget den, ved jorden og det, der har bredt den ud!<< (Koran 91:5-6)

Allah beskriver flere gange Jorden som en ”tæppe”, og at Jorden er ”bredt ud”. Dette er første årsag for at, eks-muslimer peger på, at det Allah/Muhammed beskriver er en flad Jorden. Men det står slet ikke alene, for som vi skal se helt senere længere nede omtaler Koranen indirekte noget med en hval, der bærer Jorden på dens ryg. Den vender vi tilbage til senere.

 

Hadiths beskrivelse af Jordens form

Vi har også en hadith, hvor Muhammed taler om at islam skal erobre hele Jorden, og der bruger han også et sprog, der styrker mistanken om, at han har troet, at Jorden var flad.

Muhammed har helt konkret sagt, at Allah ”tegnede verdens ender nær hinanden” og at Muhammed har set verdens ”østlige og vestlige ender”, og at hans islamiske religion ”vil nå disse ender”.

Den relevante hadith stammer fra Sahih Muslim:

>>Thauban rapporterede, at Allahs Sendebud (ﷺ) sagde:

Allah tegnede verdens ender nær hinanden for min skyld. Og jeg har set dens østlige og vestlige ender. Og min Ummahs herredømme vil nå disse ender…<< (Sahih Muslim 2889a: https://sunnah.com/muslim:2889a)

Fakta er, at vores klode slet ikke har ”ender”. En flad Jorden ville have ”ender”, men en kugleformet Jorden kan ikke have ”ender”.

 

Islam-apologeters forklaring om Jorden som ”tæppe” og at Jorden er ”bredt ud”

Islam-apologeter vil naturligvis ikke acceptere, at Koranen beskriver en flad Jorden.

Det typiske apologetisk forsvar har været, at hvad Allah mener med Jorden som “tæppe” og at Jorden blev ”bredt ud”, er at Jorden blev bredt ud sådan for at beskrive, at mennesker kan gå på den, og at det er ikke en beskrivelse af hele Jorden som en flad masse, der er bredt ud. Sagt på en anden måde bredte Allah Jorden ud, så en bonde kunne opdrætte sine dyre, dyrke sit marked og gå på den, hævder apologeterne.

Men hagen ved denne apologetisk forklaring er, at Koranen beskriver, at Allah ”satte urokkelige bjerge og floder” og ”lod alle mulige herlige arter vokse frem”:

>>Han er den, der bredte jorden ud og satte urokkelige bjerge og floder derpå…<< (Koran 13:3)

og

>>Jorden bredte Vi ud og satte urokkelige bjerge på den. Så lod Vi noget af alt vokse frem derpå, vel afvejet.<< (Koran 15:19)

og

>>Jorden bredte Vi ud og satte urokkelige bjerge på den, og Vi lod alle mulige herlige arter vokse frem derpå,<< (Koran  50:7)

Og ovenstående lyder bestemt ikke som om Koranen taler om, at Jorden kun er bredt ud så mennesker kan gå på den. Når Koranen siger, at Allah ”satte urokkelige bjerge og floder” og ”lod alle mulige herlige arter vokse frem”, så er det snarere hele Jorden Koranen refererer til.

Eks-muslimerne peger på, at Muhammed var fra det primitive Arabiske Halvø, og som ikke vidste, at Jorden var rund, og i processen med at opdigte sine påstået åbenbaringer har han overført sin uvidenhed over til Allah, og derfor virker Allah i Koranen til at være ignorant om Jordens form, der portrætterer den som flad.

Men det står ikke alene. Der er også en anden årsag for, hvorfor eks-muslimerne er overbeviste om, at Koranen beskriver en flad Jorden: Noget med en hval, der bærer Jorden på dens ryg.

 

Årsag 2: Koranen om Jorden på en hvals ryg?

Vi har nu gennemgået Koranens og hadiths beskrivelse af Jordens form, og det var den ene årsag for at mange eks-muslimer har peget på, at Koranen beskriver en flad Jorden. Men det står ikke alene. Den anden årsag for at eks-muslimerne hævder, at Koranen beskriver en flad Jorden skyldes, at Koranen implicit fortæller om en hval, der bærer Jorden på dens ryg, og det emne vil vi udforske her.

