Stjernerne sidder på himlen og kan styrte ned

Om stjernernes funktion

Er der noget, vi kan fortælle om stjernerne, så er det, at det allertætteste stjerne, vi kender, er selve Solen. Og de andre stjerner, vi kan skimte om natten, er faktisk soler, der ligger mange lysår væk fra Jorden. Så simpelt kan det siges.

Men fordi denne viden var utilgængelig for mennesker før i tiden har det afstedkom, at Bibelen og Koranen beskriver stjernerne som pyntegenstande, der kan falde ned her på Jorden.😂

 

Hvad Bibelen siger om stjernerne, der falder ned

I Matthæusevangeliet kan vi læse dette, hvor Jesus siger, at på dommedagen vil stjernerne ”falde ned”:

>>Men straks efter trængslen i de dage skal solen formørkes og månen ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen og himlens kræfter rystes.<< (Matthæusevangeliet 24:29)

Bemærk at ovenstående kommer fra Jesus’ mund, så det er ikke længere nogle skribenter, der blot blev inspirereret af Gud. Jesus er citeret for at sige, at stjernerne falder ned. Dette er et rigtigt stærkt bevis for, at Jesus ikke var Guds søn, for en alvidende guddom som Jesus ville aldrig sige, at stjernerne kan falde ned.

For stjernerne kan ikke falde! For det første ligger stjernerne mange lysår væk og står ikke hængende på vores atmosfære til at ”falde ned” på Jorden. For det andet er blot én stjerne nok til at smadre/brænde Jorden af, før den overhoved rører Jorden, for stjernerne er kæmpestore glødende kugler på størrelse med Solen.

Ligesom Jesus er centrummet hos de kristnes religion, er Muhammed ligeledes centrummet i muslimers religion.

En alvidende guddom som Allah ville vel ikke lave den samme fejl som Jesus og fortælle at stjernerne kan falde ned på Jorden. Men en bedrager i 600-tallet, der opdigtede sine åbenbaringer fra en alvidende guddom, ville klokke i det og fortælle, at stjernerne kan falde ned på Jorden.

 

Hvad Koranen siger om stjernerne

I Koranen står der helt konkret, at i forbindelse med Dommedagen vil stjernerne falde ned:

>>Når solen hylles ind, og stjernerne styrter ned, når bjergene sættes i skred, og kamelerne, drægtige i tiende måned, forsømmes, når de vilde dyr drives sammen, og havene bringes i kog, når sjælene sættes sammen i par, og den levende begravede spørges om, for hvilken brøde hun blev dræbt som spæd, når skriftsiderne bredes ud, og himlen rives bort, når helvedesilden bliver antændt, og Haven bringes nær, da ved enhver, hvad han har medbragt.<< (Koran 81:1-14)

Muhammed/Allah – i lighed med Jesus – troede, at stjernerne bare hængte sådan på vores atmosfære ret tæt på, og at de kunne styrte ned i hovedet på os, når vi i dag ved, at det er videnskabeligt umuligt.

De muslimske apologeter plejer at påstå, at hvad Allah mente var, at stjernerne ville styrte ned ude i rummet set fra vores synsvinkel her på Jorden uden at stjernerne rammer Jorden. Altså at der vil være hvide lodrette striber, hvor stjernerne falder, men uden at de ramme Jorden.

Der er to problemer med sådan en apologetisk forklaring:

For det første siger Koranen, at stjernerne vil styrte ned på DOMMEDAGEN, hvor Jorden smadres, og dermed er det tydeligt, at det er ment, at stjernerne vil ramme Jorden, når den går i stykker.

For det andet bekræfter selv tafsir af Ibn Abbas, fætter til Muhammed og som kendte den første generation af muslimer, at koranverset mente, at stjernerne ville falde ned her på Jorden:

(Kilde: https://quranx.com/Tafsir/Abbas/81.2)