Allah siger, at mænd skal slå ulydige kvinder

Koranen om at slå kvinder

I Bibelen kender vi alle til Paulus formaning om, at kvinder skal tie stille i forsamlingen. I Paulus’ Første Brev til Korintherne står der:

>>Som i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie stille i menighederne.<< (Paulus’ Første Brev til Korintherne 14:33-34)

Men ovenstående kan de kristne afvise med lethed, fordi Paulus ikke er Gud eller Jesus, for havde det været Gud/Jesus, der var fremkommet med sætningen, da ville de kristne have haft det sværere med at afvise formaningen. Modsat Paulus i Bibelen har Koranen et langt værre budskab, og det er endda den almægtige Allahs direkte ord vi har at gøre med.

Der er et berygtet koranvers i kapitel 4 kaldet for An-Nisa (arabisk for ”kvinderne”), og der befaler Allah, at mænd skal slå ulydige kvinder:

>>Mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. De kvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Gud vogter det. De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå. Hvis de så adlyder jer, skal I ikke foretage jer mere mod dem. Gud er ophøjet og stor.<< (Koran 4:34)

Det arabiske ord for at slå er ”darb”. Vi har forskellige engelsk oversættelse af koranverset, og nogle af dem har prøvet at tilføje deres egne indskudte ord såsom >>og slå ”let”<<, siden de skammer sig over Allahs tilsyneladende perfekte budskab og ord. Sådan har andre koranoversættere oversæt det relevante koranvers på engelsk:

(Hentet herfra: https://corpus.quran.com/translation.jsp?chapter=4&verse=34)

 

Hvordan Ibn Abbas forstod koranverset om at slå kvinder

Nu hvor vi har Koranens påbud om at ”slå” ulydige kvinder på plads, er det relevant at se, hvordan den første generation af muslimer forstod dette famøse koranvers. I den kontekst skal vi kigge på tafsir af Ibn Abbas, der levede i 600-tallet og som var fætter til Muhammed, og som derfor kendte den første generation af muslimer. Ibn Abbas kan give os en indsigt i, hvordan de første muslimer forstod det føromtalte koranvers.

Ibn Abbas skriver i sin tafsir, at koranverset om at slå kvinder betyder…. tja, at manden skal slå kvinden. Men Ibn Abbas tilføjer, at slaget mod kvinden skal være ”mildt” og ”ikke-overdreven”:

(Kilde: https://quranx.com/Tafsir/Abbas/4.34)

 

Vi kan konkludere, at Ibn Abbas, der var Muhammeds fætter og som kendte den første generation af muslimerne, har forstået koranverset sådan som det Allah egentligt siger: At mænd skal slå ulydige kvinder.

 

Hvad hadithlitteraturen siger om Muhammeds holdning til at slå kvinder

Koranen er ”Allahs direkte ord” som resultat af Muhammeds påståede åbenbaringer, men Koranen fortæller os næsten ingenting om Muhammeds opførsel og holdninger. Hadithlitteraturen derimod fortæller os om Muhammeds opførsel og holdninger i bestemte situationer.

Hvad var Muhammeds holdning til kvindevold? Tog Muhammed afstand fra at slå kvinder? Eller gav Muhammed grønt lys til at smække kvinder?

Der findes hadith, der viser, at Muhammed frarådede at slå kvinder, og nedenstående er vurderet ”Sahih” (autentisk):

>>Fortalt af Mu’awiyah al-Qushayri:

Jeg gik til Allahs Sendebud (ﷺ) og spurgte ham: ”Hvad siger du (kommando) om vores koner?”. Han svarede: ”Giv dem den mad, du spiser af, og klæd dem på, som det du klæder dig selv på, og slå dem ikke, og lad være med at håne dem. << (Sunan Abi Dawud 2144: https://sunnah.com/abudawud:2144)

Sikke en charmerende gentleman Muhammed var, hvis vi blot skulle bedømme ham på baggrund af ovenstående hadith. Men der er bare to problemer: (1) Koranen bliver opfattet som den højeste autoritet, mens hadithlitteraturen har en underordnet rang til Koranen, og i tilfældet af modsigelser mellem Koranen og hadith, da vil Koranens tekst naturligvis altid veje tungest for muslimerne, så muslimerne står med det problem, at denne hadith modsiger Koranen om at slå kvinder. Og selv hvis muslimerne insisterer på, at koranverset om at slå kvinder skal fortolkes metaforisk og at ovenstående hadith derfor ikke strider imod Koranen, så står muslimerne fortsat med det problem, at mange andre hadither viser, at Muhammed gik ind for at slå kvinder, som vi snart skal se.

