Om Safiyya, tortur af ægtemanden og sex med Muhammed

En af Muhammeds koner var den jødiske Safiyya bint Huyayy. Hende har vi omtalt kortvarigt før i artiklen “Om slaveri” ved eksempel 3, hvor vi læste noget hadithlitteratur om at efter at Muhammeds hær havde besejret jøderne ved Khaybar, udvalgte han Safiyya for sig selv efter at han gav hende elevatorblikket, og som han blev gift med.

Men hvad er op og ned, og hvad hændte der med hende og hendes familie? Lad os gennemgå det mere i dybden i denne artikel.

 

Fase 1: Muhammed beordrede tortur og drab på Safiyyas mand

Vi har før stiftet bekendtskab med Ibn Ishaq (704–767). Han er den allertidligste og mest berømte af de muslimske historikere, der skrev om Muhammed, og døde blot ca. 135 år efter Muhammeds død, og mange muslimer læser Ibn Ishaqs værk for at få et indblik om Muhammeds liv.

Hvad skriver Ibn Ishaq om Safiyya og hendes mand?

Vi kan læse, at Safiyya havde en mand ved navn Kinana b. al-Rabi. Kinana havde kendskab til en skat, som han havde gemt, for at den ikke skulle tilfalde de muslimske fjender, som lige havde vundet krigen. Så Kinana blev bragt hen til Muhammed, siden sidstnævnte ville have fingrene i skatten. Muhammed spurgte hvor skatten var, men Kinana replicerede, at det vidste han ikke. Så kom der en anden jøde, der fortalte, at Kinana plejede at gå til et bestemt sted ved et ruin hver morgen tidligt, og nu voksede Muhammeds mistanke. Muhammed truede så Kinana og sagde: ”Ved du, at hvis vi finder, at du havde den, så vil jeg dræbe dig?”. Bagefter gav Muhammed instruks til sin mænd om at grave ved ruinen og lede efter skatten, og det hændte, at noget af skatten dukkede op, men ikke alt. Da spurgte Muhammed igen Kinana om resten af skatten, men Kinana holdt det for sig selv. Så beordrede Muhammed til en af sine mænd: ”Tortureré ham, indtil du udvinder hvad han har,” og Kinana blev tortureret med ild og stål til han var tæt på at død. Bagefter afleverede Muhammed så Kinana til Muhammad b. Maslama, som ville hævne sin afdøde bror, Mahmud, og Kinana blev så halshugget.

Primærkilden for ovenstående begivenhed er fra Ibn Ishaq her på engelsk:

 

Fase 2: Muhammed blev tiltrukket af Safiyyas skønhed og udvalgte hende

Som vi har gennemgået det før i den anden artikel hændte det, at efter at Muhammed havde vundet krigen mod jøderne ved Khaybar, blev de jødiske kvinder fordelt som slaver for muslimerne, og i den anledning opfordrede Muhammed først en underordnet, Dihyah, til at tage en slavepige for ham selv, og det gjorde Dihyah. Men det viste sig, at Dihya havde valgt den attraktive Safiyya, og efter at Muhammed gav hende elevatorblikket, ombestemte Muhammed sig og beordrede Dihyah om at tage en anden slavepige, så Muhamed kunne tage Safiyya for sig selv.

Her er hadithen, som vi har gennemgået før, og som er vurderet Sahih (autentisk):

>>Anas sagde “Fangerne var samlet ved Khaybar”. Dihyah kom ud og sagde “Allahs Apostel (ﷺ) giv mig en slavepige blandt fangerne”. Han sagde ”Gå hen og tag en slavepige”. Han tog Safiyya, datter af Huyayy. En mand kom derefter til Profeten (ﷺ) og sagde: ”Du gav Safiyya, datter af Huyayy, leder-damen af Quraizah og Al Nadir til Dihyah?”. Dette er ifølge versionen af ​​Ya’qub. Så går det således hvor der er enighed: “Hun er dig værdig.” Han sagde “kald ham sammen med hende”. Da Profeten (ﷺ) så på hende, sagde han til ham: ”Tag en anden slavepige fra fangerne”. Profeten (ﷺ) satte hende derefter fri og giftede sig med hende.<< (Sunan Abi Dawud 2998: https://sunnah.com/abudawud/20/71)

Det sidste med at Muhammed ”satte hende derefter fri og giftede sig hende” skal naturligvis forstås efter at hendes stammes mænd og drenge med pubeshår blev halshugget.

