Om slaveri

Et menneske fødes ikke med en holdning om at tage afstand fra slaveri. Afstandstagelse af slaveri er som resultat af opdragelse og inputs fra det omgivne samfund. Slaveri har været accepteret og praktiseret af stort set alle folkeslag og civilisationer bortset fra nogle ret få eksempler. Slaveri bliver desværre også praktiseret i dag i en moderne udgave. Slaveri var acceptabelt i Antikkens græske/romerske mytologi. Også i den oldnordiske mytologi, der involverer Odin og Thor, var slaveri accepteret. Hinduerne og buddhisterne accepterede også slaveri, og tilmed gjaldt det også for den kinesiske civilisation. Også de sorte afrikanere praktiserede slaveri.  Og det gælder naturligvis også de abrahamitiske religioner, og i særdeleshed islam.

I denne artikel vil vi granske jødedommens, kristendommens og islams syn på slaveri.

 

Om slaveri i Bibelen

I Bibelen bruges ord som ”slave”, ”træl” og ”tjener” under ét i dansk oversættelse. De betyder det samme. Men der er alligevel en detalje, som vi skal være opmærksomme på, siden slaveri kan have forskellige former. For de gamle israelitter skelnede mellem en hebraisk slave og en ikke-hebraisk slave, hvor sidstnævnte havde færre rettigheder.

Den ene form for slaveri er den klassiske definition af slaveri, hvor en person bliver købt på slavemarked (eller fanget) og derfor er ejet af en herre på LIVSTID, indtil herren beslutter sig for at sælge slaven for penge eller frigøre slaven gratis. – Dette er en klassisk definition af slaveri.

Den anden form for slaveri, som reelt ikke er ”rigtigt” slaveri, går ud på, at en israelit tilbyder sig selv som kontraktarbejder til en herre I NOGLE ÅR for at betale en gæld af. Det rigtige ord her er nok ”gældslave”, hvis vi skal lege med ord. I den her kontekst ejer herren slet ikke gældslaven på livstid, og gældslaven bliver også fri efter en tid og ellers kan slægtningene købe gældslaven ud før tid. Gældslaven kan sagtens selv vælge at blive længere. – Denne form for slaveri er som sagt reelt ikke ”rigtigt” slaveri.

Lad os se hvad henholdsvis Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente mener om slaveri.

 

Om slave/træl/tjener i Det Gamle Testamente

I Anden Mosebog kan vi læse om de berømte ti bud, som Gud gav til Moses. Og i det tiende bud siger Gud, at man ikke må være jaloux på dit medmenneskers ”træl og trælkvinde” blandt andet, og dermed kan vi udlede, at slaveri er i orden ifølge Gud ham selv:

>>Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.<< (Anden Mosebog 20:17)

 

Hos de gamle israelitter havde Gud lavet en regel om, at en israelit kunne gå hen og sælge sig som ”træl” hos en herre for at arbejde gælden af. Dette er ikke “rigtigt” slaveri, men snarere gældslaveri, for Gud påbød, at sådan en hebraisk træl skulle frigives i det syvende år. Men der er nogle regler hvad angår ægtefæller. For vi kan også læse, at hvis israelitten var gift, da han blev gældslave, da skal konen også frigives det syvende år. Men hvis israelitten var ugift og herren gav ham en kone, og de fik børn, da skal konen og børn ikke frigives i det syvende år, men tilhøre herren.

Vi kan læse dette, hvor Gud formaner:

>>Dette er de retsregler, du skal fremlægge for dem: Når du køber en hebraisk træl, skal han være træl i seks år, men i det syvende år skal han frigives uden vederlag. Var han ugift, da han blev træl, skal kun han frigives; var han gift, skal hans kone frigives sammen med ham. Hvis hans herre har givet ham en kone, og hun har født ham sønner eller døtre, skal konen og børnene tilhøre hendes herre, og kun trællen skal frigives. Men hvis trællen siger: »Jeg holder af min herre og af min kone og mine børn, jeg vil ikke frigives,« skal hans herre føre ham frem for Gud og stille ham op ad døren eller dørstolpen; dér skal han bore hul i hans øreflip med en syl, og han skal være hans træl på livstid.<< (Anden Mosebog 21:1-6)

 

Gud formaner også, at israelitterne ikke må gå på slavefangst:

>>Den, der røver et menneske og sælger det eller selv beholder det, skal lide døden.<< (Anden Mosebog 21:16)

Men at israelitterne ikke må gå på slavefangst er ikke det samme som at de ikke må købe slave. Derfor formaner Gud israelitterne om at skelne mellem en hebraisk slave og en ikke-hebraisk slave hvad angår at tilegne sig slaver for LIVSTID. Gud siger, at en israelit ikke må eje en anden israelit, men at israelitten skal købe slaver fra andre nationer omkring sig:

>>Når det går dårligt for din broder hos dig, og han lader sig sælge til dig, må du ikke pålægge ham trællearbejde; han skal have det som en daglejer eller tilflytter hos dig. Indtil jubelåret skal han arbejde hos dig.  Så skal han gives fri sammen med sine børn; han skal vende tilbage til sin familie og sine fædres ejendom.  De er jo mine trælle, som jeg førte ud af Egypten; de må ikke sælges, som man sælger trælle. Du må ikke underkue ham med vold. Du skal frygte din Gud!

De trælle og trælkvinder, du vil have, kan I købe af folkene omkring jer. Også af efterkommerne af de tilflyttere, der bor som gæst hos jer, og af deres familier hos jer, dem, som bliver født i jeres land, kan I købe trælle. De skal være jeres ejendom, og I kan lade dem gå i arv til jeres børn efter jer, når de skal arve ejendom; dem kan I for altid bruge til trællearbejde. Men jeres landsmænd, israelitterne, må I ikke underkue med vold.<< (Tredje Mosebog 25:39-46)

 

Et specifikt sted i Første Mosebog kan vi også læse om profet Abraham (også kaldet ”Abram”), der sover sammen med sin kones egyptiske slave, Hagar. Vi kan læse, at Abrahams kone, Sara (også kaldet “Saraj”), havde en egyptisk slave ved navn Hagar. Og siden Sara var en ældre dame, kunne hun derfor ikke få børn ved at sprede sin ben. Og siden hun ejede en egyptisk slave, fik hun den ide at slaven skulle gives som kone til Abraham, så Sara kunne få en søn ved hende. Og Abraham gik med til det og havde sex med slaven. Slaven blev også gravid og på et tidspunkt flygtede hun, fordi Sara behandlede hende dårligt. Men ude i ørkenen kom Guds engel hen til Hagar og fortalte hende, at hun skulle vende tilbage til Sara. Gud havde åbenbart intet problem med at Abraham og Sara havde en slave, og som blev gjort gravid af Abraham:

>>Abrams kone Saraj fødte ham ingen børn. Men hun havde en egyptisk trælkvinde, der hed Hagar. Og Saraj sagde til Abram: »Herren har hindret mig i at få børn. Gå nu ind til min trælkvinde; måske kan jeg få en søn ved hende.« Og Abram gjorde, som Saraj sagde. Abrams kone Saraj tog så sin trælkvinde, Hagar fra Egypten, og gav hende som kone til sin mand Abram. Abram havde da boet ti år i Kana’an… […]

Så behandlede Saraj hende så hårdt, at hun flygtede væk fra hende. Herrens engel traf hende ved en kilde i ørkenen, kilden ved vejen til Shur. Han sagde: »Hagar, Sarajs trælkvinde, hvor kommer du fra, og hvor skal du hen?« Hun svarede: »Jeg er på flugt fra min frue Saraj.« Men Herrens engel sagde til hende: »Vend tilbage til din frue, og find dig i hendes behandling.«<< (Første Mosebog 16:1-10)

 

Skal ret være ret, så kan vi udlede, at slaver har nogle rettigheder ifølge Bibelen. Vi kan læse, at hvis en herre har skadet en slaves øje eller tænder, da skal slaven befries som kompensation. Men det hele opsummerer bare pointen om, at slaveri er tilladt:

>>Når en mand rammer sin træl eller trælkvinde i øjet, så han ødelægger det, skal han frigive dem som erstatning for øjet. Hvis han slår en tand ud på sin træl eller trælkvinde, skal han frigive dem som erstatning for tanden.<< (Anden Mosebog 21:26-27)

 

Hvad kan vi konkludere om synet på slaveri fra Det Gamle Testamente? Vi kan konkludere, at slaveri er tilladt.

 

Om slave/træl/tjener i Det Nye Testamente

De fire evangelier blev skrevet på græsk. I Bibelen bruges det græske ord ”doulos”, og det betyder ”slave”. Men dette ord oversættes som både ”slave”, ”træl” og ”tjener” under ét i dansk oversættelse. Det er der en god pointe i: Vi har lige fået forklaret, at der er to former for slaveri, hvor den ene er på LIVSTID, mens den anden blot er i nogle år som gældslave.

