Islamisk apologetiske forsvar af Helvede (Jahannam)

Vi har i forrige artikel set på, at Helvede (arabisk: ”Jahannam”) ikke er den samme størrelse i kristendommen og islam: Den afgørende forskel er, at Helvede er på steroider i Koranen og beskrives malerisk med tortur i ild.

Det et filosofisk problem at tilbede en guddom, der har et sygt og fascistoidt syn om at torturere mennesker, bare fordi de har en ”forkert religion”. Hele idéen om en almægtig guddom, som er ”barmhjertig”, men som vælger at torturere ikke-muslimer i evigheden efter døden, er en forskruet tankegang og giver intellektuelt slet ikke mening.

Hvad mener muslimerne om deres barmhjertige Allah, der vil torturere ikke-muslimer efter døden i evigheden?

Du får to forskellige svar.

Mange muslimer vil være følelsesmæssige afstumpet og vil ikke se et filosofisk problem med at Allah torturerer ikke-muslimer i evigheden efter døden. De vil sige noget i retning af ’Allah gav dig en hjerne til at tænke, så du kan komme til fornuft og acceptere islam og at Muhammed fik åbenbaringer fra Allah. Sådan er det bare!’.

Men mange andre muslimer er empatiske anlagt, og disse vil have det svært med at affinde sig med at Allah, der ellers kontant beskriver sig selv som ”barmhjertig” i Koranen, skulle torturere ikke-muslimer efter døden. Og præcist derfor vil mange af disse muslimer være tvunget til at komme med nye teologiske undskyldninger for, hvorfor ikke-muslimer alligevel ikke kommer i Helvede for at lukke af for dette ubehageligt filosofisk problem.

Lad os behandle de muslimske apologeters forsvar af Koranens syn på Helvede.

 

Første apologetisk forsvar: ”Der er ikke fysisk straf, men mental straf”

Mange muslimske apologeter har forsøgt at tage brodden af Helvede i islam ved at argumentere for, at der IKKE ER FYSISK STRAF i ild for ikke-muslimer, men at ikke-muslimer ”blot” vil føle AFMAGT over at de har afvist islam.

Altså, deres apologetiske argument er, at når Allah i Koranen blandt andet beskriver, at hver gang de vantros hud er ”brændt igennem” og der gives dem ”en anden hud i stedet for” (Koran 4:56), så de kan brændes igen-igen for evigt, og at de vil få ”smeltet kobber, der brænder ansigtet op” (Koran 18:29), og at de vil udstøde ”høje klageråb dér” (Koran 25:11-14), så var det hele bare ment… metaforisk. 😂

Med andre ord mener de, at når Allah truer med tortur og ild for ikke-muslimer, så var det bare Allahs måde at kommunikere, at det er en alvorlig ting at afvise Muhammed og islam, og at det ikke er ment, at selve ikke-muslimer vil blive tortureret.

Nuvel.

Der er tre problemer med denne apologetiske tilgang:

Det første problem er, at hele idéen om omfortolkning af Allahs ord i Koranen er selvbedrag og spin. Vi har allerede diskuteret problemet med omfortolkning af Koranen. (Se under afsnittet ”Problemet med apologeters insisteren på omfortolkning af Allahs ord i Koranen” ved at klikke her)

 

Det andet problem er, at hadithlitteraturen bekræfter, at Helvede i islam betyder fysisk lidelse med ild.

Vi har en hadith, der fortæller, at en gang var Muhammed i gang med at bestille snigmord, og først gav han ordre til sine mænd om at dræbe to personer ved at BRÆNDE dem til døden. Men senere fortrød Muhammed dræbemetoden med at brænde de to personer til døden. Så gik Muhammed igen hen til sine mænd og forklarede dem, at han før bad dem om at brænde de to personer til døden, men at de alligevel skulle lade være med det og i stedet bør de dræbe på en anden måde uden at brænde dem. Hvorfor det? Fordi det er nemlig kun Allah, der har ret til at brænde og grille folk i Helvede.

Den her hadith er fra Sahih al-Bukhari:

>>Fortalt af Abu Huraira:

Allahs Sendebud (ﷺ) sendte os i en mission (dvs. en hærenhed) og sagde: “Hvis I finder den og den, så brænd dem begge med ild”. Da vi havde til hensigt at tage af sted, sagde Allahs Sendebud (ﷺ): “Jeg har beordret jer til at brænde den og den, og der er ingen anden end Allah, der straffer med ild, så hvis I finder dem, så dræb dem (dvs. lad være med at brænde dem).”<< (Sahih al-Bukhari 3016: https://sunnah.com/bukhari:3016)

 

Vi har også en anden hadith, der også viser, at Muhammeds tilhængere også forstod Helvede bogstaveligt med ild som tortur, hvor vantro ville blive tortureret.

