Tyve skal få deres hånd hugget af

Vi har allerede i forrige artikel set på, hvordan Koranen og Muhammed accepterer at hugge folks hænder og fødder af.

I denne artikel fortsætter vi i samme spor, hvor vi skal se på, hvordan islam advokerer for at tyve skal få deres hånd hugget af.

 

Koranen om håndafhugning af tyve

Tyveri har været noget alle civilisationer skulle forholde sig til, og blandt de civiliserede mennesker/kulturer ville man mene, at en tyv skal i fængsel og resocialiseres.

Men før i tiden har mange kulturer haft et straffesystem, hvor tyve skulle få deres hånd hugget af. Faktisk blev håndafhugning også praktiseret hos de polyteistiske arabere på Den Arabiske Halvø, som Muhammed var opvokset i.

Islam påberåber sig at have en perfekt tidløs moral, men hvad siger Koranen om straffen for tyveri?

Koranen siger såmænd, at tyve skal få deres hænder hugget af:

>>En tyv, mand eller kvinde, skal I hugge hænderne af som gengældelse for, hvad de har begået, og som et advarende eksempel fra Gud! Gud er mægtig og vis.<< (Koran 5:38)

 

Hvad Ibn Abbas’ tafsir siger om håndafhugning

Vi har før uddybet, hvad tafsir går ud på og hvorfor Ibn Abbas er unikt. (For uddybning se under afsnittet ”Om Koranen, hadithlitteratur og tafsir” ved at klikke her)

Kort fortalt er tafsir en slags islamisk afhandling om at fortolke Koranen, og den første tafsir blev skrevet af Ibn Abbas, og denne skikkelse er unikt, fordi han levede i 600-tallet og var fætter til selveste Muhammed, og Ibn Abbas’ øje og skriverier er derfor et vindue til den første generation af muslimer.

Hvad skriver Ibn Abbas om koranverset om håndafhugningen?

Ibn Abbas skriver i sin tafsir, at koranverset om håndafhugning af tyve skal læses præcist sådan som det fremgår i Koranen, nemlig at tyven skal håndafhugges:

(Kilde: https://quranx.com/Tafsir/Abbas/5.38)

 

Hvad hadithlitteraturen siger om Muhammeds syn på håndafhugning

Læserne bør nu vide, at hadithlitteraturen er en samling af ord og anekdoter af Muhammed, hvor muslimerne får en indsigt i Muhammeds gøren og laden ved forskellige lejligheder. Det har vi uddybet før. (For uddybning se under afsnittet ”Om Koranen, hadithlitteratur og tafsir” ved at klikke her)

Hvad fortæller hadithlitteraturen om Muhammeds holdning til håndafhugning af tyve?

Svaret er, at hadithlitteraturen viser helt tydeligt, at Muhammed gik ind for håndafhugning og selv afsagde dom om at hugge hænder af tyve.

 

Vi kan udlede, at Muhammed havde sat en øvre grænse for en stjålen genstands værdi, før tyven kunne håndafhugges, og alle disse hadither er fra Sahih al-Bukhari:

>>Fortalt af Aisha:

Profeten (ﷺ) sagde: “Hånden bør hugges af for at stjæle noget, der er en kvart dinar værd eller mere.”<< (Sahih al-Bukhari 6789: https://sunnah.com/bukhari:6789)

og

>>Fortalt af Aisha:

En tyvs hånd blev ikke hugget af i Profetens (ﷺ) levetid bortset fra at stjæle noget, der svarer til værdien af et skjold…<< (Sahih al-Bukhari 6792: https://sunnah.com/bukhari:6792)

og

>Fortalt af Ibn Umar:

Allahs Sendebud (ﷺ) huggede hånden af på en tyv for at have stjålet et skjold, der var værd tre dirham.<< (Sahih al-Bukhari 6795: https://sunnah.com/bukhari:6795)

 

Vi kan også udlede, at Muhammed havde sat undtagelser, hvor tyves hænder ikke skulle hugges af, når de kunne bruges i forbindelse med krige senere, men ellers ville Muhammed gå ind for håndafhugning under normale omstændigheder. Denne hadith er vurderet ”Sahih” (autentisk):

>>Fortalt af Busr ibn Artat:

Junadah ibn AbuUmayyah sagde: Vi var med Busr ibn Artat på havet (på en ekspedition). En tyv ved navn Misdar, som havde stjålet en bukhti hun-kamel, blev bragt. Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (ﷺ) sige: Hænder må ikke hugges af under en krigslignende ekspedition. Havde det ikke været sådan, havde jeg hugget det af.<< (Sunan Abi Dawud 4408: https://sunnah.com/abudawud:4408)

 

I en anden hadith kan vi læse om en situation, hvor en tyv havde stjålet et skjold, og derfor fik sin hånd hugget af efter en ordre fra Muhammed. Hadithen er vurderet Sahih (autentisk):

>>Fortalt af Abdullah ibn Umar:

Profeten (ﷺ) fik hugget en mands hånd af, som havde stjålet fra det sted, der var reserveret til kvinder, et skjold, hvis pris var tre dirham.<< (Sunan Abi Dawud 4386: https://sunnah.com/abudawud:4386)

 

Vi kan også læse, at engang var der en kvinde, der havde begået tyveri, og som tryglede om nåde ved en af Muhammeds koner. Men forgæves. At trygle om nåde giver ikke fritagelse fra at blive håndhugget, og i den anledning besluttede Muhammed fortsat at hugge hendes ene hånd af og sagde, at selv hvis det var Muhammeds egen datter, Fatima, der havde begået tyveri, da ville han fortsat gå ind for at hugge hånden af.