 

Intro om ”N” som ”nun” i Koranen?

Som nævnt før har nogle civilisationer haft en opfattelse af en flad Jorden, der bæres på ryggen af et kæmpe dyr, og sådanne teorier/mytologier er opstået, fordi disse civilisationer endnu ikke havde kendskab til at Jorden var rund.

Eks-muslimer hævder, at den islamiske civilisation også er sådan en civilisation, og de henviser til at Koranen implicit fortæller om en kæmpe hval, der bærer Jorden på ryggen, og dette er bare en forlængelse af, hvad vi har diskuteret hidtil: En flad Jorden, men på en hvals ryg.

Årsagen skyldes, at i indledningen af kapitel 68 i Koranen kan vi læse følgende ultrakort tekst:

>>N. Ved pennen og ved det, som de skriver ned!<< (Koran 68:1)

Vi har før diskuteret hvorfor Koranen ofte er svært at læse og forstå: Udover at den er kronologisk rod, så forklarer den ofte ikke baggrunden og konteksten for koranversene.

Det første bogstav i det omtalte koranvers, ”N”, udtales ”nun” på arabisk. Lydmæssigt betyder ”nun” det arabiske ord for alfabetet ”n”, men det kan også betyde ”fisk”.

Eks-muslimerne hævder, at bogstavet ”N” henviser til en fisk, og helt konkret en hval, som bærer hele Jorden på ryggen.

På hvilken baggrund baserer eks-muslimerne deres påstand på? Eks-muslimernes påstand er baseret på Ibn Abbas’ tafsir, som vi snart skal se.

 

Hvor træværdig er Ibn Abbas’ beskrivelse af Koranen?

Vi har før forklaret i dybden, at tafsir er en slags islamisk afhandling, hvor en islamisk lærd fortolker Koranen for at lette forståelsen for læserne, da Koranen alt for ofte ikke forklarer baggrunden og konteksten bagved diverse sætninger. For uddybning se under afsnittet ”Om Koranen, hadithlitteratur og tafsir” ved at klikke her.

I den anledning er Ibn Abbas interessant og unikt af en indlysende årsag: Ikke blot skrev Ibn Abbas den allerførste tafsir nogensinde, men han var tilmed fætter til selveste Muhammed, og derfor er skriverier fra Ibn Abbas et godt kilde til den første generation af muslimer.

Vi har f.eks. en hadith fra Sahih al-Bukhari, hvor Muhammed priser Ibn Abbas:

>>Fortalt af Ibn Abbas:

Profeten (ﷺ) omfavnede mig og sagde: “O Allah! Lær ham (kendskabet til) Bogen (Koranen).”<< (Sahih al-Bukhari 7270: https://sunnah.com/bukhari:7270)

Muhammed bønfaldt Allah om at lære Ibn Abbas ”Bogen”, som var Muhammeds (påståede) åbenbaringer, altså Koranen.

Vi kan udlede, at Ibn Abbas ikke levede 200 eller 1000 år efter Muhammeds død og/eller var fjendtligt indstillet overfor Muhammed og islam. Tværtimod. Ibn Abbas var, og som allerede nævnt adskillige gange, fætter til Muhammed og endda agtet af Muhammed selv, og Ibn Abbas levede i 600-tallet og kendte den første generation af muslimerne. Ikke sært at muslimerne selv agter Ibn Abbas og hans tafsir højt.

 

Hvordan Muhammeds fætter, Ibn Abbas, beskriver koranverset ”N”

Ibn Abbas, der var fætter til Muhammed og som kendte den første generation af muslimer, skriver i sin tafsir, at ”N” ved det føromtalte koranvers ved 68:1 henviser til en hval, der bærer Jorden på dens ryg, mens den svømmer i et kæmpe sø.

Og hold nu fast, for det bliver endnu vildere: Videre skriver Ibn Abbas, at hvalens navn er enten Liwash eller Lutiaya, og at det vand, som hvalen svømmer i, ligger på ryggen af en tyr, der hedder enten Bahamut, Talhut eller Liyona, og under tyren er der ”Klippen”, og under Klippen er der ”Støvet”, og hvad der så er under Støvet ved ingen bortset fra Allah.

