Syndflodshistorien er hedensk inspireret

Læserne kender helt sikkert til og husker, at vi før har diskuteret bibelhistorien om Syndfloden med Noa, skibet og dyrene.

Den bibelske Syndflodshistorie, som også er at finde i Koranen, går ud på, at Gud/Allah var blevet vred på mennesker og derfor besluttede at udrydde dem, men Gud/Allah fandt nåde i Noa, som var en af de gode. I den kontekst beordrede Gud/Allah så Noa og hans familie om at bygge et kæmpestort skib og fylde det med hver art af dyrene, og så lod Gud/Allah en horde af silende regn falde ned og dræbte alle mennesker og dyrene på Jorden undtagen dem, som var på skibet.

Langt de allerfleste mennesker tror, at ovenstående bibelske Syndflodshistorie er noget originalt fra Bibelen (og senere Koranen).

Men faktisk er denne bibelske Syndflodshistorie et plagiat fra sumerisk mytologi fra Mesopotamien, og helt konkret fra Gilgamesh-digtet, som blev til omkring 2000 f.v.t.

I Gilgamesh-digtet kan vi ved et sted læse, at de sumeriske guder anført af Enlil blev enige om at udrydde menneskeheden med en syndflod. Men en af guderne, Ea, havde lovet at han ville beskytte menneskeheden. Så Ea advarede en god mand ved navn Utnaspistim om, at han skulle bygge et kæmpestort skib stort nok til at hans familie, nogle håndværkere og alle dyrene kunne være inde for at overleve den snarlige syndflods ankomst. Syndfloden kom og dræbte alt som ikke var på skibet. Og den gode mand Utnaspistim blev velsignet med evigt liv og blev en helt.

Læserne bør ane en slående lighed om syndflodshistorien mellem Gilgamesh-digtet og Bibelen/Koranen:

(1) Guderne/Gud/Allah blev vred på mennesker

(2) Guderne/Gud/Allah besluttede sig for at udrydde mennesker.

(3) Ea/Gud/Allah fandt nåde i Utnaspistim/Noa og advarede om syndfloden.

(4) Ea/Gud/Allah beordrede om at bygge et kæmpestort skib og medbringe alle dyrene derind.

(5) Guderne/Gud/Allah lod regn drukne alle som ikke var på skibet.

Ligheden er slet ikke underligt, når filologer, arkæologer og historikere skal prøve at forklare religionernes opståen: Religioner låner fra hinanden og ændrer nogle detaljer.

Den bibelske Syndflodshistorie er ikke bibelsk i originalitet, men er en fantastisk røverhistorie, som blev fortalt af mennesker fra mund til mund, indtil de gamle sumerere nedskrev den på lertavler, og før eller siden blev syndflodshistorien overtaget af jøderne (og senere kristne), hvor visse elementer i historien blev ændret, og til sidst endte den også hos Muhammed i 600-tallet, da han gik rundt og påstod han fik åbenbaringer fra Allah.

Med andre ord: Den bibelske Syndflodshistorie er et plagiat fra hedensk sumerisk mytologi, som er blevet en del af Bibelen og Koranen.

Hvis man som en jøde, kristen og muslim tror på, at Den bibelske Syndflodshistorie har fundet sted (hvad end det er globalt eller lokalt), så vil man påstå, at det er omvendt: At det var de gamle sumerere, der blev inspireret af en rigtig bibelsk Syndflodshistorie, og hvor så sumerere ændrede nogle detaljer og skrev dem på lertavle. – Problemet med denne apologetiske forklaring er, at det var sumerere, der nedskrev en syndflodshistorie først lang tid før jøderne gjorde det.

Hvis man som en jøde, kristen og muslim til gengæld tror på, at den bibelske Syndflodshistorie er ment metaforisk, så står man fortsat med det problem, at det var sumerere, der nedskrev en syndflodshistorie først lang tid før jøderne gjorde det.

Syndflodshistorien, som vi læser i Bibelen og Koranen, er hedensk inspireret.