Den her hadith er også fra Sahih al-Bukhari:

>>Fortalt af Ikrima:

Nogle Zanadiqa (ateister) blev bragt til Ali, og han brændte dem. Nyheden om denne begivenhed nåede til Ibn Abbas, der sagde: “Hvis jeg havde været i hans sted, havde jeg ikke brændt dem, da Allahs Sendebud (ﷺ) forbød det og sagde: ‘Straf ikke nogen med Allahs straf (ild )’, jeg ville have dræbt dem i overensstemmelse til erklæringen fra Allahs Sendebud (ﷺ), der sagde: ‘Den, der udskifter sin islamiske religion, dræb ham.’ “<< (Sahih al-Bukhari 6922: https://sunnah.com/bukhari:6922)

Som læserne kan se, demonstrerer hadithlitteraturen, at når Muhammed eller de første muslimer truede eller associerede noget med Helvede, så var det ment som tortur med ild fra Allah. Dette er helt i tråd med Koranen.

 

Det tredje problem er, at selve tafsir af Ibn Abbas bekræfter, at Helvede var ment bogstaveligt med ild som tortur.

Som læserne efterhånden bør vide nu, så er ”tafsir” en slags islamisk afhandling om at fortolke Koranen, og læserne bør vide nu, at den allerførste tafsir blev skrevet af Ibn Abbas, som levede i 600-tallet og var fætter til selveste Muhammed, og derfor kendte Ibn Abbas den første generation af muslimer.

Læserne husker måske, at der er et sted i Koranen, hvor Allah siger, at de vantro, der afviser islam og Muhammed, vil ”brænde i ild” og at hver gang deres hud er ”brændt igennem” vil Allah skabe en ny hud til dem, så Allah kan brænde dem igen-igen for evigheden:

>>De, der ikke tror på Vore tegn, dem vil Vi lade brænde i ild. Hver gang deres hud er brændt igennem, giver Vi dem en anden hud i stedet for, så de kan smage straffen. Gud er mægtig og vis.<< (Koran 4:56)

Hvordan har Ibn Abbas forstået sådan et koranvers som ovenstående eller andre lignende koranverser, hvor ikke-muslimer blev truet med Helvede?

Forstod han Allahs trusler om Helvede som metaforisk, hvor Allah blot brugte metaforiske sprog for at kommunikere, at det er en alvorlig ting at afvise Muhammed og islam?

Eller forstod han Allahs trusler om Helvede bogstaveligt, sådan ikke-muslimer ville blive tortureret med ild?

Tafsir af Ibn Abbas viser, at han har forstået koranverser om Helvede bogstaveligt, sådan at ikke-muslimer vil blive straffet efter døden med ild som tortur for evigt:

(Kilde: https://quranx.com/Tafsir/Abbas/4.56)

Alle andre steder i Koranen, hvor Allah omtaler ikke-muslimers plads i Helvede, kommer Ibn Abbas til den samme konklusion: At Helvede er ment bogstaveligt med ild som tortur for ikke-muslimer for evigt.

 

Så for at opsummere det, har vi altså Koranen, hvor Allah flere gange direkte siger, at ikke-muslimer vil brænde i Helvede. Vi har også hadithlitteraturen, der viser, at Muhammed og hans tilhængere også forstod Helvede som noget med tortur og ild. Slutteligt har vi også tafsir fra Ibn Abbas, der var Muhammeds fætter, der også forstod Allahs trusler om Helvede som bogstaveligt med tortur og ild.

Alt dette viser, at apologeternes forklaring om, at der ikke er fysisk straf i ild for ikke-muslimer, men at ikke-muslimer ”blot” vil føle afmagt over at de har afvist islam, er svagt funderet, der bliver modsagt af deres egne teologiske skrifter.

 

Men lad os nu bare for argumentets skyld give de muslimske apologeter ret i, at ”Helvede” i Koranen rent faktisk var ment som en mental straf, og ikke en fysisk straf med tortur. Ville det løse problemet? Næppe.

Fordi selv hvis man insisterer på, at der ikke er fysisk straf med tortur, men kun ”mental straf”, så er der alligevel en MENTAL STRAF for at tilhøre en ”forkert religion”. Hvis en ikke-muslim ikke vil blive straffet fysisk med tortur, men vil være i en tilstand af stress eller ærgrelse over ikke at have accepteret islam, mens vedkommende levede, så er der alligevel en straf. Vel?