 

Vi har en hadith, der er vurderet ”Sahih”, der viser, at Muhammed accepterede, at muslimerne slog deres koner:

>>Iyas ibn Abdullah ibn Abu Dhubab rapporterede, at Allahs Sendebud (ﷺ) sagde:

”Slå ikke Allahs tjenestepiger”, men da Umar kom til Allahs Sendebud (ﷺ) og sagde: ”Kvinder er blevet modige mod deres ægtemænd”, gav han (Profeten) tilladelse til at slå dem. Så kom der mange kvinder hen til familien af Allahs Sendebud (ﷺ) og klagede over deres ægtemænd. Så Allahs Sendebud (ﷺ) sagde: ”Mange kvinder har gået rundt om Muhammeds familie og klaget over deres ægtemænd. De er ikke de bedste blandt jer.<< (Sunan Abi Dawud 2146: https://sunnah.com/abudawud:2146)

 

Så har vi også en anden hadith fra Sahih al-Bukhari, hvor Muhammed giver råd om, at man ikke skal sove med konen, hvis man har slået dem:

>>Fortalt af ‘Abdullah bin Zam`a:

Profeten (ﷺ) sagde: “Ingen af jer skal piske sin kone, som han pisker en slave, og bagefter have seksuelt samkvem med hende på den sidste del af dagen.”<< (Sahih al-Bukhari 5204: https://sunnah.com/bukhari:5204)

 

Så har vi også en tredje hadith, der er vurderet ”Sahih”, hvor Muhammed fortæller, at når man slår kvinder, så skal man ikke slå dem i ansigtet, men gerne andre steder:

>>Fortalt af AbuHurayrah:

Profeten (ﷺ) sagde: Når en af jer påfører et slag, bør han undgå at ramme ansigtet.<< (Sunan Abi Dawud 4493: https://sunnah.com/abudawud:4493)

 

Vi har også en fjerde hadith, der er vurderet ”Sahih” (autentisk), der fortæller, at Muhammed gav råd om, at når man slår sin kone, så skal man slå dem på en måde uden at efterlade skade eller mærke på kvinderne:

>>Det blev fortalt at:

Sulaiman bin Amr bin Ahwas sagde: “Min far fortalte mig, at han var til stede ved Afskedspilgrimsfærden med Allahs Sendebud. Han priste og glorificerede Allah og mindede og formanede (folket). Så sagde han: ”Jeg påbyder en god behandling af kvinder, for de er fangere hos jer, og I har ingen ret til at behandle dem på anden måde, medmindre de begår tydeligt uanstændighed. Hvis de gør det, så forlad dem i deres senge og slå dem, men uden at forårsage skade eller efterlade et mærke. Hvis de adlyder jer, så irriterer dem ikke. I har rettigheder over jeres kvinder, og jeres kvinder har rettigheder over jer. Jeres rettigheder over jeres kvinder er, at de ikke må tillade nogen, som du ikke kan lide, at træde på dit sengetøj (møbler), og heller ikke tillade nogen, som du ikke kan lide, at komme ind i jeres huse. Og deres ret over dig er, at du skal behandle dem korrekt med hensyn til deres klædning og mad.”<< (Sunan Ibn Majah 1851: https://sunnah.com/ibnmajah:1851)

 

Og slutteligt har vi en femte hadith, der er vurderet ”Sahih” (autentisk), der viser at Muhammed brugte magt og slog sin kone, Aisha, i brystet, og at det gjorde ondt på hende:

>>Aishah sagde:

[…]

Jeg havde kun lige lagt mig, da han kom ind og sagde: ‘O Aishah, hvorfor er du forpustet?’ Hun sagde: ‘Nej.’ Han sagde: ‘Enten fortæller du mig det, eller også vil Allah, den Vidende, Alvidende fortælle mig.’ Jeg sagde: ‘O Allahs Sendebud, må min far og mor blive ofret for dig;’ og jeg fortalte ham historien. Han sagde: ‘Du var den sorte form, jeg så foran mig?’ Jeg sagde: ‘Ja.'” Hun sagde: “Han gav mig et skub i brystet, der gjorde ondt og sagde: ‘Du troede, at Allah og Hans Sendebud ville være uretfærdige over for dig.’…

[…]<< (Sunan an-Nasa’i 3964: https://sunnah.com/nasai:3964)

 

Vi kan udlede, at hadithlitteraturen viser, at Muhammed personligt gik ind for at slå kvinder og rådede andre til at gøre det, og gav råd om at når man slår kvinder, så skal man ikke ramme dem i ansigtet eller efterlade mærker.

