Fem mentale barrierer en tvivlende muslim skal overvinde

For os ikke-muslimer, der har gennemgået, hvordan Koranen har adskillige videnskabelige fejl og moralske problemer, har vi intet problem med at komme frem til det indlysende: At Muhammed opdigtede sine åbenbaringer.

Men for en tvivlende muslim er det næppe så indlysende, at Muhammed opdigtede sine åbenbaringer. Eks-muslimske aktivister fortæller stort set overenstemmigt, at processen med overgangen fra at være en muslim til eks-muslim efter at have stødt på videnskabelige fejl og/eller moralske problemer i islam, og derfor fik plantet en tvivl i baghovedet, ikke skete på én dag. Tidsprocessen med overgangen fra muslim til eks-muslim forløber ikke på én dag, men derimod ofte uger, måneder og sågar år, før de fuldt ud accepterer, at Muhammed rent faktisk opdigtede sine åbenbaringer.

Det er faktisk ganske forståeligt, at tidsprocessen for en tvivlende muslim ofte plejer at vare nogle par uger, måneder eller år, hvis man kender til muslimsk kultur, siden en muslim har fem mentale barrierer, der svækker ens egen evne til at udøve kritisk tænkning.

Lad os gennemgå de fem mentale barrierer, der svækker kritisk tænkningen hos en tvivlende muslim.

Første barriere: ”Der er en satan involveret og måske sågar en jøde”

For os ikke-muslimer er der ikke en satan med skumle motiver involveret, der har det som formål at forvirre os, så vi misforstår islam (eller kristendommen, jødedommen og andre religioner). For os ikke-muslimer er troen på en satan ligeså latterligt som troen på en nisse.

Men ikke for en muslim. For mange muslimer er satan et virkeligt væsen, der vil forvirre en muslim og få muslimer væk fra islam. Og nogen gange vil en muslim endda tro, at der må være en jøde eller en Mossad-agent involveret i foretagende.

Det er slet ikke underligt, hvis man kender til islams lære om dualiteten mellem de gode og de onde. Muslimsk optik er, at Allah vil have at menneskeheden skal følge Muhammed, som var den sidste profet og det bedste menneske nogensinde. Allah sendte en række budskaber, Koranen, til Muhammed, så den kunne formidles til hele verden og hele menneskeheden. Men uden beviser. Derfor er det en religion. Hvis Allah ønskede, at hele menneskeheden skulle være muslimer, kunne han have gjort alle muslimer, men Allah ønskede det ikke:

>>Hvis din Herre ville, troede alle på jorden. Vil du tvinge menneskene til at tro?<< (Koran 10:99)

Allah ville have, at nogle specielle folk, de udvalgte – muslimerne – skulle og skal tro på deres profet Muhammed, fordi hans prædiken ikke havde beviser. Alt det muslimerne har er Muhammeds ord for, at han fik guddommelige åbenbaringer fra Allah og ikke opdigtede dem. Og det skal en muslim tro på. Punktum!

Hvis en muslim begynder at tænke, at Muhammed har opdigtet sine åbenbaringer og eventuelt miste troen på islam, så kommer man i helvede til evige pinsler, og Koranen beskriver helvede og torturen så malerisk og voldsomt modsat Bibelen.

Hvis muslimen har tvivl, så vil muslimen sige “Audhubillahi minash Shaytan ir rajeem”. “Jeg søger tilflugt i Allah fra Satan som han lavede”. For Allah skabte Satan, forbandede Satan, og Satan vil tage muslimerne og få dem til at afvise islam. Derfor kan vi i Koranen læse:

>>Gud forbandede ham, og han sagde: “Jeg vil tage mig en bestemt andel af Dine tjenere! Jeg vil lede dem vild og vække deres begær! Jeg vil befale dem at snitte ørerne af kvæget! Jeg vil befale dem at lave om på Guds skabelse!” Den, der tager Satan til ven i stedet for Gud, er åbenlyst fortabt. Han giver dem løfter og vækker deres begær; men Satans løfter til dem er kun bedrag. Deres herberg bliver Helvede, og de vil ikke finde nogen mulighed for at undslippe.<< (Koran 4:118-121)

>>”Ved Din magt!” sagde han. “Jeg vil lede dem alle vild, bortset fra Dine tjenere iblandt dem, de rene af hjertet.”<< (Koran 38:82-83)

En muslim tror nemlig på, at Allah skabte Satan for at friste muslimerne, og muslimer skal søge tilflugt i Allah, hvis man har tvivl om islam.