Om Jesus’ syn på slave/træl/tjener, siger han praktisk talt næsten ingenting om det. Det allertætteste på, vi kan komme på Jesus’ tanker om slaveri, er i en af sine lignelser, hvor Jesus fortæller:

>>Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges, og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden.…<< (Matthæusevangeliet 18:23-27)

Som læserne kan se, er det praktisk talt umuligt at konkludere, hvad Jesus mente om slaveri i den forstand om man måtte købe en slave på livstid eller ej på baggrund af ovenstående lignelse.

Men Det Gamle Testamente accepterer slaveri, og jøden Jesus tager heller ikke afstand fra det. Jesus har heller ikke ’ophævet’ Det Gamle Testamente, men Jesus har ophævet den gamle aftale mellem Gud og israelitterne, for nu hvor Jesus var kommet gælder der en ny aftale, som er, at hvis man tror, at Jesus er Guds søn, så er man frelst. Men Jesus tager ikke afstand fra de gamle israelitternes gerninger og deres moral, og dermed ligger det ligesom i luften, at Jesus heller ikke tager afstand fra slaveri. Men vi kan ikke bekræfte det endegyldigt.

Hvad var Jesus’ holdning om at købe en slave på livstid stik imod slavens ønske? – Vi ved det ganske enkelt ikke, for Jesus siger næsten ingenting om emnet, men han tager heller ikke afstand fra det.

 

Apostlen Paulus derimod, som ikke har mødt Jesus personligt, men som er en vigtig skikkelse i kristendommens historie, fordi han var med til at skabe en robust kirkeorganisation hos de tidligere kristne, accepterer slaveriet.

Det kommer til udtryk ved forskellige steder ved hans skriverier, som er en del af Bibelen:

>>Slaver, adlyd jeres jordiske herrer, som var det Kristus, med frygt og bæven og af et oprigtigt hjerte, ikke som øjentjenere, der vil stå sig godt med mennesker, men som Kristi tjenere, der af hjertet gør Guds vilje.  Gør jeres arbejde med god vilje som et arbejde for Herren og ikke for mennesker.  I ved jo, at enhver skal få gengældt af Herren, hvad han gør af godt, hvad enten han er slave eller fri.  Og I, som er herrer, optræd på samme måde over for dem; lad være med at true. I ved jo, at de og I har den samme Herre i himlene, og han gør ikke forskel på nogen.<< (Paulus’ Brev til Efeserne 6:5-9)

og

>>Slaver, adlyd jeres jordiske herrer i alt, ikke som øjentjenere, der vil stå sig godt med mennesker, men af et oprigtigt hjerte i frygt for Herren.  Hvad I end gør, gør det af hjertet – for Herren og ikke for mennesker.  I ved jo, at I af Herren skal få jeres arv til gengæld. Tjen Kristus, vor Herre.  Den, der gør uret, skal få den uret igen, han har gjort, og der bliver ikke gjort forskel på folk.

I, som er herrer, gør ret og skel mod jeres slaver; for I ved, at også I har en Herre i himlen.<< (Paulus’ Brev til Kolossenserne 3:22-4:1)

og

>>Slaverne skal underordne sig under deres herrer i ét og alt og rette sig efter dem uden at sige dem imod; de må ikke stikke noget til sig, men skal altid vise sand troskab, så de i ét og alt kan være en pryd for Guds, vor frelsers, lære.<< (Paulus’ Brev til Titus 2:9-10)

Men vi ved ikke om ovenstående var en henvisning til rigtige slaver under en herres besiddelse på LIVSTID eller om det ”blot” var en henvisning til en ”gældslave”, som reelt ikke er ”rigtigt” slaveri, da de er frie i det syvende år.

Men i Paulus’ Brev til Filemon kan vi læse at slaven Onesimos var løbet væk fra sin herre, Filemon, som var ven af Paulus. Paulus sendte Onesimos tilbage til Filemon, og bad sidstnævnte om at være mildt mod slaven og frigive ham, da han ville være meget nyttig for Paulus i kirkelige øjensmed:

>>Jeg beder for Onesimos, mit barn, som jeg har fået i mit fangenskab, ham, som ikke tidligere var til gavn for dig, men som nu er til gavn både for dig og for mig; ham sender jeg tilbage til dig, og dermed mit eget hjerte<< (Paulus’ Brev til Filemon 1:10-12)

 

Hvad kan vi konkludere om synet på slaveri fra Det Nye Testamente? Vi kan konkludere, at slaveri er tilladt.

 

Hvordan kristne og jødiske apologeter vil forsvare deres tro

Er det faktum at Gud i Bibelen accepterer slaveri en detalje, der bidrager til at nedbryde trosforsvaret hos en kristen og jøde? – Svaret er, at det gør det.

For tusinder af år siden ville (primitive) mennesker have et (primitiv) værdisæt om at slaveri var naturligt. Og når sådanne primitive mennesker med et sådan primitivt værdigsæt skabte guder eller religion, da ville sådanne holdninger om at slaveri var naturligt blive en del af gudens og religionens.

En ALVIDENDE guddom, der rent faktisk eksisterer og som bryster sig at anvise en perfekt moral, ville da vide, at et værdisæt, hvor slaveri er acceptabelt, ikke er naturgivent og tidløst, men at sådan et værdisæt er en relativ størrelse forankret fast på en bestemt tidsperiode, og at på et tidspunkt vil menneskeheden få et helt andet værdisæt, hvor slaveri vil blive fordømt.

Når vi i Bibelen kan læse, at Gud siger, at slaveri er tilladt, lyder det som en ægte guddoms ord? Eller lyder det som noget som primitive mennesker med et primitivt værdisæt ville have tænkt og sagt, og hvorved disse tanker ville blive attribueret til en guddom? – Mange tidligere kristne og jøder er kommet frem til den sidstnævnte mulighed: Gud har et primitivt syn på slaveri, fordi han er opdigtet/formet af primitive mennesker før i tiden, hvor slaveri var accepteret.

Hvorfor har jøder og kristne praktiseret slaveri gennem århundreder indtil 1800-tallet? – Fordi Bibelen netop ikke er imod slaveri, men tillader det ligefrem.

Hvordan vil kristne og jøder, der læser med, reagere på denne artikels belysning af Guds og Bibelens accept af slaveri? – De vil være i chok og i benægtelse. Langt de allerfleste kristne og jøder læser ikke Bibelen nøje og tænker over, hvad Gud rent faktisk siger. Og når de er i kirken eller synagogen, da vil præsten eller rabbineren ikke tage sådan et emne op, som denne artikel belyser.

De kristne og jøder vil så google efter apologetiske svar for at høre, hvad modparten har at sige, og her træder de kristne og jødiske apologeter til med deres apologetisk virksomhed.

 

Apologeternes overordnede apologetisk hovedargument er noget i retning af, at siden slaveri allerede var en indgroet del af stort set alle folkeslag, så ville Gud blot regulere slaveriet, så det blev humant, og at Gud i Bibelen faktisk går ind for at afskaffe slaveri og befri slaverne… PÅ SIGT. Det er apologeternes hovedpointe, når de skal forsvare, hvorfor Gud/Bibelen tillader slaveri.

Og for at argumentere for deres sag, plejer de typisk at komme med tre klassiske apologetiske argumenter, som vi vil gennemgå kortvarigt her.

Det første apologetiske argument er, at de vil prøve at manipulere og påstå, at slaveri i Bibelen ikke henviser til ”rigtigt slaveri” som de sorte plantagearbejdere i Sydstaterne i USA, men at det var et såkaldt kontraktarbejde for at betale gælden af og at man automatisk blev befriet i det syvende år. – Påstanden er kun delvis rigtig: Det er sandt, at en israelit skulle befries efter det syvende år (og dog er der visse undtagelser mht. kone og børn), men så tillader Gud også en israelit at købe en slave på livstid, hvis slaven er ikke-hebraisk. Alt dette er allerede gennemgået.

Det andet apologetiske argument, apologeter benytter sig af, er, at de vil argumentere for, at Gud forbyder israelitterne at gå på slavefangst, som vi har set før. – Men som allerede er påpeget er det faktum, at israelitterne forbydes at gå på slavefangst ikke en hinder for, at de ikke må købe en ikke-hebraisk slave på livstid, som Gud ellers tillader.