Så selv uden en fysisk straf, er der alligevel en (mental) straf for ikke-muslimer for evigt.

Selv hvis en apologet insisterer på, at der ikke er fysisk straf med ild i islam, så er det filosofiske problem stadigvæk ikke løst: Ikke-muslimerne vil fortsat blive STRAFFET mentalt for EVIGT.

 

Andet apologetisk forsvar: ”ikke-muslimer får en sidste chance efter døden”

De muslimske apologeter, der er mere velbevandret i den muslimske religions teologiske skrifter, vil anerkende, at Helvede i Koranen tydeligvis er ment bogstaveligt og ikke metaforisk jævnfør, hvad vi har gennemgået hidtil.

Men de vil til gengæld prøve, at løse det filosofiske problem med Helvede for ikke-muslimer ved at sænke barren så lavt og mindske kravene mest som muligt ved at argumentere for, at hvis man IKKE HAR HØRT OM ISLAM eller IKKE HAR HØRT OM ISLAM I DENS KORREKTE FORM, så havner man ikke i Helvede med det sammen, for efter døden vil ikke-muslimen nemlig få en ny chance for sidste gang for at blive en muslim.

Og for at understrege deres argument vil de bruge nedenstående koranvers:

>>Den, der lader sig retlede, gør det til sin egen fordel, og den, der farer vild, gør det til skade for sig selv. Ingen skal bære en andens byrde. Vi straffer ikke, før Vi har sendt en udsending ud.<< (Koran 17:15)

Allah straffer ikke, før der er sendt en udsending ud står der.

De indfødte stammer i Amazonas-regnskoven har aldrig hørt om islam. Vil de komme i Helvede? Med udgangspunkt i det føromtalte koranvers vil apologeterne argumentere for, at det vil de ikke gøre: For de har nemlig aldrig haft muligheden for at høre om islam, og derfor vil Allah ikke straffe dem efter døden med det sammen. Men når en indfødt i Amazonas-regnskoven dør, da vil vedkommende efter døden få en sidste chance for at tro på islam eller ej, og der vil der være en engel eller Allah, der vil fortælle om islam og spørge om vedkommende nu vil tro på islam? Og her vil de allerfleste hypotetisk nok sige ”ja”, nu da de har fået beviset for, at islam rent faktisk er den rigtige religion. Derfor kommer de mennesker, der aldrig har hørt om islam, ikke i Helvede, men får derimod en ny (allersidste) chance og bliver frelst, ifølge denne apologetisk teori.

Men hvad med de vantro danskere, der HAR HØRT om islam, men som alligevel har fravalgt religionen? Terror, kønsadskilt svømning og kvindeundertrykkende socialkontrol, konstante krige i Mellemøsten er nyhedsoverskrifter på konstant basis her i Kongeriget, og her bor der tilmed en muslimsk minoritet. Så i Danmark er der stort set ingen vantro dansker, der ikke har hørt om islam. Vil disse vantro danskere komme i Helvede, selvom de har hørt om islam? Nej, det vil de ikke, for disse danskere har ikke hørt om islam i ”dens korrekte form”, men har haft et ”forvrænget form” af islam baseret på fordomme og negative nyhedsoverskrifter, og derfor kommer de ikke i Helvede med det sammen. Tværtimod når en dansker dør, da vil danskeren få det samme tilbud som den indfødte fra Amazonas-regnskoven: En engel eller Allah vil fortælle den vantro dansker om islam og spørge så om vedkommende nu vil tro på islam? Og naturligvis vil man acceptere islam nu, da man har fået beviset for, at islam rent faktisk er den rigtige religion, og derfor kommer den vantro dansker heller ikke havne i Helvede, ifølge denne apologetiske teori.

Men hvad med de frafaldne muslimer? Modsat den indfødte fra Amazonas-regnskoven har eks-muslimen hørt om islam, og modsat den vantro dansker, har eks-muslimen endda kendt islam i ”dens korrekte form” uden forvrængning, men vedkommende har alligevel valgt at forsage Muhammed og islam. Sådan en person vil komme i Helvede og blive tortureret for evigt, for denne har alle beviserne mod sig, når den barmhjertige Allah skal afsige sin dom.

Med andre ord for at opsummere den apologetiske teori her i helheden: Enhver, der ikke har hørt om islam (fx den indfødte fra Amazonas-regnskoven) eller ikke har hørt om islam i ”dens korrekte form” (fx en dansker) vil ikke komme i Helvede med det sammen efter døden, for en engel eller Allah vil ved sidste dag teste vedkommende for sidste gang ved at spørge, om man vil tro på islam eller ej jævnfør det føromtalte koranvers ved 17:15. Men enhver, der har hørt om islams budskab i dets korrekte form og valgt at afvise religionen (fx en eks-muslim), har fået alle beviserne imod sig og denne vil gå i Helvede og blive tortureret for evigt.