Den relevante side af Ibn Abbas’ tafsir kan læses her:

(Kilde: https://quranx.com/Tafsir/Abbas/68.1)

 

Ibn Abbas fortolker Koranen, at dens beskrivelse af verden er således:

Ibn Abbas’ læsning/forståelse af koranverset om ”N” som en kæmpehval, der bærer Jorden, blev også accepteret af andre senere tafsir-skrivere helt indtil 1800-tallet, selvom de senere tafsir’er nævner hvalen sammen med andre forskellige fortolkninger.

 

Islam-apologeters forklaring

I dag ved vi alle, at Jorden slet ikke er flad og hviler på en hvals ryg, der svømmer i en sø ovenpå en tyrs ryg.

Derfor er Ibn Abbas fortolkning af Koranen pinlig for den muslimske religion, da den fælder Muhammed som en ignorant araber ude i ørkenen, der ikke havde en korrekt idé om, hvordan Jordens form var, og derfor implicit kom med den latterlige teori om en hval, der bærer (den flade) Jorden på ryggen.

Var Ibn Abbas udpenslende beskrivelse af hvalen havnet i Koranen, da ville apologeterne have affejet det med at det skulle omfortolkes og at Allah mente det metaforisk. Men fordi den udpenslende beskrivelse ikke står i Koranen, men kommer fra Ibn Abbas, vil apologeterne i stedet for nøjes med at indvende sig på andre måder.

Nogle apologeter hævder, Ibn Abbas ikke vidste, hvad han snakkede om. Men Ibn Abbas var fætter til selveste Muhammed og kendte den første generation af muslimerne, og selv Muhammed priste Ibn Abbas’ kundskab til Koranen, og derfor er Ibn Abbas agtet blandt muslimerne selv.

Andre apologeter hævder i affekt, at Ibn Abbas blot fortalte noget fra jødernes og kristnes religion og tekster, som intet har med Koranen og islam at gøre. Men jødernes Tora samt de kristnes Bibel nævner ingenting om en hval eller en anden mystisk dyr, der bærer Jorden på ryggen.

Nogle andre apologeter har insisteret på, at Koranen ikke selv eksplicit siger noget om en hval, der bærer Jorden på ryggen. Det må de hjertes gerne tænke. Deres problem er blot, at påstanden om hvalen, der bærer Jorden på dens ryg, ikke kommer fra islam-fjendtlige og/eller sene kilder, men det kommer fra Muhammeds egen fætter, den fromme muslim og højagtet Ibn Abbas, der kendte Muhammed og den første generation af muslimerne.

For eks-muslimerne er konklusionen ret ligetil: Muhammed var en ignorant araber fra ørkenen, der ikke kendte til Jordens form og dens rolle i solsystemet, og derfor beskriver islamiske tekster som Koranen, hadith og tafsir af Ibn Abbas en flad Jorden (på en hvals ryg). Og det fælder naturligvis Muhammed som én, der opdigtede sine åbenbaringer.

Senere erobrede muslimerne Mellemøsten og fik adgang til sofistikeret byzantinsk-græsk og persisk lærdom, og efterhånden opdagede muslimerne (og islam-apologeter), at Jorden alligevel var rund og derfor blev de før eller siden nødt til at omfortolke alle de føromtalte koranverser for at deres religion kunne opretholdes.

 

Uddybning om emnet

For læserne, der vil læse mere i dybden om Koranens beskrivelse af hvalen, der bærer Jorden på ryggen, kan der henvises til den relativ kendte eks-muslimske aktivist, ”The Masked Arab”, der har produceret materiale om emnet på både engelsk og på hans modersmål arabisk, som kan ses her:

Engelsk: https://www.youtube.com/watch?v=GVhsVjXJzKM

Arabisk: https://www.youtube.com/watch?v=SyCvTOWNtQU

 

Kilder:

[1] Pajung, Stefan. MYTE: Troede man i middelalderen, at Jorden var flad?. Danmarkshistorien.dk. 18. november 2020. (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/myte-troede-man-i-middelalderen-at-jorden-var-flad)