Det tredje apologetiske argument er, at apologeter også vil hæfte sig ved, at Bibelen ved nogle steder giver slaver nogle rettigheder og opfordrer til at slaver skal behandles godt. F.eks. i Anden Mosebog, hvor det fremgik, at hvis en herre skader en slaves øje eller tænder, da skal slaven befries, eller i de breve fra Paulus, der opfordrer herre til at behandle slaver godt og ikke true dem, som vi har gennemgået før. – Men problemet med dette argument er, at det hele understreger bare pointen om, at slaveri altså er tilladt og ikke forbudt i Bibelen! I dag har vi ikke regler om, at slaver har “nogle rettigheder” eller skal “behandles godt”. Det behøver vi ikke i dag, fordi slaveri er ganske enkelt forbudt i det hele taget til at begynde med.

 

Men på baggrund af de tre ovenstående apologetiske argumenter (plus/minus noget andet løst), overfortolker apologeter alt dette til at betyde, at slaveri skal endes PÅ SIGT. – Men dette er svagt funderet, for intetsteds i Bibelen står der, at slaveri skal endes på sigt, og at apologeter føler en trang til at overfortolke Bibelen på den måde fortæller mere om, at de skammer sig over deres religion, end det fortæller noget om Bibelen.

Det var Bibelens syn på slaveriet, vi har gransket.

Og hvad med Koranen og hadithlitteraturen? – Som vi snart skal se, står muslimer i den samme båd, men muslimer står med et langt større problem: Muhammed var ikke bare ”neutral” om slaveri ligesom Jesus, men Muhammed gik aktivt ind for slaveri… og endda sexslaveri.😲

 

Om slaveri i Koranen

I Koranen ved kapitel 4 kaldet An-Nisa (arabisk for “kvinderne”) siger Allah, at muslimske mænd må gifte sig med fire kvinder på samme tid, og at de også må gifte sig med de pigeslaver de ejer, og dermed er der ikke noget til hinder for at muslimske mænd ikke må have pigeslaver eller slavere generelt:

>>Hvis I er bange for, at I ikke kan behandle de forældreløse retfærdigt, så gift jer med de kvinder, I finder for godt: To, tre eller fire. Hvis I er bange for ikke at kunne behandle dem ligeligt, så kun med én, eller de slavinder, I ejer. Dette er det nærmeste til ikke at komme på afveje.<< (Koran 4:3)

I dag er det ofte svært at oversatte fra arabisk til andre sprog, da der kan være nogle arabiske ord eller gloser, der ikke kan oversættes 100% præcist, og derfor kan der gå nogle detaljer væk midt i oversættelsen. Andre oversættere af Koranen på engelsk har oversat det relevante ord i verset ”slavinder” til ”kvinder, som din højre hånd ejer” (eller lignende ordklang). Her er en liste over hvordan andre oversættere har oversat det relevante koranvers på engelsk:

(Hentet fra: https://corpus.quran.com/translation.jsp?chapter=4&verse=3)

Fraset i Koranen ”kvinder, som din højre hånd ejer” (eller lignende ordklang) betyder slaveri.

 

Læser vi videre i Koranen i det samme kapitel er der et afsnit om, hvem muslimer forbydes at giftes med, og her formaner Allah, at muslimske mænd ikke må giftes med deres mødre, døtre, søstre, fastre, mostre og så videre, men at de gerne må giftes med ”de slavinder” som muslimske mænd ”ejer”. Altså de har forbudt at gifte sig med en hel del, men pigeslaverne som de ejer, dem må muslimerne gerne giftes med, og dermed er det ikke forbudt for muslimske mænd at have pigeslaver. Her er det relevante koranvers, hvor det væsentligste er understreget:

>>Forbudt for jer er: Jeres mødre, jeres døtre og jeres søstre; jeres fastre og mostre; jeres brordøtre og jeres søsterdøtre; jeres fostermødre, der har ammet jer, og jeres fostersøstre; jeres hustruers mødre og jeres steddøtre, som står under jeres beskyttelse og stammer fra kvinder, I har haft samleje med. Hvis I ikke har haft samleje med dem, begår I ingen overtrædelse -; hustruerne til jeres sønner, der er udgået af jeres lænder; at I bringer to søstre sammen. Dog, hvad der er sket, er sket. Gud er tilgivende og barmhjertig – og ærbare, gifte kvinder bortset fra de slavinder, I ejer. Dette er Guds forskrift til jer. Derudover er det jer tilladt med jeres formue at tragte efter de kvinder, I vil, som ærbare mænd, uden at begå utugt. For den nydelse, I opnår med dem, skal I betale dem deres løn, et pligtigt beløb! I begår dog ingen overtrædelse, hvis I indbyrdes bliver enige om noget udover det pligtige beløb. Gud er vidende og vis.<< (Koran 4:23-24)

Endnu en gang: Andre oversættere af Koranen fra arabisk til engelsk har oversat det relevante ord i verset ”slavinder” som ”kvinder, som din højre hånd ejer” (eller lignende ordklang) og det betyder slaveri. Endnu en gang forsynes her en liste over, hvordan de andre har oversat det relevante vers på engelsk:

(Hentet fra: https://corpus.quran.com/translation.jsp?chapter=4&verse=24)

Fraset ”kvinder, som din højre hånd ejer” (eller lignende ordklang) betyder som allerede nævnt slaveri.

Nu bør læserne vide, at fraset ”kvinder, som din højre hånd ejer” (eller lignende ordklang) i Koranen betyder slaveri. Fremadrettet vil vi henvise til Koranen udelukkende på dansk oversættelse for at lette læsningen.

 

Hidtil har vi set på to eksempler i Koranen, hvor Allah tillader muslimerne at bedrive slaveri.

Er der andre steder, hvor Allah gentager direkte eller indirekte, at slaveri er i orden? – Såmænd er der adskillige eksempler, hvor det fremgår direkte og indirekte, at slaveri er tilladt.

Det tredje eksempel er dette:

>>I, der tror! Jeres forskrift er at gengælde et drab, lige for lige: En fri mand for en fri mand, en slave for en slave, en kvinde for en kvinde. Hvis nogen får noget eftergivet af sin broder, skal man forfølge sagen med ret og rimelighed, og betalingen skal ske til ham med det gode. Dette er en lempelse og barmhjertighed fra jeres Herre. Enhver, der herefter begår overgreb, har en pinefuld straf i vente.<< (Koran 2:178)

 

Det fjerde eksempel:

>>De af jer, der ikke har råd til at gifte sig med ærbare, troende kvinder, lad dem gifte sig med nogle blandt jeres troende piger, som I ejer som slavinder. Gud kender bedst jeres tro. I hører sammen. Gift jer med dem med deres husfællers tilladelse! Giv dem deres løn med ret og rimelighed, som ærbare kvinder, ikke som horkvinder, der tager sig kærester. Hvis de derefter, når de er blevet ærbare kvinder, begår utugt, så tilkommer der dem halvdelen af den straf, der tilkommer ærbare kvinder. Dette gælder for dem af jer, der er bange for at lide kvaler. Men det er bedre for jer at være afholdende. Gud er tilgivende og barmhjertig.<< (Koran 4:25)

 

Det femte eksempel:

>>Nogle af jer har Gud begunstiget frem for andre i livsunderhold. De, der er blevet begunstiget, giver ikke deres underhold fra sig igen til deres slaver, således at de har lige meget. Skulle de afvise Guds nåde?<< (Koran 16:71)

 

Det sjette eksempel:

>>Lykkelige er de troende, de, som er ydmyge i deres bøn, som vender sig bort fra tomme ord, som giver almisse, som vogter over deres køn; undtagen over for deres hustruer og slavinder, for da kan man ikke bebrejde dem noget.<< (Koran 23:1-6)

 

Det syvende eksempel:

>>De, der ikke har råd til at gifte sig, skal leve i afholdenhed, indtil Gud af sin overflod gør dem rige. Hvis nogle af jeres slaver ønsker en ægteskabskontrakt, så opsæt den for dem, hvis I ved noget godt om dem, og giv dem af den formue, som Gud har skænket jer! Tving ikke i stræben efter det jordiske livs flygtighed jeres slavepiger til prostitution, hvis de ønsker at leve i ærbarhed! Hvis nogen dog tvinger dem, så er Gud, efter at de er blevet tvunget, tilgivende og barmhjertig.<< (Koran 24:33)

 

Det ottende eksempel:

>>I, der tror! På tre tider af dagen skal selv jeres slaver og de af jer, der ikke har nået den kønsmodne alder, bede jer om tilladelse til at gå ind: Før den tidlige morgenbøn, når I lægger tøjet ved middagstid, og efter den sene aftenbøn! Tre tider for jeres private kropsdele. Herudover begår hverken I eller de nogen overtrædelse, hvis I går rundt mellem hinanden. Således gør Gud tegnene tydelige for jer. Gud er vidende og vis.<< (Koran 24:58)

 

Det niende eksempel, som handler om at Muhammed fik en påstået åbenbaring om, at han kan tillade sig at gifte sig med alle de kvinder han vil inklusiv de pigeslaver, som han ejede:

>>Profet! Vi gør dine hustruer tilladte for dig, dem, som du har givet deres løn, de slavinder, som Gud har givet dig som bytte, de døtre af din onkel og tante på fædrene side og de døtre af din onkel og tante på mødrene side, som udvandrede med dig, samt enhver troende kvinde, hvis hun skænker sig selv til Profeten, og Profeten ønsker at gifte sig med hende. Dette gælder specielt for dig og ikke for de andre troende; Vi ved, hvad Vi har pålagt dem angående deres hustruer og slavinder – for at du kan være frit stillet. Gud er tilgivende og barmhjertig.<< (Koran 33:50)

 

Det tiende eksempel:

>>Mennesket er skabt som et ængsteligt væsen, bekymret, når ulykken rammer det, når medgang følger det, gerrig. Dog ikke dem, der beder, vedholdende i deres bøn, af hvis ejendom en fastsat andel er til tiggeren og den fattige; som tror på dommens dag, og som frygter deres Herres straf – og for straffen fra deres Herre kan man aldrig føle sig i sikkerhed -, som værner om deres køn – dog ikke i forholdet til deres hustruer og slavinder, for da kan de ikke dadles.<< (Koran 70:19-30)

 

Hvad kan vi konkludere om Koranen? Vi kan konkludere, at slaveri er tilladt.

 

Hvad hadithlitteraturen viser om Muhammeds holdning til slaveri

Den muslimske religion er ikke baseret kun på Koranen. Islam er baseret på Koranen og hadithlitteraturen.

Muslimerne åbner Koranen for at læse om Muhammeds påståede åbenbaringer, hvor Allah gav beskeder til Muhammed. Men muslimerne bliver opdraget til at tro, at Muhammed var det bedste menneske, hvis opførsel skal tjene som et eksempel for, hvordan muslimerne bør leve, og det er i haditherne, at vi kan læse om Muhammeds gerninger.

Men hvordan forholdt Muhammed sig til slaveri og sexslaveri?

Der har vi adskillige hadither fra både Sahih al-Bukhari, Sahih Muslim og andre hadither, der er vurderet ”Sahih” (autentisk), som vi skal kigge på, der viser, at Muhammed accepterede og selv bedrev slaveri og helt specifikt også sexslaveri.

 

Eksempel 1: Slaveriet mod hedenske kvinder ved Awtas

Det første eksempel handler om de hedenske kvinder ved Awtas.

Koranen på arabisk refererer hele tiden til ”kvinder, som din højre hånd ejer” (eller lignende ordklang).

I hvilke kontekst blev sådanne verser fra Allah åbenbare til Muhammed?

Det hændte engang, at Muhammed og hans hær havde besejret nogle hedenske fjender fra Awtas, og i den anledning fangede muslimerne så kvinder og deres mænd som slaver. Nogle af Muhammeds tilhængere blev i tvivl, om de måtte have samleje med de hedenske slavepiger, siden disse var gifte kvinder. De spurgte Muhammed, og svaret fra ham var, at de gerne måtte dyrke sex med de gifte slavekvinder, når der var gået en vis venteperiode og de var sikre på, at de ikke var gravide, og Muhammed fik så en påståede åbenbaring, der har reference til Koran 4:23-25, som vi har læst før.

Denne hadith er vurderet ”Sahih” (autentisk):

>>Abu Sa’id Al Khudri sagde: ”Allahs Apostel (ﷺ) sendte en militærekspedition til Awtas i anledningen af slaget ved Hunain. De mødte deres fjender og kom i krig med dem. De besejrede dem og tog dem som fangere. Nogle af Ledsagerne af Allahs Apostel (ﷺ) var tilbageholdende med at have relationer med de kvindelige fangere, på grund af deres hedenske ægtemænd. Så, Allah den ophøjede sendte ned Koranverset ”og ærbare, gifte kvinder bortset fra de slavinder, I ejer”. Det betyder, at de er lovlige for dem, når de har overstået deres venteperiode.<< (Sunan Abi Dawud 2155: https://sunnah.com/abudawud:2155)

(Obs: bemærk at ovenstående hadith har brugt Pickthalls koranoversættelse til engelsk)

Og det relevante koranvers ovenstående hadith henviser til er dette, som vi har gennemgået før:

>>Forbudt for jer er: … og ærbare, gifte kvinder bortset fra de slavinder, I ejer…<< (Koran 4:23-25)

 

Eksempel 2: Slaveriet af Quraiza-jøderne

Det andet eksempel handler om, at Muhammed havde besejret Quraiza-jøderne og bagefter skulle en underordnet af Muhammed, Sa’d ibn Mu’adh, give sin dom til Quraiza-jøderne. Hans barske dom var, at mænd (der inkluderede drenge med pubeshår) skulle dræbes, og at deres kvinder og børn skulle tages som slavere.

Muhammeds reaktion? – Han accepterede dommen uden at blinke.

Denne hadith er fra Sahih al-Bukhari:

>>Fortalt af Abu Sa’id Al-Khudri:

Nogle mennesker (dvs. jøderne af Bani bin Quraiza) blev enige om at acceptere dommen fra Sa’d bin Mu’adh, så Profeten (ﷺ) sendte bud efter ham (dvs. Sa’d bin Mu`adh). Han kom ridende på et æsel, og da han nærmede sig Moskeen, sagde Profeten (ﷺ): “Stå op for det bedste blandt jer” eller sagde: “Stå op for din leder”. Så sagde Profeten (ﷺ): “O Sa’d! Disse mennesker er blevet enige om at acceptere din dom”. Sa’d sagde: “Jeg dømmer, at deres krigere skal dræbes, og deres børn og kvinder skal tages som fanger”. Profeten sagde: “Du har afsagt en dom, der ligner Allahs Dom (eller Kongens dom).<< (Sahih al-Bukhari 3804: https://sunnah.com/bukhari:3804)

 

Og Koranen hylder sådan en handling, og det kan vi læse om her:

>>Han fik dem af Skriftens folk, der havde bistået dem, til at komme ned fra deres befæstede stillinger og satte dem en skræk i livet, idet I dræbte en del og tog en del til fange.<< (Koran 33:26)

(Se tafsir’erne her: https://quranx.com/Tafsirs/33.26)

 

Og hvordan skelnede man mellem mænd, der blev dræbt, og børn, der blev slaver? Man kiggede på, om de havde pubeshår, og dem med pubeshår blev slagtet. Drenge plejer at få pubeshår omkring 10-16-årsalderen. Her har vi en hadith, der er vurderet ”Sahih” (autentisk), der forklarer omstændighederne:

>>Det blev fortalt at ‘Atiyyah Al-Qurazi sagde:

“Den dag, hvor Sa’d havde afsagt dom over Banu Quraizah, var jeg en ung dreng og de var ikke sikre på mig, men de fandt ikke noget kønsbehåring, så de lod mig leve, og her er jeg blandt jer.”<< (Sunan an-Nasa’i 3430: https://sunnah.com/nasai/27/42)

En anden hadith, der også er vurderet ”Sahih” (autentisk), genfortæller det lidt anderledes:

>>Det var blevet fortalt at ‘Abdul-Malik bin’ Umair sagde:

“Jeg hørte ‘Atiyyah Al-Quradhi sige: ”Vi blev præsenteret for Allahs Sendebud (ﷺ) på Quraidhahs Dag. Dem, hvis kønshår var vokset, blev dræbt, og dem, hvis kønshår endnu ikke var vokset, slap for det. Jeg var en af ​​dem, hvis kønshår endnu ikke var vokset, så jeg slap for det. ”<< (Sunan Ibn Majah 2541: https://sunnah.com/urn/1268580)

 

Hvad mere har vi af muslimske kilder om Quraiza-jøderne? Vi har såmænd også noget fra den muslimske historiker, Ibn Ishaq, der levede fra 704–767. Han er den allerførste og mest berømte af de muslimske historikere, der har skrevet om Muhammed og hans liv, og Ibn Ishaq døde blot ca. 135 år efter Muhammeds død. Mange muslimer, der har overskud, plejer at læse Ibn Ishaq for at lære noget mere om deres elskede profet.

I Ibn Ishaq værk om Muhammed skriver han om en af Muhammeds kone/konkubine/slave Reyhanna, der også var fra Quraiza-stammen. Vi kan læse, hvordan muslimerne dræbte alle mænd og drenge med pubeshår, og så tog Muhammed deres ejendom og gjorde deres kvinder og børn slaver. Så sendte Muhammed sin trosfæller, Sa’d b. Zayd, med nogle af de kvinder til en anden by tæt på og solgte dem for at købe heste og våben. Muhammed beholdte en af disse kvinder for sig selv, nemlig Rayhanna. Hun kunne ikke lide Muhammed efter at han havde dræbt alle mænd og drenge af hendes stamme, og som måske havde inkluderet hendes far og brødre, og hun viste også foragt for islam i begyndelse.