Alt ovenstående betyder, at størstedelen af ikke-muslimer i verden reelt ikke vil gå i Helvede og blive tortureret efter døden.

 

Der er tre kritikpunkter mod dette apologetiske forsvar af islams lære om, at ikke-muslimer alligevel vil få en allersidste chance efter døden og vil blive frelst:

Kritikpunkt 1: For det første løser det ikke problemet fyldestgørende, at kun frafaldne muslimer – men ikke de indfødte og danskere – kommer i Helvedet. Eks-muslimer bliver flere og flere. Apologeterne skylder fortsat at svare på, hvorfor i alverden frafaldne muslimer fortjener, at blive tortureret i evigheden i Helvede.

Kritikpunkt 2:  Apologeternes argumentation om, at folk som de indfødte eller danskere ikke skulle komme i Helvede, fordi disse ikke skulle have hørt om islam eller ikke have hørt om islam i ”dens korrekte form” strider imod grundlæggende islamisk teologi om, at LIVET ER EN TEST. Islams teologi er som bekendt, at livet er en test for at Allah kan teste, hvem der bliver muslimer og hvem der ikke bliver muslimer. Hvis det er sandt, at den indfødte og danskeren efter døden alligevel vil møde en engel eller Allah, der for sidste gang vil spørge om man vil tro på islam eller ej, så bliver det ikke længere en test, for så har Allah allerede afsløret, at islam var den sande religion.

Kritikpunkt 3: Hvis den indfødte og danskeren efter døden vil møde en engel eller Allah, der for sidste gang vil give en sidste chance for at blive muslim, så betyder det også at alverdens ikke-muslimer har bedre chancer for at komme i paradis end muslimer har, hvis man tænker tanken til enden: Fordi hvis man konverterer til islam i sidste øjeblik, får man slettet alt sit synderegister, og så er vejen til paradis brolagt med lethed. Men en muslim fra barnsben vil komme i Helvede i en vis periode for at rense sit synderegister, da vedkommende måske har drukket øl, røget hash, set porno, været ulydige overfor sine forældre eller knaldet før ægteskabet etc. Alt dette betyder så, at klodens ikke-muslimer har den letteste vej til paradis modsat muslimer i sidste ende, og dette strider altså imod islamisk teologi, om at muslimer kommer i paradis og vantro i Helvede.

Apologeternes teologiske forsvar om, at ikke-muslimer får en sidste chance efter døden har mange implikationer, der simpelthen går imod islams lære om frelse.

 

Tredje apologetisk forsvar: ”Universet kan ikke fungere, hvis alle bliver frelst”

Mange muslimske apologeter har argumenteret for, at straffen med Helvede er et nødvendigt onde for at religionen/universet kan fungere med en præmis om, at en test forudsætter at NOGLE SKAL FEJLE.

Deres logik er, at der ikke kan være en test, hvis alle består.

Dette apologetisk forsvar er ikke godt gennemtænkt: Der er ingen hinder for at alle kan være muslimer – og dermed frelst – og hvor testning af livet fortsat eksisterer ved siden af: Hele verdens befolkning kan sagtens være muslimer, og menneskeheden kunne fortsat vurderes og dømmes af Allah.

Med andre ord: Der er ingen grund til at tro, at der ikke kan være en test, hvis alle består.

Sagt på en anden måde: Hvis der er 20 elever til en matematikprøve og samtlige af disse 20 elever består prøven i lokalet, så er der ingen grund til at tro, at de slet ikke er blevet testet.

Allah er ALMÆGTIG og der er intet til hinder for, at denne guddom ikke kunnet have skabt alle som muslimer, og dermed var der ingen grund til at straffe de folk, der tilhørte en ”forkert religion” med tortur for evigt efter døden.

 

Konklusionen om evige tortur for de vantro i Helvede

Hele præmissen i islam – og andre religioner for den sags skyld – om, at de frelste kommer i paradis, men at de vantro ryger ned i Helvedets sadistiske gab og blive tortureret for evigt, fordi de har fejlet og tilhørt en ”forkert religion” er en tanke, der giver filosofiske problemer, der viser, at sådan et trosystem ikke er perfekt åbenbareret fra en alvidende guddom.

Sådanne tankerier har været oplistet af eks-muslimer som en af årsagerne, der fik dem til at indse, at islam slet ikke er den sublime og fejlfrie filosofi, som de havde troet før, dengang de var muslimer. Naturligvis.