Vi har også en anden hadith fra Sahih al-Bukhari, der beskriver Safiyyah som tiltrækkende:

>>Fortalt af Anas bin Malik: Vi ankom til Khaybar, og da Allah hjalp Sin Apostel med at åbne fortet, blev skønheden ved  Safiyah bint Huyayy bin Akhtaq, hvis mand var blevet dræbt, mens hun var en brud, nævnt for Allahs Apostel. Profeten (ﷺ) udvalgte hende til sig selv,…<< (Sahih al-Bukhari 4211: https://sunnah.com/bukhari:4211)

 

I en anden hadith fra Sahih Muslim, som vi har læst før, beskrives Safiyya også som tiltrækkende, og vi får at vide, at Muhammed byttede hende for hele syv andre slavere:

>>Anas (Allah, bær over med ham) rapporterede:

Jeg sad bag Abu Talha på Khaybars Dag, og mine fødder rørte ved foden af Allahs Sendebud (ﷺ), og vi kom (til folket i Khaybar), da solen var stået op, og de havde drevet deres kvæg ud og da de kom ud med deres kvæg, store kurve og økser, og de sagde: (Her kommer) Muhammed og hæren. Allahs Sendebud (ﷺ) sagde: Khaybar er ødelagt. Når den kommer ned over deres område, vil det være en ond morgen for dem, der er blevet advaret (Koran 37:177). Allah, den Majestætiske og den Herlige, besejrede dem (indbyggerne i Khaybar), og der faldt lod til Dihyah en smuk pige, og Allahs Sendebud (ﷺ) fik hende i bytte for syv hoveder og betroede hende derefter til Umm Sulaim for at hun kunne forskønne hende og forberede hende (til ægteskab) med ham. […]<< (Sahih Muslim 1365e: https://sunnah.com/muslim/16/102)

 

Fase 3: Muhammed dyrkede sex med Safiyya kort tid efter

Efter at Muhammed havde givet ordre om at torturere Safiyyas mand, og bagefter tillade at manden blev halshugget, og for siden at tage Safiyya for sig selv, havde Muhammed nu en sidste ting på hjernen: Sex med den attraktive Safiyya.

Så den hellige profet lå med Safiyya natten over, men en af Muhammeds livvagter, Abu Ayyub, stod ved døren hele natten med sværdet i hånden og med bekymrende attitude over, om der kunne ske noget med Muhammed. For den hellige profet Muhammed havde blod på hænderne og havde lige dræbt hendes mand efter torturen. Næste morgen, da livvagten så Muhammed, blev livvagten lettet og udbrød ”Allah er den Største”. Han havde sværdet i hånden og sagde til Muhammed: ”O Allahs Budbringer, den unge kvinde havde lige været gift, og du dræbte hendes far, hendes bror og hendes mand, så jeg stolede ikke på hende”. Muhammed grinte og replicerede ”godt”.

Primærkilden til ovenstående historie har vi fra al-Tabari (død 923), en berømt muslimsk tafsir-skriver og historiker, som muslimerne selv læser. Kilden kan læses på engelsk her:

 

Muslimsk apologetiske undskyldninger for Muhammeds opførsel

De muslimske apologeter vil kategorisk nægte denne artikels beskrivelse af Safiyyas skæbne med Muhammed, og at deres elskede profet kunne være så grusomt at beordre tortur af en ægtemand og bagefter ligge med enken. I deres hoved var Muhammed verdens allerbedste menneske nogensinde, så de vil forsøge, at ændre en række detaljer for at gøre historien om Safiyyas skæbne mere appetitligt for muslimer.

De muslimske apologeter plejer helt konkret at påstå, at (1) Safiyyas mand, Kinana, blev dræbt under krigen, og at (2) Muhammeds ægteskab med Safiyya var for at opretholde hendes højere socialstand og materiale behov, for ellers var hun blevet en slave, så Muhammeds beslutning om at tage hende som kone var en uselvisk handling fra Muhammeds side.

Den første påstand er åbenlyst forkert, for som vi lige har gennemgået med de muslimske kilder, skriver de selv, at Kinana blev tortureret tæt til døden efter en ordre fra Muhammed selv, og senere tillod Muhammed at Kinana blev halshugget. Alt dette efter at krigshandlinger var ovre vel at mærke.

Den anden påstand har flere svagheder. Flere af haditherne gør det tydeligt, at Safiyya var en attraktiv kvinde, og når Muhammeds hær i samme ombæring har dræbt hendes far, bror og mand, – og hvor sidstnævnte endda blev tortureret efter ordre af Muhammed og endda lod ham blive halshugget – så er det ret afstumpet og svært at acceptere de muslimske apologeters påstand om, at Muhammeds ægteskab og sex med den attraktive Safiyya var uselviske handlinger for at ære hende.

De muslimske apologeter, imamer og sågar mainstream-muslimerne vil benægte kategorisk denne artikels beskrivelse af Safiyyas skæbne. Når man er opdraget/hjernevasket til at tro, at Muhammed var det allerbedste menneske nogensinde udvalgt af Allah, så bliver det svært at sluge sådan en kamel. Men alle disse kilder, der er anvendt i denne artikel, kommer udelukkende fra muslimsk hånd: De muslimske historikere som Ibn Ishaq og al-Tabari, eller hadithlitteratur fra selveste Sahih al-Bukhari og Sahih Muslim. Alle disse fire er sværvægtere i islamisk litteratur, som muslimerne stoler på.

Imamer må håbe, at muslimerne ikke støder på sådan en artikel som denne: For imamer plejer ikke at fortælle muslimerne om sådanne sadistiske detaljer om Muhammeds liv i moskeen.