Lad os læse primærkilden fra Ibn Ishaq (på engelsk):

 

Eksempel 3: Slaveriet af Khaybar-jøderne og elevatorblikket

Det tredje eksempel handler om begivenheden ved Khaybar. Det var hændt, at Muhammed havde besejret jøderne ved Khaybar, og bagefter blev kvinderne distribueret som slaver. Muhammed opfordrede først en underordnet ved navn Dihyah om at tage en slavepige for ham selv. Så gjort som sagt. Men Dihyah havde valgt en attraktiv pige ved navn Safiyya. Efter at Muhammed gav hende elevatorblikket, ville han nu gerne have hende, og Muhammed beordrede derfor Dihyah om at tage en anden slavepige, så Muhamed kunne tage Safiyya for sig selv.

Følgende hadith er vurderet Sahih (autentisk):

>>Anas sagde “Fangerne var samlet ved Khaybar”. Dihyah kom ud og sagde “Allahs Apostel (ﷺ) giv mig en slavepige blandt fangerne”. Han sagde ”Gå hen og tag en slavepige”. Han tog Safiyya, datter af Huyayy. En mand kom derefter til Profeten (ﷺ) og sagde: ”Du gav Safiyya, datter af Huyayy, leder-damen af Quraizah og Al Nadir til Dihyah?”. Dette er ifølge versionen af ​​Ya’qub. Så går det således hvor der er enighed: “Hun er dig værdig.” Han sagde “kald ham sammen med hende”. Da Profeten (ﷺ) så på hende, sagde han til ham: ”Tag en anden slavepige fra fangerne”. Profeten (ﷺ) satte hende derefter fri og giftede sig med hende.<< (Sunan Abi Dawud 2998: https://sunnah.com/abudawud/20/71)

Det sidste med at Muhammed ”satte hende derefter fri og giftede sig hende” skal forstås efter at hendes stammes mænd og drenge med pubeshår blev halshugget.

 

I en anden hadith fra Sahih Muslim får vi at vide, at Muhammed byttede hende for syv slavere:

>>Anas (Allah, bær over med ham) rapporterede:

Jeg sad bag Abu Talha på Khaybars Dag, og mine fødder rørte ved foden af Allahs Sendebud (ﷺ), og vi kom (til folket i Khaybar), da solen var stået op, og de havde drevet deres kvæg ud og da de kom ud med deres kvæg, store kurve og økser, og de sagde: (Her kommer) Muhammed og hæren. Allahs Sendebud (ﷺ) sagde: Khaybar er ødelagt. Når den kommer ned over deres område, vil det være en ond morgen for dem, der er blevet advaret (Koran 37:177). Allah, den Majestætiske og den Herlige, besejrede dem (indbyggerne i Khaybar), og der faldt lod til Dihyah en smuk pige, og Allahs Sendebud (ﷺ) fik hende i bytte for syv hoveder og betroede hende derefter til Umm Sulaim for at hun kunne forskønne hende og forberede hende (til ægteskab) med ham. […]<< (Sahih Muslim 1365e: https://sunnah.com/muslim/16/102)

 

Eksempel 4: Slaveriet af kvinderne fra Al-Mustaliq og råd om afbrudt samleje

Det fjerde eksempel handler om, at Muhammeds hær havde besejret nogle fjender fra stammen Al-Mustaliq, og der ville Muhammeds mænd gerne voldtage kvinderne uden at gøre dem gravide, og derfor pønsede de på brug af “afbrudt samleje”-taktik. Altså at voldtage dem uden at få udløsningen mens man er inde i kvinderne, men sørge for at afbryde samlejet i tide, så spermen ikke kommer inde i kvinderne, men spildes på gulvet. Men de var usikker på, om det var tilladt i islam. Så de spurgte deres elskede profet Muhammed, og svaret fra Muhammed var, at de gerne måtte voldtage kvinderne, og rådede dem samtidigt om ikke at bruge “afbrudt samleje”-taktik ved svangerskabsforebyggelse.

Den her hadith er fra Sahih al-Bukhari:

>>Fortalt af Abu Sa`id Al-Khudri:

At under kampen mod Bani Al-Mustaliq fangede de (muslimerne) nogle kvinder og havde til hensigt at have seksuelt forhold til dem uden at gøre dem gravide. Så de spurgte Profeten (ﷺ) om afbrudt samleje. Profeten (ﷺ) sagde: “Det er bedre, at I ikke gør det, for Allah har skrevet, hvem han vil skabe indtil Opstandelsens Dag”. Qaza’a sagde: “Jeg hørte Abu Sa’id sige, at Profeten (ﷺ) sagde: ”Ingen sjæl er ordineret til at blive skabt, uden at Allah vil skabe det”. << (Sahih al-Bukhari 7409: https://sunnah.com/bukhari:7409)

 

Vi har også en anden hadith, der fortæller nogenlunde det samme ting:

>>Ibn Muhairiz fortalte:

Jeg gik ind i Moskeen og så Abu Said Al-Khudri og sad ved siden af ham og spurgte ham om Al-Azl (dvs. afbrudt samleje). Abu Said sagde: “Vi gik ud med Allahs Sendebud (ﷺ) til Ghazwa af Banu Al-Mustaliq og vi fik fanger, og vi begærede kvinderne og cølibatet blev hårdt for os, og vi elskede at lave afbrudt samleje. Så, da vi havde til hensigt at lave afbrudt samleje, sagde vi: ”Hvordan kan vi gøre afbrudt samleje, før vi spørger Allahs Sendebud (ﷺ), der er sammen med os?” Vi spurgte (ham) om det, og han sagde: ”Det er bedre for jer ikke at gøre det, for hvis nogen sjæl (indtil Opstandelsens Dag) er forudbestemt til at eksistere, vil den eksistere”.<< (Sahih al-Bukhari 4138: https://sunnah.com/bukhari:4138)

 

Det var også i den forbindelse at en af Muhammeds koner/konkubiner, Juwairiya, endte hos ham.

Den her hadith er fra Sahih al-Bukhari:

>>Fortalt af Ibn Aun:

Jeg skrev et brev til Nafi, og Nafi skrev som svar på mit brev, at Profeten (ﷺ) pludselig havde angrebet Bani Mustaliq uden varsel, mens de var uopmærksomme og deres kvæg blev vandet på stederne med vand. Deres kampmodne mænd blev dræbt, og deres kvinder og børn blev taget som fanger; Profeten (ﷺ) fik Juwairiya den dag. Nafi sagde, at Ibn Umar havde fortalt ham ovenstående fortælling, og at Ibn Umar var i den hær.<< (Sahih al-Bukhari 2541: https://sunnah.com/bukhari:2541)

 

Eksempel 5: Muhammed synes, at Ali fortjener at dyrke sex med en kvindelig sexslave

Det femte eksempel handler om Ali, som var tæt på Muhammed, og hvor Muhammed ikke havde et problem med at Ali dyrkede sex med en slavepige, som ellers var tilfaldet Muhammed.

I Koranen er der en formaning fra Allah om, at Muhammed skal have 1/5 af krigsbyttet (Koran 8:41). Krigsbyttet kaldes for ”Khumus” til læsernes orientering.

En gang skete det, at Muhammed sendte en underordnet, Ali, for at hente Muhammeds krigsbytte, Khumus’en, og det skete det, at Ali dyrkede sex med en slavepige, der var tiltænkt Muhammed. En anden af Muhammeds underordnet, Buraida, som havde et anstrengt forhold til Ali, fortalte Muhammed hvad der var hændt, og Muhammeds reaktion var, at Ali havde fortjent at have sex med slavepigen.