Denne hadith er fra Sahih Muslim:

>>Jaibir rapporterede, at en kvinde fra Makhzum-stammen begik tyveri. Hun blev bragt til Allahs Apostel (ﷺ), og hun søgte tilflugt (forbøn) hos Umm Salama, hustruen af Allahs Apostel (ﷺ). Derpå sagde Allahs Apostel (ﷺ):

Ved Allah, selv hvis hun var Fatima, ville jeg have fået hendes hånd skåret af. Og således blev hendes hånd skåret af.<< (Sahih Muslim 1689: https://sunnah.com/muslim:1689)

 

Og afslutningsvis har vi også en hadith, hvor Muhammed advarede mod at tilgive de rige, når de havde begået tyveri:

>>Fortalt af Aisha:

Usama henvendte sig til Profeten (ﷺ) på vegne af en kvinde (der havde begået tyveri). Profeten (ﷺ) sagde: “Folket før jer blev ødelagt, fordi de plejede at pålægge de fattige de juridiske straffe og tilgive de rige. Ved Ham i Hvis Hånd min sjæl er! Hvis Fatima (Profetens datter (ﷺ) ) gjorde det (dvs. stjal), ville jeg hugge hendes hånd af.”<< (Sahih al-Bukhari 6787: https://sunnah.com/bukhari:6787)

 

De muslimske apologeters forsvar

Allahs påbud om, at tyve skal få deres hænder hugget af lyder slet ikke som noget en alvidende guddom ville have sagt til Muhammed, men det lyder som noget en araber fra 600-tallets Arabiske Halvø ville have opdigte og derfor kom instinktivt til at inkorporere sin egen arabiske kulturelle normer, såsom håndafhugning, ind i sin opdigtede åbenbaring.

Mange muslimer og islam-apologeter vil ikke begribe, at deres Allah siger sådan noget primitivt. Men på den anden side kan de heller ikke tage afstand fra Allah.

Der er to slags apologetiske forsvar: Den ene gruppe af apologeter vil insistere på, at Allah mente det metaforisk, og den anden gruppe af apologeter vil acceptere, at Allah mente det bogstaveligt, men vil så prøve at redde det ved at hævde, at sådan et koranvers ikke var ment for evigt og derfor ikke gælder mere i dag.

Lad os granske deres apologetiske undskyldninger.

 

Første apologetisk taktik: ”Det var ment metaforisk”

Den allermest brugte apologetisk taktik er at insistere på, at Allah mente det metaforisk. Nogle har f.eks. argumenteret for, at hvad Allah egentligt mente var, at man blot skal prikke med nål i tyvens finger, så der kan komme lidt blod ud, som symbolsk tegn på at tyven har gjort noget forkert, og at Allah ikke mente, at man skulle hugge hånden af bogstaveligt.

Der er to kritikpunkter mod denne apologetiske taktik:

For det føste har vi allerede gennemgået problemet med apologeters insisteren på omfortolkning af Allahs ord i Koranen. (Se under afsnittet ”Problemet med apologeters insisteren på omfortolkning af Allahs ord i Koranen” ved at klikke her)

For det andet har vi altså tafsir af Ibn Abbas og hadithlitteraturen, der bekræfter at koranverset om håndafhugning var ment bogstaveligt og ikke metaforisk, sådan som apologeterne påstår det.

 

Anden apologetisk taktik: ”Koranverset var ikke ment for evigt”

Den anden apologetisk taktik bygger på at anerkende, at koranverset om håndafhugning var ment bogstaveligt, men så prøve at redde det ved at påstå frejdigt, at koranverset IKKE VAR MENT FOR EVIGT og derfor ikke gælder mere. Det kan f.eks. være at komme med floskler om at ’Allah gav dig en hjerne til at tænke’ efterfulgt af en monolog om at tidsånden og samfundet har ændret sig, hvor vi har fængselsvæsenet i dag, og derfor gælder det koranvers om håndafhugning ikke længere mere i dag.

Der er et kæmpe kritikpunkt mod denne apologetisk trick:

Hvis en muslim kan selektivt afvise Allahs formaninger i Koranen som ikke-bindende med undskyldning om, at de ikke var ment for evigt, da er der intet til hinder for at muslimen også kan argumentere for, at koranverser om homofili, ægteskabsindgåelse eller utroskab heller ikke var ment for evigt.

Hele idéen om, at der er en alvidende Allah, som fortalte om, hvordan han ønsker muslimer skal handle og opføre sig, men hvor en muslim så på et tidspunkt udbasunerer at ”dét, dét og dét her udsagn fra Allah skal ikke gælde mere i dag, he he” ville simpelthen stride imod islamisk teologi, og som selv ikke en gang andre muslimer ville acceptere.

 

Opsummering

Koranen siger helt tydeligt, at en tyv skal få deres hånd hugget af.

Vi har også tafsir af Ibn Abbas, der viser, at Muhammed og den første generation af muslimer gik ind for håndafhugning af tyve.

Tilmed har vi diverse hadither, der viser, at Muhammed gik ind for håndafhugning og selv personligt gav ordre om at hugge tyves hånd af.

Et seriøst spørgsmål til muslimer bør være dette: Lyder koranverset om håndafhugning som noget en alvidende guddom ville have sagt til Muhammed, eller lyder det som noget en araber fra 600-tallets Arabiske Halvø ville opdigtet?

Islam-apologeternes søforklaring med at koranverset om at hugge tyves hånd af skulle være ment metaforisk eller at koranverset ikke var ment for evigt er ikke fem potter kamelpis værd: Søforklaringen er en behagelig løgn, der skal tjene som en beroligende illusion af, at Koranen har en perfekt tidløs moral, når det er indlysende, at Koranen har en moral baseret på arabisk kultur fra 600-tallet og går ind for håndafhugning.