Så hver gang en skideirriterende idé dukker op i baghovedet på en muslim, der intellektuelt hvisker: “Kunne det tænkes, at Muhammed var en bedrager, der opdigtede det hele i 600-tallet?”, da vil dette virke skræmmende på en muslim! En satan forsøger at forvirre muslimen og trække denne i helvede, vil muslimen automatisk tænke.

Så tanken om at en satan (eller jøde/Mossad-agent) forsøger at vildlede en muslim er den første mentale barriere, en tvivlende muslim vil støde på. Det er derfor, det kan gå for langsomt for den tvivlende muslim at anerkende raskt at Muhammed faktisk opdigtede sine åbenbaringer.

Anden barriere: ”Allah vil teste mig”

Forestil dig, at der er en drone, der følger efter dig hele tiden, så din kæreste kan holde øje med alt, hvad du foretager dig.

Ovenstående er en virkelighed for en muslim, men hvor ”en drone” er erstattet med ”en engel”, og ”kæreste” med ”Allah”.

En muslim tror nemlig på, at Allah holder øje med ALT, hvad en muslim foretager sig og tænker, og at Allah i samme ombæring vil teste muslimen for at se vedkommendes tro an.

Læserne bør nu vide, at et kerneargument indenfor islam er, at livet kun er en test, så Allah kan teste menneskeheden. Derfor kan man i Koranen læse sådan et koranvers:

>>Den, der skabte død og liv for at sætte jer på prøve og se, hvem af jer der handler bedst. Han er Den Mægtige og Den Tilgivende.<< (Koran 67:2)

Og som vi har diskuteret det før, er ovenstående korantekst noget selvmodsigende bavl, siden en ALVIDENDE guddom ikke behøver at teste. Men for en muslim, der ikke har skænket det en dybere tanke, er det en virkelighed, at Allahs øjne er rettet mod én selv for at teste vedkommende.

Hvis en muslim tror, at Allah holder øjne og vil teste én selv, og muslimen i samme ombæring får tanker, der spørger, om Muhammed opdigtede Koranen af sin fantasi, da kan muslimen derfor tro, at Allah er i gang med at teste én selv. Dette hæmmer naturligvis processen med at anerkende, at Koranen er opdigtet af Muhammed og ikke er guddommeligt åbenbareret, og derfor er det også en anden barriere.

Tredje barriere: ”Hvis jeg tager fejl, risikerer jeg evige tortur i helvede”

For os ikke-muslimer er tanken om en evig tortur i helvede en overtro på lige fod med troen på Julemanden. Men for mange af de muslimer, der accepterer helvedet som en virkelighed, er truslen om den evige tortur i helvede altså en realitet, som man skal forholde sig til.

Muhammed påstod i en periode fra 610-632, at han fik guddommelige fra Allah, og at Muhammed ham selv var en udvalgt profet udvalgt af Allah, og at dem, der afviste Muhammed, ville blive tortureret for evigt i helvede som straf, og præcis derfor er islam blevet en religion, der har evig tortur som straffemekanisme.

En muslim vil i Koranen kunne læse blandt andet, at Allah vil brænde de vantros hud af, men at Allah vil skabe en ny hud for at brænde det endnu en gang igen-igen-igen for evigt:

>>De, der ikke tror på Vore tegn, dem vil Vi lade brænde i ild. Hver gang deres hud er brændt igennem, giver Vi dem en anden hud i stedet for, så de kan smage straffen. Gud er mægtig og vis.<< (Koran 4:56)

Allah vil også kaste glødende smeltet kobber i ansigtet på de vantro:

>>Sig: “Sandheden kommer fra jeres Herre. Lad så blot, hvem der vil, tro, og hvem der vil, være vantro!” Til dem, der handler uret, har Vi beredt en ild, hvis telt vil omslutte dem. Når de råber om hjælp, vil den hjælp, som de får, være vand i form af smeltet kobber, der brænder ansigtet op. Hvilken usalig drik! Ondt er det som hvilested!<< (Koran 18:29)

Koranen siger tilmed adskillige gange, at de vantro skal blive i helvede for evig:

>>Gud har forbandet de vantro og beredt dem en flammende ild; dér skal de forblive til evig tid. De vil hverken finde ven eller hjælper. På den dag, hvor deres ansigt vendes rundt i Ilden. De siger: “Gid vi havde adlydt Gud og adlydt Udsendingen!” “Herre! Vi adlød vore herrer og stormænd, og så ledte de os på afveje. Herre! giv dem den dobbelte straf, og læg en stor forbandelse over dem!”<< (Koran 33:64-68)

Så hvis man vitterligt er hjernevasket til at tro, at man bliver straffet med tortur for evig for at afvise islam og stemple Muhammed som en bedrager, der opdigtede Koranen af sin fantasi, da vil det også være en tredje barriere, der bremser en muslims anerkendelse af det åbenlyse.

Fjerde barriere: ”Siden der kun er få ’problemer’ i Koranen, er det nok mig, der misforstår noget”

I Koranen er der som bekendt mange problematiske verser i form af videnskabelige fejl og moralske problemer.

Mange tvivlende muslimer vil måske støde på en håndfuld problematiske verser i Koranen. Men siden en muslim måske kun kender en håndfuld problematiske koranverser, er det ikke utænkeligt, at muslimen vil undskylde overfor sig selv med at det må være én selv, der har misforstået noget, siden der kun er få problemer.

Fordi der er en forskel på, om en muslim kun er bekendt med fem eller 50 problematiske verser i Koranen.

Mange eks-muslimske aktivister fortæller nemlig, at de, dengang de var troende, havde bemærket problematiske sætninger og budskaber i Koranen, men at de ikke skænkede det en alt for stor tanke, siden de ”kun” kendte få stykker, og når Koranen trods alt er noget kronologisk rod og tilmed tung at læse, vil det også tilskynde muslimerne til at lægge sådanne ’problemer’ i Koranen til siden for en stund.

En muslim, der måske kun kender til omtrent fem steder i Koranen som problematiske, og derfor tror, at det er én selv, der må have misforstået det, er også en fjerde barriere, der vil bremse en tvivlende muslims anerkendelse af, at Koranen er opdigtet af Muhammed.

Femte barriere (gælder ikke mere): ”Jeg kender ikke andre som mig”

Den femte barriere gælder reelt ikke mere, da teknologiske anvendelser som internettet og sociale medier som facebook, twitter, instagram og andet reelt har elimineret denne barriere i mange henseende, men derfor skal vi alligevel kigge lidt på det.

Før i tiden omkring begyndelse af det 21. århundrede var det ikke usædvanligt, at en tvivlende muslim ville tro, at vedkommende stod alene med sådanne tanker om, at Muhammed opdigtede sine åbenbaringer, siden vedkommende ikke kendte andre tvivlende muslimer eller eks-muslimer med lignende tanker.

Den muslimske verden og religion forbindes ikke med liberal tankegang og religionsfrihed. I en hel del områder, hvor man bekender sig til islam, er der (døds)straf for frafald fra islam. Her i Vesten har muslimer som minoritet ikke flertallet til at indføre lovgivning om straf for frafald fra islam, men selv i de muslimske miljøer i Vesten er der tabu/pres forankret i deres kultur, og derfor siger man ikke altid offentligt, at man ikke længere tror på islam.

Hvis en tvivlende muslim ikke kender andre muslimer med lignende tanker, da er det ikke underligt, at man vil tænke, at det må det være vedkommende selv, der er galt med.

I dag er denne barriere reelt elimineret takket være internettets udbredelse, hvor muslimske aktivister kan publicere deres tanker og argumenter offentligt, og endda skjule sin identitet for at undgå forfølgelse, hvis man lever i et muslimsk land. Det er ikke usædvanligt, at mange muslimske lande har strikse politik på området, hvor de blokerer og censurerer eks-muslimske hjemmesider eller lukker specifikke youtube-kanaler tilhørende eks-muslimske aktivister, der spreder ateistiske tanker. Men sådanne restriktioner kan let omgås ved at bruge VPN, der kan gøre ens egen færden på internettet usynligt, og dermed kan man fortsat se på hjemmesider, der ellers er forbudt i eget hjemland.

Men sats på spidsen er pointen, at hvis en tvivlende muslim ikke kender andre tvivlende muslim eller eks-muslim, da vil det også være en barriere.