Den her hadith er fra Sahih al-Bukhari:

>>Fortalt af Buraida:

Profeten (ﷺ) sendte Ali til Khalid for at bringe Khumus’en (af byttet), og jeg hadede Ali, og Ali havde taget et bad (efter en seksuel omgang med en slavepige fra Khumus’en). Jeg sagde til Khalid: “Ser du ikke dette (dvs. Ali)?”. Da vi nåede hen til Profeten (ﷺ), nævnte jeg det for ham. Han sagde: “O Buraida! Hader du Ali?”. Jeg sagde ”ja”. Han sagde: “Hader du ham, for han fortjener mere end det fra khumlus’erne”.<< (Sahih al-Bukhari 4350: https://sunnah.com/bukhari:4350)

 

Eksempel 6: Allah giver Muhammed lov til at have sex med en pigeslave

Det sjette eksempel har vi læst om før et andet sted. Den handlede i alt sin enkelthed om, at islams hellige profet Muhammed havde en pigeslave, som han havde sex med. Og det opdagede to af Muhammeds hustruer, Aisha og Hafsa, og disse to sure koner gjorde fælles front mod Muhammed og ville ikke lade ham være i fred, før han havde lovet ikke at have sex med pigeslaven igen. For at gøre sine to hustruer tilpas valgte Muhammed at efterkomme kravet og lovede ikke at røre pigeslaven, men inderst inde ville Muhammed så inderligt gerne duske slavepigen. Og i den anledning fik Muhammed en påstået åbenbaring fra Allah, der fortalte, at Muhammed ikke skulle forbyde sig selv at have sex med pigeslaven for at gøre sine hustruer tilpas:

>>Profet! Hvorfor forbyder du dig selv, hvad Gud har tilladt dig, i ønsket om at gøre dine hustruer tilpas? Gud er tilgivende og barmhjertig.<< (Koran 66:1)

Nedenstående hadith er vurderet ”Sahih” (autentisk):

 >>Det blev fortalt fra Anas, at Allahs Sendebud havde en kvindelig slave, som han havde samleje med, men Aisha og Hafsa ville ikke lade ham være i fred før han sagde, at hun var forbudt for ham. Derefter åbenbarede Allah den Mægtige og Sublime: ”Profet! Hvorfor forbyder du dig selv, hvad Gud har tilladt dig,” indtil Versets afslutning.<< (Sunan an-Nasa’i 3959: https://sunnah.com/nasai:3959)

For de læsere, der er interessereret i at læse mere om denne begivenhed, skal man klikke her.

 

Eksempel 7: Muhammed giver råd om afbrudt samleje til en slaveejer

Det syvende eksempel handler om, at Muhammed gav råd til en slaveejer om sex med sin slavepige.

En gang kom en mandlig slaveejer, som ejede en pigeslave, hen til Muhammed for at få råd om sex. Slaveejeren fortalte, at han havde sex med sin slavepige, men han ville ikke gøre hende gravid. Muhammed fortalte slaveejeren, at han kunne benytte sig af “afbrudt samleje”-taktik, hvis han ville, men hvis det var Allahs vilje, at slavepigen bliver gravid, så ville hun blive gravid.

Nedenstående hadith er fra Sahih Muslim:

>>Jabir (Allah, bær over med ham) rapporterede, at en mand kom til Allahs Sendebud (ﷺ) og sagde:

Jeg har en slavepige, som er vores tjenerinde og hun bærer vand for os, og jeg har samleje med hende, men jeg vil ikke have hende til at blive gravid. Han sagde: Benyt dig af ‘azl (afbrudt samleje), hvis du vil, men det, der er forudbestemt for hende, vil komme til hende. Personen gik (i nogen tid) og kom så tilbage og sagde: Pigen er blevet gravid, hvorpå han sagde: Jeg fortalte dig, hvad der var forudbestemt for hende, ville komme til hende.<< (Sahih Muslim 1439a: https://sunnah.com/muslim:1439a)

 

Eksempel 8: Muhammed giver igen råd om afbrudt samleje til en slaveejer

Det ottende eksempel handler igen om, at Muhammed gav råd til en slaveejer om sex med en slavepige.

En gang kom en mandlig slaveejer, som glædede sig over udsigten til at få slavepiger, og spurgte om “afbrudt samleje”-taktik, og Muhammed gentager sin holdning om at det, som Allah har bestemt, vil ske, og derfor var ikke begejstret for “afbrudt samleje”-taktik.

Denne hadith er fra Sahih al-Bukhari:

>>Fortalt Abu Sa’id Al-Khudri:

At mens han sad sammen med Profeten (ﷺ) kom der en mand fra Ansar og sagde: “O Allahs Sendebud (ﷺ)! Vi får slavepiger fra krigsfangerne og vi elsker ejendom; hvad synes du om afbrudt samleje?” Allahs Sendebud (ﷺ) sagde: “Gør du det? Det er bedre for dig ikke at gøre det, for når Allah har besluttet sig om at ordinere en sjæl, vil den blive skabt.”<< (Sahih al-Bukhari 6603: https://sunnah.com/bukhari:6603)

 

Eksempel 9: Muhammed så ikke noget forkert i, at slavekvinder og mødre blev solgt

Det niende eksempel handler om, at Muhammed tillod muslimske mænd at eje pigeslaver, gøre dem gravide, og sælge dem bagefter efter at havde født.

Denne hadith er vurderet ”Sahih” (autentisk):

>>Jabir bin Abdullah blev hørt for at sige:

“Vi plejede at sælge vores slavekvinder og mødrene af vores børn (Umahat Awaldina), da Profeten (ﷺ) stadig levede iblandt os, og vi så ikke noget forkert i det.”<< (Sunan Ibn Majah 2517: https://sunnah.com/ibnmajah:2517)

 

Eksempel 10: Muhammed var imod at befri en slave i forbindelse med et dødsfald

Det tiende eksempel drejer sig om, at en døende mand ville befri sin slave. Men det var Muhammed imod. Så Muhammed solgte slaven og gav den pris, han fik for slaven, til ejeren.

Denne hadith er fra Sahih al-Bukhari:

>>Fortalt af Jabir bin `Abdullah:

En mand lovede, at hans slave ville blive befriet efter sin død. Profeten (ﷺ) spurgte: “Hvem vil købe slaven fra ​​mig?”. Nu’aim bin `Abdullah købte slaven, og Profeten (ﷺ) tog prisen og gav den til ejeren. << (Sahih al-Bukhari 2403: https://sunnah.com/bukhari:2403)

Og den bliver genfortalt her lidt anderledes:

>>Fortalt af Jabir:

En mand befriede en slave, og han havde ingen anden ejendom end den, så Profeten (ﷺ) annullerede befrielsen (og solgte slaven for ham). Nu’aim bin Al-Nahham købte slaven af ​​ham.<< (Sahih al-Bukhari 2415: https://sunnah.com/bukhari:2415)

Også en tredje hadith, der er vurderet ”Sahih” (autentisk), genfortæller den samme historie her med lidt flere detaljer:

>>Jabir f. ‘Abd Allah sagde:

En mand erklærede, at hans slave ville være fri efter døden, men han havde ingen anden ejendom. Så Profeten (ﷺ) beordrede (at sælge ham). Han blev derefter solgt for syv hundrede eller ni hundrede (dirhams).<< (Sunan Abi Dawud 3955: https://sunnah.com/abudawud:3955)

 

Eksempel 11: Muhammed syntes, det er bedre at sælge en slave for penge end at befri den

Det ellevte eksempel handler om, at en gang befriede Maimuna, en af Muhammeds koner, sin slavepige. Hvad sagde Muhammed til det? Såmænd at hun ville have fået mere belønning, hvis hun gav slavepigen til en af hendes onkler på moderens side.

Her har vi en hadith fra Sahih al-Bukhari:

>>Fortalt af Maimuna, hustruen af Profeten (ﷺ), at hun befriede sin slavepige, og Profeten (ﷺ) sagde til hende: “Du ville have fået mere belønning, hvis du havde givet slavepigen til en af ​​dine onkler på moderens side”<< (Sahih al-Bukhari 2594: https://sunnah.com/bukhari:2594)

Og den bliver genfortalt lidt anderledes her fra den selvsamme Sahih al-Bukhari:

>>Fortalt af Kuraib:

Den frigjorte slave af Ibn `Abbas, at Maimuna bint Al-Harith fortalte ham, at hun befriede en slavepige uden at bede om tilladelse fra Profeten. På den dag, da det var hendes tur til at være sammen med Profeten, sagde hun: “Ved du, O Allahs Sendebud (ﷺ), at Jeg har befriet min slavepige?”. Han sagde: “Har du virkelig gjort det?”. Hun svarede bekræftende. Han sagde: “Du ville have fået mere belønning, hvis du havde givet hende (dvs. slavepigen) til en af ​​dine onkler på moderens side” << (Sahih al-Bukhari 2592: https://sunnah.com/bukhari:2592)

 

Eksempel 12: Muhammed bliver vred over befriede slavere

Det tolvte eksempel handler om, at Muhammed blev vred over, at en døende mand befriede sine seks slaver, så Muhammed truede med ikke at afholde begravelsesbønnen for manden. Senere satte Muhammed fire tilbage i slaveriet og lod to blive frie efter at havde kastet lod om dem.