Muhammeds udsagn om at mænd skal slå ulydige kvinder er helt i tråd med Koranen.

 

Muslimsk apologetisk undskyldninger af Koranen om kvindevold

Mange muslimer – både mænd og kvinder – accepterer, at Koranen giver mænd lov til at slå deres kone(r), og så er den ged barberet og intet yderlige at diskutere. For hvem har den frækhed at tale Allah imod?

Men så har vi også mange andre muslimer, der skammer sig over Allahs ord om at slå kvinder, og derfor forsøger de med apologetiske virksomhed.

Nogle undskylder sig med at koranverset opstod i 600-tallet i en anden kontekst, og at det ikke er meningen, at det skal gælde i det 21. århundrede. Men dette viser bare, at islams/Allahs/Muhammeds moralske vejledninger ikke er tidløs, og det er meget problematisk, for muslimerne opfatter islam som det perfekte budskab fra Allah, der er tidløst, så dette svar vil ikke tilfredsstille mange muslimers problem med koranverset om at slå kvinder.

Andre muslimer har argumenteret for, at det med at slå kvinder, kun skal ske som absolut sidste løsning efter at formaning og efterladelse af kvinderne alene i sengen ikke har hjulpet som om det er formildende omstændighed efter deres optik.

Andre forsvarer det med at Allah ved koranverset om at slå kvinder, mente at man skulle slå kvinder med en miswak – lille træstik, der bruges som tandbørste i Muhammeds tid – og siden miswak er ganske harmløs, må koranverset om at slå kvinder være ment metaforisk.

Andre har argumenteret, at Allah mente, at man skulle puffe ulydige kvinder lidt på skulderen som symbolsk gestus for respekt for kvinden.

Det allersjoveste og dummeste apologetisk forsvar kommer dog fra den danske islam-konvertit og islam-apologet Aminah Tønnsen. Hende har vi snakket om kortvarigt før, hvor hun er blevet fanget i bruge en manipulerende og fiktiv koranoversættelse for at vildlede læserne om såkaldte ”videnskabelige mirakel” om Jordens rundhed. (Se under afsnittet >>Eksempel 3: ”Koranen har beskrevet Jordens rundhed før alle andre… som et æg”<< ved at klikke her) – Hun vil blive grint ad i ansigtet, fordi hun som en kvinde har overgået til en religion, der går ind for at slå kvinder, og for at redde ansigtet er hun derfor tvunget til at omfortolke Koranen kreativt i affekt, siden hun skammer sig over Koranens indhold. Hendes apologetiske forsvar er, at siden originalteksterne af Koranen ikke havde vokaler, så kan det arabiske ord ”d-r-b” ved 4:34 oversættes til ”vende sig bort”, og ikke ”slå”. Med andre ord tror hun, at den alvidende Allah har formuleret sig klodset og ikke forudså, at han ville blive misforstået og at 99,999…% af alverdens Koran-bøger, der er i omløb og hvor der står ”slå”, er forkert oversat. Selv ikke en gang de andre muslimer tror på sådan en teori. Desuden står fjolset også med det problem at selv tafsir af Ibn Abbas og hadithlitteraturen bekræfter, at koranverset om at slå kvinder blev forstået som fysisk slag mod kvinder, og hvor selv Muhammed gik ind for at slå kvinder og endda gav råd om det, og alt dette underminerer islam-apologetens søforklaring yderligere.

Så for at komme til den afsluttende pointe, har mange eks-muslimer spurgt og spørger, hvorfor Allah befaler muslimske mænd at slå ulydige kvinder? Virker koranens befaling om at slå kvinder som en alvidende guddoms ord? Eller virker det som ord opdigtet af en araber fra 600-tallet, der havde en primitiv patriarkalsk opfattelse af kønsrollerne?

Sådan et moralsk problem i islam om at slå kvinder er endnu et fældende bevis for, at Muhammed opdigtede sine åbenbaringer: En alvidende guddom ville aldrig åbenbare og tillade en såkaldt ’perfekt tidløs moral’, hvor det at slå kvinder er acceptabelt. Men en araber fra 600-tallets Arabiske Halvø, der opdigtede sine åbenbaringer fra en alvidende guddom, ville netop komme til at inkorporere sin egen kulturelle normer, såsom at slå kvinder, ind i sine opdigtede åbenbaringer.