Koranens berygtede og omdiskuterede ”sværdverset”

Om sværdverset i Koranen

Der er et berygtet og omdiskuteret koranvers, også kaldet ”sværdverset”, som vi skal se på.

Den fulde korantekst fra 9:1 til 9:5 lyder sådan her, og det sidste vers kaldes for ”sværdverset”:

[9:1] En erklæring fra Gud og Hans udsending om at sige sig fri af dem, som I har sluttet pagt med af dem, der sætter andre ved Guds side.

 

[9:2] Drag omkring i landet i fire måneder! I skal vide, at I ikke kan unddrage jer Gud! Gud vil gøre de vantro til skamme.

 

[9:3] En kundgørelse fra Gud og Hans udsending til menneskene på dagen for den store valfart: Gud siger sig fri af dem, der sætter andre ved Guds side, og det samme gør Hans udsending. Hvis I omvender jer, vil det være bedst for jer. Hvis I vender jer bort, skal I vide, at I ikke kan unddrage jer Gud. Forkynd dem, der er vantro, en pinefuld straf!

 

[9:4] Dog ikke dem, som I har sluttet pagt med af dem, der sætter andre ved Guds side, men som aldrig har ladt jer i stikken eller hjulpet nogen imod jer. Pagten med dem skal I overholde tiden ud! Gud elsker de gudfrygtige.

 

[9:5] Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Guds side, hvor som helst I finder dem! I skal pågribe dem, belejre dem, og ligge på lur efter dem i hvert et baghold! Men hvis de omvender sig, holder bøn og giver almisse, så lad dem frit gå! Gud er tilgivende og barmhjertig.

Hvad i alverden mener Koranen med ovenstående? Som læserne kan se, er det svært at finde hoved og hale her, bortset fra at den bestemt ikke lyder fredeligt.

Der er to måder, man kan gribe koranlæsningen an: (1) Enten kan man læse Koranen og selv prøve at fortolke og forstå den, men hagen ved det er, at Koranen tit ikke har baggrunden og konteksten for diverse koranverser (som tilfældet her), og derfor kan man ofte ikke læse og forstå Koranen fuldt ud på stående fod, som man kan med Bibelen. (2) Eller man kan man læse Koranen og samtidig bruge tafsir som hjælpemiddel for at lette læsningen af Koranen.

I den anledning er det tafsir skrevet af Ibn Abbas unikt af en indlysende grund: Ibn Abbas levede i 600-tallet og var fætter til Muhammed, og Ibn Abbas kendte derfor den første generation af muslimer. Ibn Abbas’ tafsir om ”sværdverset” kan læses på engelsk og hvor man skal trykke på knappen ”Next” her: https://quranx.com/Tafsir/Abbas/9.1

Nu hvor vi kan læse Ibn Abbas’ kommentarer og vi får flere informationer, da bliver læsningen af Koranen lettere. Ibn Abbas, der som sagt var fætter til Muhammed og som kendte den første generation af muslimer, fortæller, at Koranen ved 9:1-5 henviser til forskellige polyteistiske stammer, som kunne kategoriseres i tre grupper:

Den første gruppe af polyteister havde en kort fredsaftale med Muhammed, som gjaldt for fire måneder, men som havde brudt aftalen med Muhammed.

Den anden gruppe af polyteister havde en lang fredsaftale med Muhammed, som gjaldt for ni måneder.

Den tredje gruppe af polyteister havde ikke nogen fredsaftale med Muhammed.

Ibn Abbas skriver i sin tafsir at:

Første sted [9:1] siger den, at det er en besked fra Allah og Muhammed, der handler om at ophæve en fredsaftale mellem muslimer og polyteister, og forklarer de tre forskellige kategorier af polyteister.

Andet sted [9:2] henviser den til den første gruppe af polyteister, der havde en kort fredsaftale på fire måneder med Muhammed, men som nu var blevet beskyldt for at bryde aftalen. Denne gruppe af polyteister kan vandre frit i fire måneder, men efter de fire måneder vil muslimer dræbe dem.

Tredje sted [9:3] henviser den fortsat til den første gruppe af polyteister, som havde en kort fredsaftale på fire måneder med Muhammed, og fortæller at efter fire måneder vil disse blive dræbt af muslimer, og derfor er der ingen udvej end at dø eller anerkende Muhammed som en profet af Allah og blive muslim.

Fjerde sted [9:4] henviser til den anden gruppe af polyteister, som havde en lang fredsaftale på ni måneder med Muhammed, og denne gruppe skulle muslimerne overholde fredsaftalen med tiden ud på ni måneder.

Femte sted [9:5] henviser den til den tredje gruppe af polyteister, som ikke havde nogen fredsaftale med Muhammed. Disse polyteister havde 50 dage, hvor muslimer ikke ville dræbe dem. Men når de 50 dage var overstået, da vil muslimer dræbe dem. Men hvis de valgte at anerkende Muhammed som en profet af Allah og de blev muslimer, da ville der ikke ske dem noget, fordi Allah er “tilgivende” og ”barmhjertig”.

Ovenstående er i hvert fald hvordan Ibn Abbas har opfattet det.

Som læserne kan se har disse tre gruppe af polyteister følgende muligheder:

Den første gruppe af polyteister, der havde en kort fredsaftale på fire måneder med Muhammed, kan vælge at blive muslimer eller blive dræbt.

Den anden gruppe af polyteister, som havde en lang fredsaftale på ni måneder med Muhammed, kan regne med at være pennevenner med Muhammed tiden ud på ni måneder. Men hvad der skal ske efter de ni måneder afhænger af Muhammeds luner og humør, og vi ved alle, hvad der hændte med polyteister på Den Arabiske Halvø.

Den tredje gruppe af polyteister, som ikke havde nogen fredsaftale med Muhammed, havde 50 dage til at overveje om de ville blive muslimer eller dræbt.

Hvordan de muslimske apologeter prøver at redde det

Nogle muslimer skammer sig ikke over Koranens hadtale og opfordring til overgreb, og derfor vil de trække på skuldrene og spørge hvad problemet er.

Men mange andre muslimer vil skamme sig og derfor vil de være nødsaget til at bedrive apologi.

Og skal vi give sværdverset fuldt ud behørigt granskning, så er det kun retfærdigt at se på det næste koranvers ved 9:6, der siger dette:

>>Hvis en af dem, der sætter andre ved Guds side, søger beskyttelse hos dig, så giv ham beskyttelse, så han kan høre Guds ord! Og lad ham derpå nå frem til et sted, hvor han er i sikkerhed! For de er folk, der ikke har viden.<< (Koran 9:6)

Og ovenstående tager da lidt brodden af sværdverset, vil de muslimske apologeter argumentere for. Men hånden på hjertet: At en vantro søger beskyttelse hos en muslim, så han kan lære om islam og måske omvende sig til islam, og derfor ikke skal dræbes er en selvfølgelighed. Hvorfor i alverden skal man dræbe én, der vil lytte om islam og måske overgå til det? Så hvad med de polyteister, der ikke vil lytte til islam og forblive polyteister?

Nogle muslimske apologeter har gjort et stort nummer ud af, at understrege at sværdverset ”kun” er en henvisning til polyteister og ikke kristne/jøder, som om det er en formildende omstændighed. Men det er en rådden og syg tænkegang: Hvorfor i alverden skulle det være i orden at dræbe polyteister i det hele taget til at begynde med?