Den her hadith er vurderet ”Sahih” (autentisk):

>>Det blev fortalt fra Imran bin Husain at:

En mand befriede sine seks slaver, da han var døende, og han havde ingen anden velstand bortset fra dem. Nyheden om det nåede Profeten, og han var vred over det. Han sagde: “Jeg tænkte på ikke på at tilbyde begravelsesbønnen for ham”. Så kaldte han på slaverne og inddelte dem i tre grupper. Han kastede lod blandt dem, befriede derefter to og efterlod fire som slaver.<< (Sunan an-Nasa’i 1958: https://sunnah.com/nasai:1958)

 

Eksempel 13: Skattefordele for slaveejere

Det trettende eksempel handler om, at Muhammed også gav skattefordele for muslimer, der ejede slaver.

Her har vi en hadith fra Sahih al-Bukhari:

>>Fortalt Abu Huraira:

Profeten (ﷺ) sagde: “Der er ingen Zakat hverken på en slave eller på en hest, der tilhører en muslim.”<< (Sahih al-Bukhari 1464: https://sunnah.com/bukhari:1464)

 

Eksempel 14: En frigivet slave giver Muhammed en lærestreg

Det fjortende eksempel handler om en episode om en flygtet slave, der kom hen til Muhammed.

En dag kom der en tilfældig mand og sværgede troskab til Muhammed, og det accepterede Muhammed uden at han vidste, at manden var en flygtet slave. Så kom slavens rette ejermand og krævede ham tilbage. Nu blev det pinligt for Muhammed, så Muhammed foreslog at bytte den flygtet slave for to sorte slaver som Muhammed ejede, og det gik ejermanden med til. Episoden gav Muhammed en lærestreg, og fremadrettet ville den hellige profet aldrig acceptere troskab fra andre, før han havde spurgt dem, om de var frie eller ej.

Denne hadith er fra Sahih Muslim:

>>Jabir (Allah, bær over med ham) rapporterede:

Der kom en slave og lovede troskab til Allahs Apostel (ﷺ) ved migration; han (den Hellige Profet) vidste ikke, at han var en slave. Så kom hans herre og krævede ham tilbage, hvorpå Allahs Apostel (ﷺ) sagde: Sælg ham til mig. Og han købte ham for to sorte slaver, og efterfølgende godtog han ikke troskab fra nogen, før han havde spurgt ham, om hvorvidt han var en slave (eller en fri mand).<< (Sahih Muslim 1602: https://sunnah.com/muslim:1602)

 

Hvad kan vi konkludere om Muhammeds syn på slaveri og specifikt sexslaveri? – Vi kan konkludere, at Muhammed accepterede slaveri og sexslaveri. Helt i tråd med Koranen.

 

Hvordan muslimske apologeter vil forsvare deres tro

Lad os repetere, hvorfor det faktum at Koranen og hadithlitteraturen tillader slaveri er en detalje, der bidrager til at nedbryde trosforsvaret hos en muslim.

I 600-tallet ville (primitive) mennesker have et (primitiv) værdisæt om at slaveri var naturligt, og det gælder naturligvis også Den Arabiske Halvø, hvor Muhammed voksede op i. Og når sådanne primitive mennesker med et sådan primitivt værdigsæt skabte guder eller religion, da ville sådanne holdninger automatisk blive en del af gudens og religionens.

En ALVIDENDE guddom, der rent faktisk eksisterer og som bryster sig at anvise en perfekt moral, ville da vide, at et værdisæt, hvor slaveri er acceptabelt, ikke er naturgivent og tidløst, men at sådan et værdisæt er en relativ størrelse forankret fast på en bestemt tidsperiode, og at på et tidspunkt vil menneskeheden få et helt andet værdisæt, hvor slaveri vil blive fordømt.

Når vi i Koranen kan læse, at Allah siger, at slaveriet er tilladt, lyder det så som en ægte guddoms ord? Eller lyder det som noget som et primitivt menneske ude i ørkenen med et primitivt værdisæt ville have opdigtet? – Mange eks-muslimer er kommet frem til den sidstnævnte mulighed: Allah i Koranen har et primitivt syn på slaveri, fordi han er opdigtet/formet af et primitivt menneske i 600-tallet, der opdigtede sine åbenbaringer.

Hvorfor har muslimer – i lighed med jøder, kristne og alle andre folkeslag – praktiseret slaveri gennem århundreder indtil 1800-tallet? – Fordi Koranen netop ikke er imod slaveri, men tillader det ligefrem.

Hvordan vil muslimer, der læser med, reagere på denne artikels belysning af Allahs og Koranens accept af slaveri? – De vil såmænd være i chok og i benægtelse. Langt de allerfleste muslimer læser ikke Koranen nøje og tænker over, hvad Allah rent faktisk siger. Og når de er i moskeen eller i madrassen, da vil deres imam ikke tage sådan et emne op, som denne artikel belyser.

Hvordan vil muslimerne reagere på disse hadither, der viser, at Muhammed praktiserede både slaveri og specifikt sexslaveri? – De vil såmænd være dybt chokeret over at disse hadither eksisterer, for deres imamer har aldrig nævnt sådanne inkriminerende oplysninger for muslimer i deres lokale menighed.

Muslimer, der læser denne artikel, vil straks gå i gang med at google efter islamiske apologetiske forklaringer, og i den anledning vil de muslimske apologeter kommer med en række søforklaringer for at opretholde illusionen af, at islam ikke har moralske problemer, og deres apologetiske fremgangsmåde ligner til forveksling meget de kristne og jødiske apologeters fremgangsmåde.

De muslimske apologeters overordnede apologetisk hovedargument er nogenlunde magen til de kristne og jødiske apologeters hovedargument: At siden slaveri allerede var en indgroet del af stort set alle folkeslag, så ville Allah blot regulere slaveriet, så det blev humant, og at Allah og islam faktisk går ind for at afskaffe slaveri og befri slaverne… PÅ SIGT. Det er deres søforklaring for at overbevise sig selv og andre om, at Allah og islam ikke er amoralsk.

Og for at argumentere for deres sag, bruger de nogle klassiske apologetiske argumenter, som går igen og igen, og som vi vil gennemgå kortvarigt her.

 

Et apologetisk argument, de tit bruger, er, at henvise til at Zaid og Bilal, to muslimske slaver, der blev befriet. – Men at Zaid udviklede et venskab med Muhammed og derfor blev befriet (og adopteret), og at Bilal var overgået til islam og Muhammed kunne bruge ham, er der intet ekstraordinært i, at de blev befriet. Selv i Paulus’ Brev til Filemon kan vi læse om at Paulus bad sin ven og herre om at frigive slaven Onesimos, og det betyder langt fra at kristendommen går ind for at ende slaveri.

 

Et andet apologetisk argument er, at de såmænd også vil fortælle, at Koranen opfordrer til at give mulighed for at befri din (muslimske) slave, og typisk henviser de til dette vers:

>>Ingen troende må dræbe en troende, dog kan det ske uoverlagt. Den, der uoverlagt dræber en troende, skal frigive en troende slave og betale blodpenge til hans folk, hvis disse da ikke eftergiver det som almisse. Hvis den dræbte hører til et folk, der er jeres fjender, skønt han selv var troende, så skal der ske frigivelse af en troende slave. Men hvis den dræbte hører til et folk, som I har en pagt med, skal der betales blodpenge til hans folk, tillige med frigivelsen af en troende slave. Den, der ikke har råd, skal faste to måneder i træk, i håbet om tilgivelse fra Gud. Gud er vidende og vis.<< (Koran 4:92)

Men være opmærksom på, at grunden for at befri slaven i ovenstående koranvers er som en straf til hans herre for at have dræbt en anden muslim. Bemærk også at den befriet slave kun kan være en muslimsk slave. Det er noget af en overfortolkning at påstå, at ovenstående koranvers går ud på at ophæve slaveri.

 

Et tredje apologetisk argument er at henvise til nedenstående hadith, der er vurderet ”Sahih” (autentisk), der siger, at slaver skal behandles godt, og det bruger de som argument for, at islam og Muhammed var pioner i menneskerettigheder for at befri slaver:

>>Jabir ibn Abdullah sagde: “Profeten, må Allah velsigne ham og give ham fred, rådede til, at slaver skulle behandles godt. Han sagde: ”Bespis dem med den mad, du spiser, og klæd dem med det, du har på. Straf ikke hvad Allah har skabt.”<< (Al-Adab Al-Mufrad 188: https://sunnah.com/adab:188)

Men den apologetisk argumentet er lige så sølle, som den er idiotisk: For det første er sådan et ”råd” også at finde i andre civilisationer om slaveri (bl.a. i Bibelen), og desuden er det et mærkeligt argument, at slaveri er accepteret, fordi slaven spiser og klæder sig som sin ejer. Og endda siger ovenstående hadith også, at ejeren ikke skal straffe slaven som Allah selv ”har skabt”. Slutteligt viser hadithen også, at Muhammed accepterede slaveri for resten.

 

Hvis apologeterne vil argumentere sammenhængende uden trang til at overfortolke hadither med henblik på at fremtvinge en slavebefrielse ud i islam, da kan de med fordel henvise til denne hadith fra Sahih al-Bukhari:

>>Fortalt Abu Huraira:

Profeten (ﷺ) sagde: “Hvis nogen befrier en muslimsk slave, vil Allah redde fra Ilden hver en del af hans krop for at befri de tilsvarende dele af slavens krop, selv hans private dele vil blive reddet fra Ilden på grund af befrielse slavens private dele.”<< (Sahih al-Bukhari 6715: https://sunnah.com/bukhari:6715)

Der har vi rent faktisk en hadith, hvor Muhammed opfordrer til at befri ens egen (muslimske) slave, for at få anerkendelse fra Allah. Men at frigive en slave bliver set som en god gerning, og er ikke obligatorisk. Men at eje og sælge slaver er tilladt. Det er noget af et spring at påstå, at islam går ind for at ophæve slaveri på baggrund af ovenstående hadith. Bemærk i øvrigt at i ovenstående hadith gælder befrielse af slaven kun hvis denne er muslim.

 

På baggrund af disse ovenstående apologetiske argumenter (plus/minus noget andet løst), overfortolker de muslimske apologeter alt dette til at betyde, at islam opfordrer til at slaveri skal endes PÅ SIGT. – Endnu en gang: Alt dette er svagt funderet og intetsteds i Koranen eller hadithlitteraturen står der, at slaveri skal endes på sigt. Og at de muslimske apologeter føler en trang til at overfortolke Koranen/islam på den måde fortæller mere om at de skammer sig over deres religion, end det fortæller noget om islam.

Ikke blot er de muslimske apologeters illusion af at Koranen og islam opfordrer til en gradvis afskaffelse af slaveri den rene ønsketænkning, så er problemet desuden også, at en granskning af muslimernes egen historie slet ikke efterlader et indtryk af, at den muslimske verden var imod slaveri og ønskede en gradvis afskaffelse. Gennem historien har muslimerne praktiseret slaveri på fuld blus:

I 869-883 fandtes Zanj-oprøret, hvor sorte slaver gjorde oprør og sled på Abbaside-kalifatet, før oprøret blev knust. Osmannerriget var kendt for deres slaveri, som var integreret del af deres stat.

I det østlige Afrika blev islam spredt mestendels takket være bestræbelser af en arabisk imam og slavehandler ved navn Sayyid Said, hvor han i 1840 etablerede en base på Zanzibar – en ø øst for dagens Tanzania – og sammen med sine balochianske muslimske lejesoldater fik han kontrol over meget af Afrikas østlige kystområder, og der bedrev de systematisk slavefangst, hvor sorte blev solgt til araberne og tyrkerne, eller brugte dem som slavearbejder.

Sokoto-kalifatet var en muslimsk stat i Afrika i 1800-tallet, der fangede alle ikke-muslimske afrikanere som slaver, og antallet af slaver i det kalifat er vurderet til at være et sted mellem 1 mio. og 2,5 mio, og de blev kun overgået af Sydstaterne i USA.

Den franske-senegalesiske antropolog Tidiane N’Diaye har i sit værk, ”Det tilslørede folkemord – den arabiske slavehandel i Afrika”, vurderet at mindst 17 millioner sorte afrikanere blev tvunget til slaveri, og at mindst tre gange så mange sorte blev dræbt som følge af muslimske angreb på landsbyer, hungersnød og sygdomme som følge af opløste samfund.

Faktisk selv islams allervigtigste personlighed, Muhammed, accepterede og praktiserede slaveriet og specifikt også sexslaveri. – Så overordnet set har den muslimske civilisation slet ikke demonstreret noget som helst en evne til at ende slaveri, før de (kristne) vesterlændinge og deres institutioner begyndte at afskaffe slaveriet effektivt i 1800-tallet, og endda tvang muslimerne til at holde op.

Et relevant spørgsmål er derfor, hvis det er sandt, at Koranen/islam/Muhammed går ind for at ende slaveri på sigt, hvorfor i alverden fejlede muslimerne med at ende slaveriet gennem adskillige århundreder i 600-tallet, 700-tallet, 800-tallet, 900-tallet, 1000-tallet, 1100-tallet, 1200-tallet, 1300-tallet, 1400-tallet, 1500-tallet, 1600-tallet og 1700-tallet indtil de kristne vesterlændinge intervenerede i muslimernes affærer og endte det? – De muslimske apologeter har en søllet søforklaring parat her: ’Fordi muslimer misforstod islam og Koranen, og hvis muslimer virkelig havde fulgt islams og Koranens rette lære, så ville der ikke havde været slaveri hos muslimerne’.

Nogle muslimske apologeter har kastet håndklædet i ringen og anerkendt, at islam går ind for slaveri, men så prøver de at retfærdiggøre det med at jødedommen/kristendommen også tillader slaveri, og udbryder så: ”Hvad er så problemet?”. Altså, en klassisk whataboutisme. Men at Bibelen også tillader slaveri løser slet ikke det moralske problem i islam med at den også tillader slaveri, men dette viser bare, at de kristne og jøder såmænd bare også har det samme problem, som muslimerne har. Den eneste forskel er bare at Muhammed aktivt praktiserede slaveri og specifikt sexslaveri på en intensiv måde, og derfor er en umanerlig lettere målskive for kritik.

 

Ekstra information: Hvordan islam-apologeter prøver at tilsløre sexslaveriet i Koranen

Koranens beskrivelse og accept af slaveri og sexslaveri er et emne, som eks-muslimske aktivister konstant diskuterer og henviser til, siden det underminerer narrativet om, at islam har en perfekt tidløs moral.

Derfor er det ikke usædvanligt, at en hel del islam-apologeter desperat prøver at tilsløre slaveriets og sexslaveriets tilstedeværelse i Koranen ved at omdefinere pigeslaver som ”tjenestepiger” i deres koranoversættelse.

Vi har før i en anden artikel om Koranens beskrivelse af Solens endestation ”ned i en sort mudderpøl” set på hvordan Amér Majid og Isam B forsøgte at skjule fejlen i Koranen for intetanende læsere. (Se under afsnittet ”Ekstra information: Hvordan Koran-oversætter manipulerer med koranoversættelse” ved at klikke her)

Men Amér Majid og Isam B manipulerer også i deres koranoversættelse med hensyn til at tilsløre sexslaveriet, så de uforvarende læsere ikke opdager hvad Koranen refererer til.

For eksempel har vi koranverset ved 4:3, der tydeligvis refererer til sexslaveri blandt mange andre koranverser. Hos Ellen Wulffs ”Koranen i ny dansk oversættelse” har hun valgt at oversætte Koranen sådan her, som vi har læst før:

>>Hvis I er bange for, at I ikke kan behandle de forældreløse retfærdigt, så gift jer med de kvinder, I finder for godt: To, tre eller fire. Hvis I er bange for ikke at kunne behandle dem ligeligt, så kun med én, eller de slavinder, I ejer. Dette er det nærmeste til ikke at komme på afveje.<< (Koran 4:3)

Men hos den Koran oversæt af Amér Majid og indtalt af Isam B har man omskrevet ”slavinder” som ”tjenestepigerne” i deres koranoversættelse:

>>Hvis I frygter ikke at kunne handle retfærdigt mod de forældreløse (piger), indgå da ægteskab med de kvinder som er gode og tilladte for jer: to, tre eller fire. Men hvis I frygter ikke at kunne behandle dem ligeligt, (gift jer) da kun med én, eller dem som I har fået i hænde (af tjenestepigerne). Det er det tætteste på ikke at handle uret.<< (Hentet fra: https://sunna.dk/koranen/4/3)

Ordet ”tjenestepigerne” er en kreativ tilføjelse fra Amér Majid og Isam B, så læserne ikke opdager, at Koranen refererede til sexslaveriet, siden disse to fromme muslimer skammer sig over Allahs ”klare ord”. Det er meget sigende.

 

Video-materiale om slaveri og sexslaveri i islam

At islam promoverer slaveri og specifikt sexslaveri er en detalje, der konstant bliver nævnt af eks-muslimske aktivister, da sådan en information bidrog meget til at deres trosforsvar blev nedbrudt. Her har vi to eks-muslimske aktivister, som diskuterer emnet om islams syn på slaveri:

 

The Masked Arab:

Islam & ISIS – Slavery in Islam: https://www.youtube.com/watch?v=OqWsqH9yHEA

داعش و الإسلام – العبودية و السبي: https://www.youtube.com/watch?v=bUUCtbe0VgY

 

Apostate Prophet:

Muhammad’s Rape Culture: https://www.youtube.com/watch?v=hSzNgvKbrZk

Muhammad Was a Slave Master: https://www.youtube.com/watch?v=P-eiR9B-MGU